Lars Findsens erstatningssag afvises ikke

Det spørgsmål, der skal tages stilling til i denne kendelse, er, om et krav om tortgodtgørelse kan behandles efter de processuelle regler i retsplejelovens kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.

Formålet med bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 93 a er at gøre det lettere for den, der føler sig krænket i anledning af strafferetlig forfølgning, at få taget stilling sit erstatningskrav af domstolene. Lettelsen består i, at det er anklagemyndigheden, der skal indbringe sagen for retten i stedet for, at den forurettede selv skal udtage stævning, og at den forurettede er berettiget til at få beskikket en advokat.

Lars Findsen var i en periode fra den 7. december 2021 til den 1. november 2023 først sigtet og derefter tiltalt for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 109, stk. 1, om kvalificeret brud på tavshedspligten, der findes i straffelovens kapitel om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.

I denne periode fremkom i dagspressen oplysninger fra fremtrædende politikere om, at de havde modtaget briefinger indeholdende stærkt personfølsomme intime oplysninger om Lars Findsens sexliv.

Lars Findsen gør gældende, at disse oplysninger er tilvejebragt af PET under efterforskningen af straffesagen mod ham og er videregivet af chefen for PET.

Lars Findsen har krævet en samlet tortgodtgørelse på ikke under 50.000 kr. for tre forhold, som er 1) ulovlige indgreb i meddelelseshemmeligheden, 2) udlæsning af personlige billeder fra hans telefon og anvendelse af disse under straffesagen samt 3) det forhold, der behandles i denne kendelse.

Der skal i denne kendelse alene tages stilling til, om kravet for så vidt angår 3) de omhandlede briefinger kan behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.

Anklagemyndigheden har ikke protesteret mod, at 1) forholdene vedrørende indgreb i meddelelseshemmeligheden og 2) udlæsning af billeder fra Lars Findsens telefon behandles i denne sag.

Det fremgår af retsplejelovens § 1018 h, at erstatningskrav, der på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler rejses af i anledning af strafferetlig forfølgning, kan behandles efter reglerne i kapitel 93 a.

Anklagemyndigheden har påstået kravet afvist fra behandling under denne sag og har navnlig gjort gældende, at hvis PET-chefen har briefet politikere, som det er gjort gældende af Lars Findsen, har det ikke været som et led i strafferetlig forfølgning.

Det fremgår af lov om politiets efterretningstjeneste, § 1, stk. 1, nr. 1, at en af PETs opgaver er at efterforske forbrydelser mod statens sikkerhed. Chefen for PET har således været den øverste leder af en del af den strafferetlige efterforskning mod Lars Findsen. PET udfører også en række andre opgaver.

Det er ikke i loven beskrevet som en del af hverken efterforskningsopgaven eller de øvrige opgaver, at chefen for PET skal briefe politikere bortset fra justitsministeren. Det lægges herved som ubestridt til grund, at briefingen ikke er foretaget i det ved lov nedsatte udvalg til kontrol med efterretningstjenesterne.

Lars Findsen gør gældende, at de intime oplysninger, der angiveligt er delt med politikere, er kommet til PETs kundskab under den strafferetlige efterforskning, som PET foretog mod Lars Findsen.

Retten finder, at hvis PET-chefen har foretaget en briefing af politikere som Lars Findsen hævder, og da formålet i givet fald ikke er oplyst, er det ikke åbenbart, at det er sket som led i PETs andre opgaver og ikke som led i den strafferetlige forfølgning.

Retten finder under hensyntagen til reglernes formål, som de er beskrevet ovenfor, ikke, at der er grundlag for at fortolke begrebet ”strafferetlig forfølgning” indskrænkende.

Der er heller ingen reale grunde, der taler for, at det samlede krav i denne sag på 50.000 kr. skal splittes op, så to af Lars Findsens argumenter for kravet skal behandles i denne sag og det sidste i en separat sag. Det ville tvært imod være i strid med bestemmelsens formål, hvorefter sagsgangen skal lettes for den forurettede.

Retten finder derfor, at der er en sådan nær forbindelse mellem det rejste krav og de foretagne strafprocessuelle indgreb eller den strafferetlige forfølgning, at Lars Findsens erstatningskrav er rejst i anledning af strafferetlig forfølgning i retsplejelovens § 1018 h’s forstand.

Der er ikke hermed taget stilling til, om Lars Findsen har ført eller vil være i stand til at føre bevis for de anbringender, der er anført til støtte for, at der skal ydes torterstatning.

Derfor

bestemmes:

Anklagemyndigheden påstand om afvisning af tortkravets pkt. 2.4 tages ikke til følge.