Kendelse i rettens BS-19585/2022-NAE

Dom afsagt: 12. oktober 2022

Den 12. oktober 2022, kl. 09.30 blev Retten i Næstved sat i et offentlig retsmøde i Sankt Peders Kirke, Sankt Peders Kirkeplads 5, 4600 Næstved.

Dommer Lene Sigvardt behandlede sagen.

Sag BS-19585/2022-NAE
Thomas Kluge
(advokat Klaus Jensen)
mod
Næstved menighedsråd v/Sankt Peders Kirke
v/formand Lene Cortz Pedersen
(advokat Hanne Kirk)

Thomas Kluge var mødt sammen med advokat Klaus Jensen.

Næstved Menighedsråd v/Sankt Peders Kirke, ved formand Lene Cortz Pedersen var mødt sammen med advokat Hanne Kirk.

Advokat Klaus Jensen fremsatte begæring om lukkede døre i medfør af retsplejelovens 29, stk. 1, nr. 3 og stk. 2.

Advokat Hanne Kirk protesterede herimod og gjorde gældende, at betingelserne herfor ikke var opfyldt.

De tilstedeværende for pressen havde lejlighed til at udtale sig. Jyllandsposten, TV2-øst og Kristelig Dagblad tiltrådte protesten.

Der afsagdes

Kendelse:

Denne forbudssag vedrører en mulighed overtrædelse af ophavslovens § 3, stk. 2, ved, at kirkens menighedsråd har ladet lægge en guldkant øverst på indersiden af svaleredeorglets låger, hvor Thomas Kluges kunstværk ”Bebudelsen” er malet. Der skal under denne del af retshandlingen ske besigtigelse af lågerne.

Uagtet at sagen vedrører en mulig krænkelse af Thomas Kluges ophavsrettigheder, finder retten, at en besigtigelse af lågerne under et åbent retsmøde, hvor de tilstedeværende tilhørere og pressen ligeledes kan se lågerne med de omtvistede guldkanter, ikke udgør en krænkelse i retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 3 eller stk. 2’s forstand.

Retten har herved lagt vægt på, at der ikke under retsmødet vil blive offentliggjort oplysninger om Thomas Kluges rent private forhold, som kunne være krænkende for ham eller hans familie, ligesom der ikke vil blive offentliggjort andre oplysninger, som kunne danne grundlag for senere misbrug eller have en økonomisk skadelig effekt på Thomas Kluge eller dennes nærmeste.

Derfor bestemmes:

Anmodningen om dørlukning tages ikke til følge.

Der skete besigtigelse af de bemalede låger på svaneredeorglet, der var ophængt i dagens anledning til illustration af, hvordan lågerne og bemalingen med den nu påførte guldramme tog sig ud for besøgende i kirkerummet.

Retten blev imidlertidigt hævet.

Den 12. oktober 2022, kl. 11.30 blev Retten i Næstved sat på ny i et offentlig retsmøde i retsbygningens retssal 6.

Thomas Kluge nedlagde endelig påstand om, at det forbydes rekvisitus, Næstved Menighedsråd v/Sankt Peders Kirke v/formand Lene Cortz Pedersen, Sankt Peders Kirkeplads 5, 4600 Næstved, i ændret form med påført guld, at offentligegøre og i det hele give offentligheden adgang til at beskue det af rekvirenten, billedkunstner Thomas Kluge, begåede kunstværk kaldet ”Bebudelsen” bestående af bemalede låger til svaneredeorglet i kirkerummet i Næstved Sankt Peders Kirke, Sankt Peders Kirkeplads 5, 4600 Næstved.

Næstved Menighedsråd v/Sankt Peders Kirke ved formand Lene Cortz Pedersen nedlagde påstand om, at sagen nægtes fremmet, subsidiært at et forbud meddeles alene mod sikkerhedsstillelse fastsat af retten.

Retten vejledte parterne om sandhedspligten og strafansvaret.

