Fem fiskere frifundet for tiltale for manddrab

Dom afsagt: 12. juni 2024

Sagen kort fortalt

Under en fangsttur i Nordsøen fra den 26. januar 2023 til den 1. februar 2023 deltog ud over fem medlemmer af den faste besætning, T1-T5, en mulig ny afløser, A.

Det er under hovedforhandlingen kommer frem, at A i mere end 20 år havde været i et alkoholmisbrug, og at han i slutningen af november 2022 ombord på en anden kutter havde et anfald med blandt andet bevidstløshed, som efter beskrivelsen at dømme kunne være delirium tremens.

T1-T5 har samstemmende fra anholdelsen og frem forklaret som refereret nedenfor om hændelsesforløbet ombord.

T1-T5 var ikke bekendt med As misbrug og tidligere anfald, men de konstaterede hurtigt, at A rystede meget på hænderne.

Den 27. januar fik A et anfald helt svarende til anfaldet i november, og der blev fundet en tom spiritusflaske i hans køje. Besætningen vurderede, at det var for farligt at lade ham fortsætte fiskeriet, hvorfor han derefter opholdt sig under dæk. Besætningen vurderede også, at anfaldet var alkoholrelateret, og at A fik det så godt, at det var forsvarligt at fortsætte fangstturen med ham ombord.

Den 29. januar først på aftenen insisterede A på at blive sejlet i land, og han forsøgte at kontakte 112 for at blive afhentet. Besætningen afviste ønsket og vurderede, at A bare gerne ville i land for at få alkohol.

Den 30. januar kort før kl. 02.00 opholdt A sig alene i mandskabets lukaf, da T4 så en stikflamme stå ud gennem luftventilen til lukafet. T4 hev døren op og spurgte A, om han forsøgte at sætte ild på båden. A stod da med fluegift i den ene hånd og en lighter i den anden. Han fremstod med tegn på delirium og mente, at besætningen ville slå ham ihjel med gas. Han forsøgte at antænde fluegiften med lighteren. T4, som blev meget opskræmt over, at A forsøgte at antænde ild, kaldte på den øvrige besætning. T2 gik tæt fulgt af T4 og T5 umiddelbart efter ind i lukafet, hvor A kastede husholdningssprit på T2 og fortsat stod med lighteren. A smed spritflasken og tog igen fluegiften. T2 overmandede A og holdt ham med vekslende kraft i et halsgreb, en såkaldt jydekrog, mens T4 og T5 tog fluegift og lighter fra A. T4 slog i den forbindelse også på A. Hans virkelighedsopfattelse var fortsat unormal og han reagerede ikke normalt på smerte, så det var nødvendigt at anvende en del magt. T1 og T3 kom til og hjalp med at binde As hænder med først snor, så isoleringstape og til sidst gaffatape. De tiltalte var i situationen alle meget bange, for tiltaltes forsøg på at sætte ild på en båd i stormvejr udgjorde en nærliggende livsfare for alle ombord.

A blev herefter liggende på lukafets gulv, og de tiltales skiftedes til at holde øje med ham. Han kæmpede fortsat for at komme fri og væltede i den forbindelse rundt.

Kutteren ændrede kurs og sejlede mod havn for at få A sat i land.

Kort tid før kl. 4.30 konstaterede T1, at A var livløs, og Radio Medical blev kontaktet. Kl. 06.26 ankom en redningshelikopter til kutteren, og A blev med denne fløjet til Skejby, hvor han kl. 7.51 blev erklæret død.

Kutteren ændrede herefter igen kurs og sejlede ud for at færdiggøre fiskeriet og bjærge garnene. Den 1. februar om aftenen sejlede kutteren i havn, hvor besætningen straks blev anholdt. Der er ikke fundet tegn på, at de har fjernet sport eller på anden måde vanskeliggjort efterforskningen.

Beskeder, der løbende er sendt fra de tiltalte til personer i land under fangstturen, optagelser af samtaler ført af de tiltalte, tekniske undersøgelser foretaget af politiet under efterforskningen og de i retten afgivne vidneforklaringer har alle været forenelige med de tiltaltes forklaringer eller har direkte støttet forklaringerne.

Den efterfølgende obduktion viste ud fra de synlige skader, at A havde været udsat for kvælning, men andre dødsårsager kunne ikke udelukkes.

I retten har retsmedicineren forklaret, at der ikke i den forbindelse med kvælningen er konstateret skader, som i sig selv med sikkerhed ville medføre døden, ligesom død ved kvælning indtræder indenfor få minutter og ikke efter timer. Retsmedicineren har yderligere forklaret, at As adfærd var forenelig med delirium tremens, og at delirium tremens på mindst fire forskellige måde kan medføre døden, uden at det kan konstateres ved en efterfølgende obduktion. Dødeligheden ved ubehandlet delirium tremens er op til 15-20 %, og faren stiger for hvert anfald, en person har.

Ud over skaderne fra kvælning havde A en lang række friske blodunderløbne mærker og hudafskrabninger samt brud og skader på brystkassen. De sidstnævnte kunne påført under forsøgene på at genoplive A.

Dommens resultat

Nævningetinget fandt det bevist, at A under sejladsen udviklede delirium tremens og udsatte sig selv og de tiltalte for nærliggende livsfare ved at forsøge at sætte ild til dem og båden. De tiltalte var derfor berettiget til at udøve nødværge, herunder at overmande og frihedsberøve A. De anvendte i den forbindelse ikke mere magt, end der var nødvendigt eller i hvert fald rimeligt begrundet i den ved As adfærd fremkaldte skræk og ophidselse. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at episoden foregik på en kutter langt fra land og i hårdt vejr. De tiltalte havde derfor ikke mulighed for at fjerne sig fra faren eller for at tilkalde hjælp fra politiet.

Nævningetinget fandt det videre bevist, at A døde cirka 2½ time efter den episode, hvor han blev overmandet og bundet, og at han derfor ikke døde af kvælning, men at han af andre årsager – formentlig delirium tremens - fik hjertestop.

De tiltalte blev derfor frifundet for både drab, vold med døden til følge og frihedsberøvelse.

Sagen var en nævningesag, og alle dommere og nævninge var enige om dommens resultat.

Anklagemyndigheden vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Holstebro den 12. juni 2024.

Sagsnummer: SS 557/2024.

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer, retspræsident Christian Schou, på telefon 25 22 34 96.