11 dec. 2023
Retten i Lyngby
Jordemoder fik bøde og frakendelse for overtrædelse af autorisationsloven
Dom afsagt: 11. december 2023
Tidligere jordemor dømt for overtrædelse af autorisationsloven i forbindelse med hjemme-fødselsforløb.
Sagsnummer SS 413/2022
Sagen kort fortalt
Tidligere jordemor er dømt for overtrædelse af autorisationsloven. I 2019 accepterede hun med sin tilstedeværelse at deltage i og understøttede et hjemmefødselsforløb i forbindelse med en kompliceret fødsel, og uden at fødeafdelingen blev underrettet. Hun undlod at kontakte fødeafdeling, da hun konstaterede grønt forstervand, og hun undlod at informere om fødselsforløbet ved overflytningen til fødeafdeling.
Dommens resultat
Straffen blev fastsat til en bøde på 20.000 kr.
Tiltalte fik frakendt retten til at udøve virksomhed som jordemoder ved hjemmefødsler samt retten til at udøve virksomhed, der indebærer bistand til samt tilstedeværelse og deltagelse ved hjemmefødsler.
Sagen var en domsmandssag, og dommerne var enige om dommens resultat.
Tiltalte vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes.
Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Retten i Lyngby den 11. december 2023.