Dom i sag om omvurdering af ubebygget grund i Nordhavn i København

Dom afsagt: 30. oktober 2024

Der skulle tages hensyn til en servitut af offentligretlig karakter ved den skattemæssige værdiansættelse af en ubebygget grund.

Vurderingsstyrelsen havde i 2019 med rette genoptaget og omvurderet ejendomsværdien for en ubebygget grund i Nordhavn i København pr. 1. oktober 2017, da vurderingen var foretaget på fejlagtigt grundlag.

Sagsnummer: BS-47061/2021-HRS

Sagen kort fortalt

Udviklingsselskabet By & Havn solgte i marts 2016 en ubebygget grund i Nordhavn i København til A. Grunden blev første gang vurderet pr. 1. oktober 2016 med udgangspunkt i lokalplanen for området. Den 1. december 2016 blev der tinglyst en servitut på ejendommen, som fastlagde vilkår for maksimal bebyggelse, supplerende købesum, anvendelse og parkeringsforhold. Indholdet af servitutten var gengivet i skødet.

Den 1. oktober 2017 blev vurderingen pr. 1. oktober 2016 videreført. Den 2. januar 2019 genoptog og ændrede Vurderingsstyrelsen vurderingen pr. 1. oktober 2017 og henviste bl.a. til, at vurderingen var foretaget på et fejlagtigt grundlag, da der ikke var taget højde for den tinglyste servitut.

Sagen angik, om betingelserne for genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017 og omvurdering af grundværdien, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, var opfyldt, herunder om den på ejendommen tinglyste servitut var af offentligretlig karakter, og om der derfor skulle tages hensyn til servitutten ved værdiansættelsen, jf. dagældende vurderingslovs § 13, stk. 2.

Ejeren af ejendommen, som havde anlagt sagen, krævede, at Skatteministeriet skulle anerkende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, for genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2017, ikke var opfyldt. Begrundelsen herfor var, at servitutten var privatretlig og ikke skulle tillægges betydning, og at servitutten desuden burde have været skattemyndighederne bekendt.

Skatteministeriet påstod frifindelse.

Sagens udfald

Retten frifandt skatteministeriet.

Retten lagde vægt på, at servitutten efter sit indhold fastlagde den nærmere udnyttelse for den konkrete ubebyggede grund, mens lokalplanen angav anvendelsen og udnyttelsen for området, som den ubebyggede grund/ejendom var beliggende i, som helhed. Retten henviste også til, at servitutten var godkendt af kommunen efter planlovens § 42, stk. 1, som omhandler servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan.  

Retten lagde endvidere vægt på, at skatteforvaltningen på vurderingstidspunktet den 1. oktober 2017 ikke havde registreret den tinglyste servitut, og at den videreførte vurdering pr. 1. oktober 2017 som følge heraf var foretaget på et fejlagtigt grundlag. Retten fandt derfor, at betingelserne for genoptagelse af vurderingen var opfyldt. Efter servituttens indhold, herunder ændringen af bebyggelsesprocenten fra 176 til 199, fandt retten, at tinglysningen af servitutten udgjorde en ændring af ejendommens planforhold, som måtte antages at have medført en stigning i grundværdien. Der skulle derfor også af denne grund have været foretaget omvurdering og omberegning af grundværdien den 1. oktober 2017.

Sagen var en tredommersag og dommerne var enige om sagens udfald.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Horsens den 30. oktober 2024.