30 nov 2020

Højesteret

Offentliggørelse af oplysning i RUT-registret var i strid med EU-retten

Offentliggørelse af oplysning om leveringssted for tjenesteydelse anmeldt til Register over Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret) i strid med EU-retten

Sag 115/2019
Dom afsagt den 30. november 2020

Anklagemyndigheden
mod
T

Sagen angik, om det udenlandske selskab T kunne straffes for at have overtrådt den dagældende udstationeringslov ved ikke rettidigt at have indgivet anmeldelse til RUT-registret om, at selskabet leverede tjenesteydelser i Danmark og ved ikke rettidigt at have anmeldt ændring af afslutningstidspunktet for levering af en tjenesteydelse.

Spørgsmålet var, om anmeldelsespligten og den offentlige adgang til nogle af oplysningerne i RUT-registret, som fulgte af den dagældende udstationeringslovs § 7 a, stk. 1 og 5, og § 7 c, stk. 1, var i strid med Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 56, stk. 1, om fri udveksling af tjenesteydelser inden for EU.

Højesteret tiltrådte, at anmeldelsespligten for en udenlandsk tjenesteyder efter den dagældende § 7 a, stk. 1 og 5, ikke gik videre, end hvad der var nødvendigt for at opfylde formålet med RUT-registret.

Højesteret udtalte, at det, henset til det danske arbejdsmarkeds særlige konstruktion, hvorefter det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler og kontrollerer løn- og arbejdsvilkår, er nødvendigt, at arbejdsmarkedets parter har adgang til oplysningerne nævnt i den dagældende § 7 c, stk. 1.

Spørgsmålet var, om det var for vidtgående i forhold til det formål, som forfølges med RUT-registret, at der var adgang for enhver til oplysningerne nævnt i den dagældende § 7 c, stk. 1.

Højesteret fandt, at den offentlige adgang til oplysninger om den udenlandske virksomheds navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger, kontaktperson i Danmark og branchekode – i det omfang dette element i RUT-registret udgør en restriktion – ikke kunne anses for at gå videre, end hvad der var nødvendigt for at opfylde formålet.

Efter en samlet vurdering fandt Højesteret derimod, at offentliggørelse af oplysninger om leveringsstedet for tjenesteydelsen måtte anses for at gå videre, end hvad der var nødvendigt for at opfylde formålet med RUT-registret, og var i strid med TEUF artikel 56, stk. 1.

T blev herefter frifundet.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele dommen i sag 115/2019 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 115/2019 (pdf)

Læs byrettens afgørelse i sag 115/2019 (pdf)