Thomas Kluge forklarede, at han er billedkunstner og debuterede i 1994 med sin først officielle udstilling. Første separate udstilling var i 1997. Hans hustru er provst i Næstveds Provsti. Aftalen med menighedsrådet om udsmykning af orgellågerne kom i stand ved, at han blev kontaktet af kirkens organist Christian Kampmann Larsen, der forespurgt, om han ville bemale orgellågerne. Han var ovre og besigtige kirkerummet og orglet. Orglet var færdigbygget og indviet, men guldudsmykningerne på piberne var ved at blive nedtonet med rød og grøn maling af Arne Hulbæk. Lågerne var ikke lavet på det tidspunkt. Han fik nogle tegninger af Mads Kjersgaard, der havde tegnet orglet, for bedre at forstå orglet og lågerne.

Han fik ikke forståelsen af, at opgaven var i udbud. Han indgik i dialog med menighedsrådets orgellågeudvalg angående motiv og udsmykningen i øvrigt af lågerne, både for så vidt angik fronterne og indersiderne.

Der foreligger en skriftligt aftale om bemaling af lågerne. Han husker ikke, om aftalen blev underskrevet, men det mener han.

Det var først i forbindelse med aftalens indgåelse, at han blev opmærksom på, at han havde indgået i form for konkurrence med andre kunstnere. Han havde givet et tilbud på udførslen af arbejdet, der prismæssigt lå under halvdelen af, hvad han normalt ville kræve for et maleri den størrelse, da der var tale om et kirkemaleri, og da det havde prestige for ham. Det var et billede, som ville komme til at hænge der i lang tid.

Han og orgellågeudvalget skulle besøge Sct. Maria Kirken i Helsingør og Sønderborg Slotskirke, som led i arbejdet med bemalingen af lågerne. De kom aldrig til Helsingør. De besøgte Sønderborg Slotskirke, hvor Danmarks eneste originale svaleredeorgel befinder sig og med de originale låger tilbage fra 1500-tallet. Oprindelig skulle lågerne i Sankt Peders Kirke være hængt op ved brug af håndsmedede bukkehornsbeslag, ligesom lågerne i Sønderborg Slotskirke. Det betød, at der ville være synlige nagler på indersiden af lågerne, hvor motivet skulle være. Da han ikke skulle male Korsfæstelsen, men Bebudelsen, mente han, at navlerne måtte slibes ned, så de ikke var synlige. Det ønskede Christian Kampmann Larsen ikke, da han mente, at naglerne kunne have en dekorativ effekt. I Sct. Maria Kirken i Helsingør indgår naglerne som en del af dekorationen af lågerne. I Sønderborg Slots Kirke kan naglerne ikke ses på indersiderne, hvor motivet optræder. Han kunne godt her fornemme, at der kunne opstå en spændt stemning mellem Christian Kampmann og ham i forhold til, hvordan opgaven med lågerne skulle løses. Christian Kampmann Larsen endte med at måtte acceptere, at naglerne ikke kunne ses.

Der er ikke rammer eller guldkanter på lågerne i Sønderborg Slotskirke. Lågerne udgør her to fortællinger, hvor hans låger i Sankt Peders Kirke udgør en fortælling.

Han har brugt Bebudelsen som motiv for lågerne. Bebudelsen er et af de store mysterier i bibelfortællingen. Han har tidligere gengivet bibelfortællingens mysterier til brug for ophæng i kirkerummet, men ikke med så megen krop, som han har benyttet ved bemalingen af lågerne.

Han har bemalet to altertavler, som hænger i henholdsvis Linå Kirke og Store Magleby Kirke.

Han benytter ikke guldrammer om sine malerier. Det er en del af hans egenart.

Hans altertavler har guldrammer, men her var rammerne givet på forhånd.

I Linå Kirke har alteret en original barokramme, som han slet ikke måtte røre ved. Han valgte derfor at indlægge en sort inderramme i stedet.

På altertavlen i Store Magleby Kirke har han ladet rammen male sort med guldstafferinger for, at den ikke skal blive for tung. Altertavlen består af flere billeder, der udgør en sammenhængende fortælling, hvor rammen holder billederne sammen. De hænger alene og ikke som et appendiks til noget andet. De er lette at se, når man går til alters.

Altertavlerne kan ikke sammenlignes med orgellågerne.

