Gå til sidens indhold

Retten i Horsens

20 jul 2021

Retten i Horsens

Psykiske gener efter overfald ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven

En tidligere ansat pædagog fik ikke medhold i, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at hendes psykiske gener efter et overfald af en elev på arbejdspladsen var omfattet af dækningen i arbejdsskadesikringsloven.

 

Psykiske gener efter overfald var ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven

En tidligere ansat pædagog fik ikke medhold i, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at hendes psykiske gener efter et overfald af en elev på arbejdspladsen var omfattet af dækningen i arbejdsskadesikringsloven.

Sagsnummer: BS-22439/2018-HRS

Sagen kort fortalt

Sagen angik, hvorvidt en kvindelig tidligere ansat pædagog på en skole i Horsens Kommune i januar 2015 var udsat for en hændelse, der medførte en personskade, der kunne anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven.

Der var enighed om, at en dengang 13 ½-årig elev en dag i januar 2015 havde været udfarende over for den kvindelige pædagog, at eleven i den forbindelse havde forsøgt at slå og sparke pædagogen, at pædagogen værgede for sig, og at pædagogens kollegaer hurtigt kom til stede.

Den kvindelige pædagog, som havde anlagt sagen, krævede, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at hendes psykiske gener, som hun pådrog sig i den forbindelse, var omfattet af dækningen i arbejdsskadesikringsloven.

Episoden var blevet anmeldt som en arbejdsskade, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde truffet afgørelse om, at de psykiske gener skulle anerkendes som en arbejdsskade. Horsens Kommune påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen, som traf afgørelse om, at den anmeldte ulykke ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Sagens udfald

Retten fastslog, at den kvindelige pædagog ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var årsagssammenhæng mellem episoden i januar 2015 og de varige gener, der havde udviklet sig.

Der blev lagt vægt på navnlig, at Retslægerådet i sagen havde udtalt, at den kvindelige pædagog umiddelbart efter episoden udviklede symptomer primært svarende til en akut belastningsreaktion, men senere med vedvarende, over tid aftagende uspecifikke symptomer, der svarerede til en uspecificeret belastningsreaktion. Retslægerådet havde endvidere udtalt, at rådet fandt det tvivlsomt, om episoden i januar 2015 alene ville kunne give varige gener, selvom sådanne havde udviklet sig, og at episoden efter Retslægerådets vurdering fandtes at have været en nødvendig, men ikke tilstrækkelig årsag til den efterfølgende tilstand. Den kvindelige pædagog havde forklaret, at hun i sommeren og efteråret 2015 følte sig presset af sin arbejdsgiver til at kunne vende tilbage til sit arbejde på fuld tid, og at hun også følte sig presset over de økonomiske aspekter, som en eventuel afskedigelse ville medføre. Den kvindelige pædagog gik til psykolog efter episoden, og det fremgik af psykologens journalnotater og af psykologens forklaring for retten, at den kvindelige pædagog fik det bedre i begyndelsen af sommeren 2015, og at der flere gange i de følgende år var forskellige episoder, der pressede den kvindelige pædagog.

Retten frifandt derfor Ankestyrelsen.

Sagen var en tredommersag, og dommerne var enige om sagens udfald.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Horsens den 20. juli 2021.