07 sep. 2021
Retten i Helsingør
Retten i Helsingør, COVID-19 nyhed.
COVID-19 vil fra den 10. september 2021 ikke længere have status som en samfundskritisk sygdom, men sundhedsmyndighederne vurderer, at epidemien ikke er overstået.
Retten i Helsingør følger fortsat Sundhedsmyndighedernes anbefalinger til forebyggelse af COVID-19-smittespredning
COVID-19 vil fra den 10. september 2021 ikke længere have status som en samfundskritisk sygdom, men sundhedsmyndighederne vurderer, at epidemien ikke er overstået.
Brugere og ansatte skal fortsat kunne færdes trygt i retterne, og for at undgå smittespredning vil sagsafviklingen derfor fortsat ske under hensyn til sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger og råd om smitteforebyggelse. Alle, der kommer i retten, skal således følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at holde afstand til personer, hvor det er muligt, ligesom man skal følge rettens anvisninger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. Det betyder blandt andet, at man skal spritte hænder ved indgangen til retslokaler.
Her kan du se anbefalingerne fra domstolenes krisestab:
- Der skal holdes afstand, når det er muligt, og at man spritter hænder ved indgang til retslokaler.
- Retterne beslutter selv, hvorvidt og i hvilket omfang fysiske barrierer (fx plexiglas) skal bibeholdes. Det kan fx være i situationer, hvor det kan være vanskeligt at holde afstand (i små lokaler), eller hvor der er mange og hyppige ansigt-til-ansigt kontakter.
- Alle brugere opfordres fortsat til at lade sig teste for COVID-19, inden de skal møde i retten. Opfordringen gælder ikke for brugere, der er færdigvaccineret, tidligere har været smittet eller har opnået beskyttelse fra 14 dage efter første vaccinationsstik.
- Det er fortsat krisestabens anbefaling, at retterne gennemfører alle typer af retsmøder uden for retsbygningen under forudsætning af, at gennemførelsen kan ske sundhedsmæssigt forsvarligt. Dette vil bero på en lokal vurdering.