Svaleredeorglet er dominerende i sig selv. Lågerne hænger højt oppe i kirkerummet, og de er svære at se. Han har med den sorte farve visuelt trukket lågerne så langt væk fra orglets piber som muligt at for få motivet frem. Motivet skal lyses op med spots, hvorved de træder frem fra den sorte baggrund. Den sorte baggrund skal forblive sort og ubelyst. En guldkant bliver meget indgribende i den illusion, som han forsøger at skabe.

Guldkanten reflekterer ind i billedet, og fra den vinkel, som motivet af Maria ses bedst fra, spejler guldkanten sig i lågen med den følge, at det ligner, at Maria bliver ramt i øjet af guldkanten.

Han gav samtykke til, at der kunne være en guldkant på den nederste del af lågerne, men han har aldrig givet tilladelse til, at der kunne males en guldkant ind over lågerne. Det var hans forslag, at der skulle males bibelcitater på lågerne. Han havde forestillet sig, at citaterne skulle stå på forsiden af lågerne. Men Christian Kampmann Larsen fik flyttet teksten, så citaterne i dag er skrevet på indersiden af kvartcylinderne, selvom der i begyndelsen var enighed om, at de skulle fremstå sorte. Teksten får dermed mere en funktion af en dekoration, som alene kan ses, når lågerne er åbne.

Han var ikke vild med, at teksten blev ført ind i kvartcylinderne. Han følte, at han måtte gå på kompromis med Christian Kampmann Larsen. Christian Kampmann Larsen havde skaffet donationerne til finansiering af orglet. Det var tydeligt, at han er vant til at blive lyttet til. Mads Kjersgaard blev rasende, da han opdagede, at der blev malet tekst i kvartcylinderne.

I begyndelsen af forløbet mødte han Ole Beuchert Olesen fra Wroblewskis Fond, som havde finansieret orgelbyggeriet og nu skulle finansiere lågerne også. Han fik ikke oplysninger om, hvilke bevillinger kirken havde fået, eller hvilke konditioner der var for opgaven. De første låger var lavet i et forkert materiale, og der skulle laves nye låger. Der kom et tilbud på udfærdigelse af nye låger på 250.000 kr. Det var en vanvittig pris, som han opponerede imod. Lågerne endte med at koste 16.000 kr.

Han lavede et PowerPoint-show for at vise menighedsrådet, hvilke tanker han havde gjort sig i forhold til motiv og baggrunden herfor. Michelangelo og hans Bebudelsen var inspirationskilden.

Lågerne var helt hvide, da han fik dem udleveret, bortset fra kvartcylinderne der var malet sorte og med tekst. Der var ikke malet guld på kanterne, hverken oppe eller nede.

Han havde ikke malet på træ tidligere. Han fik besøg i sit atelier efter aftale af Arne Hulbæk og Christian Kampmann Larsen, da han var færdig med at bemale lågerne. Arne Hulbæk udtalte straks, at lågerne var for blanke. Det afviste han. Den lysmæssige effekt af glansen var afklaret. Der ville ikke være et genskær, når motivet blev lyst op. Christian Kampmann Larsen sagde, at der skulle guldlister på. Han påpegede over for dem begge, at guldlisten vil gå ind over ”d” i ”gud”, der var det sidst ord i den ene af kvartcylinderne. Det kunne de begge godt se, hvorfor kompromisset blev, at bunden af lågen blev guldbemalet. Han gav ikke tilladelse til, at der kunne males guld øverst på lågerne. Han meddelte, at han ikke ville udlevere lågerne, som han ikke havde fået betaling for på det tidspunkt, hvis det betød, at der senere ville blive sat guld på den øverst kant.

