Momstilsvar for Maskinmesterskolen ikke nedsat.

Dom afsagt: 4. juni 2024

Dom afsagt: 4. juni 2024 BS 17635/2022-LYN

Sagens spørgsmål var, om Maskinmesterskolen København for 2013-2016 havde (næsten) fuld fradragsret for moms af indkøb, der var anvendt til skolen samlet set, eller om tilskudsfinansiering af skolens udbud af maskinmesteruddannelsen begrænsede fradragsretten således, at der alene kunne fradrages moms for det kursusudbud, som Maskinmesterskolen udbød som indtægtsdækket virksomhed, hvilket ville medføre en fradragsret på 1-2 %.

I sagen skulle der således tages stilling til, om Maskinmesterskolen havde én samlet aktivitet, der bestod i undervisning, eller om Maskinmesterskolen dels havde en aktivitet, der bestod i maskinmesteruddannelsen og dels en aktivitet, der bestod i kursusudbud.

Landsskatteretten fandt efter momslovens § 38, stk. 2, at Maskinmesterskolen udøvede to særskilte og uafhængige aktiviteter. Landsskatteretten henviste til skolens primære formål ifølge vedtægterne, at skolens kursusvirksomhed ikke måtte begrænse skolens primære uddannelsesområde, og at skolens aktiviteter i form af levering af kursusydelser blev udøvet særskilt og selvstændigt. At der blev anvendt de samme faciliteter, personale og undervisningsmateriale i begge aktiviteter, ændrede ikke ved Landsskatterettens opfattelse af, at der forelå en særskilt økonomisk aktivitet.

Retten blev sat med tre juridiske dommere, da sagen kunne få væsentlig betydning for andre end parterne.

Ved rettens behandling af sagen henviste Maskinmesterskolen navnlig til en Landsskatteretsafgørelse fra 2003 om Købmandsskolen, hvor Landsskatteretten dengang fandt, at Købmandsskolens aktiviteter med undervisning måtte anses som én integreret aktivitet, og at der ikke var grundlag for at udskille den del af undervisningen, for hvilken skolen ikke modtog deltagerbetaling, som en særskilt aktivitet.

Retten fandt ved sin afgørelse af sagen, at der var forskel på en situation, hvor en deltager i en undervisningsaktivitet skal betale 20 % af omkostningerne ved en uddannelse, og en situation, hvor der foreligger henholdsvis ingen deltagerbetaling henholdsvis fuld deltagerbetaling.

Retten fandt ikke, at bevisførelsen gav retten grundlag for at nå til et andet resultat end Landsskatteretten.

Retten frifandt derfor Skatteministeriet.