Ole Beuchert Olesen kom til møde i menighedsrådet. Det blev aftalt, at der ikke kom guld på den øverste del af lågerne. Lågernes øverste kant kunne eventuelt males mat, hvis det skulle vise sig, at der var for meget genskær. Christian Kampmann Larsen hentede lågerne, der blev prøveophængt den 16. august 2021. Til stede var blandt andet en journalist, Ole Beuchert Olesen, han selv og orgellågeudvalget. Det var hans opfattelse, at der var tilfredshed med lågerne. Lågerne havde ikke fået påmalet guldkanter øverst, og der var ikke noget genskær. Der var enighed om, at der skulle ekstra belysning på lågerne. Det ville Ole Beuchert Olesen gerne betale for. Dagen efter blev han kontaktet af Christian Kampmann Larsen, at han skulle komme over i kirken for at godkende lysopsætningen. Christian Kampmann Larsen udtalte, mens de prøvede forskellige placeringer af lyset, at de jo også skulle indgå et kompromis i forhold til, at der skulle en guldkant på øverst. Han afviste, at der skulle mere guld på, men Christian Kampmann Larsen insisterede. Han føler sig bedraget, at der alligevel blev sat guld på, når han nu havde afslået at udlevere lågerne, hvis det blev konsekvensen. Stemningen var dårlig. Han husker, at elektrikeren, der holdt lyset, bad om lov til at gå af den grund.

Mads Kjersgaard kontaktede ham. Mads Kjersgaard bor i Sverige, og han må havde læst om konflikten i aviserne. Mads Kjersgaard bakkede op om, at der ikke skulle være guld på de øvrige kanter. Mads Kjersgaard var af den opfattelse, at der heller ikke skulle have været skrevet med guld i kvartcylinderne.

Han har researches op til, at han skulle bemale lågerne. Han har forespurgt præsterne vedrørende den teologiske kontekst og brugen af ramme i den sammenhæng. Han fik at vide, at det ville være i strid med de teologiske anvisninger at sætte en ramme på lågerne, da gud og menneske i strid med de bibelske citater dermed ville blive skilt af.

Guldkanten er i direkte modstrid med motivet og hans kunstneriske kommunikation, som er bundet op på den teologiske forståelse og kirkerummet. Han bruger aldrig guldkanter om sine malerier. Han maler illusorisk guld ved brug af farverne sort, gul og hvid. Guldkanterne nedtoner illusionen om guld, da bladguldet skinner og dermed overstråler dele af motivet, således at bladguldet og motivet kæmper om opmærksomheden.

Han fik af Lene Cortz Pedersen besked om, at kirken ikke ville have lågerne, hvis der ikke kom guldkanter på, men at de ville blive sendt retur til fonden.

Han anså dermed sagen for afsluttet. Biskoppen kontaktede ham, om lågerne kunne bruges i en anden kirke, i hvert fald indtil der kom et andet menighedsråd. Biskoppen foreslog et kaffemøde mellem ham og menighedsrådet, hvor sagen måske kunne finde en mindelige løsning, så lågerne kunne komme op. Der er et referat fra mødet, hvoraf fremgår, at det vigtige for menighedsrådet var, at der ikke var genskær i motivet, alternativt at det var en tradition, at der var en guldkant. Han foreslog at løse sagen ved, at skinnerne på lågernes top og bund, som skulle være årsagen til genskæret, kunne forsænkes. Han foreslog også, at der blev kaldt en ekspert ind, der kunne be- eller afkræfte, om der er en tradition for rammer på lågerne. Menighedsrådet virkede imødekommende over for hans forslag, men menighedsrådet vendte aldrig tilbage.

Menighedsrådet har siden afvist, at Sankt Mortens Kirke kunne låne lågerne til deres orgel. Menighedsrådet valgte i stedet at sætte guldkanter på lågerne.

Formand for Næstved Menighedsråd v/Sankt Peders Kirke forklarede, at hun har være medlem af menighedsrådet siden 1988 og formand siden 2011. Hun arbejder som advokatsekretær i Holbæk. I 2016 blev svaneredeorglet indviet. Samme år eller året efter opstod ideen med, at der skulle låger på orglet. De fik besked fra Wroblewski fonden, at de ville donere pengene til lågerne. Hun var personligt ikke for lågerne. Menighedsrådet har fået de donerede midler i rater, og Thomas Kluge har fået sin betaling.

Adspurgt af modparten forklarede hun, at hun ikke var en del af orgellågeudvalget. Hun var med i dialogmødet i efteråret 2021. I mødet deltog hun, næstformanden og Kluge med sin bisidder, Steen Jensen. Der blev ikke taget referat fra mødet, da det var et dialogmøde. Mødet blev sat i stand for at høre Kluges mening. Hun bragte Kluges betragtninger med tilbage til det øvrige menighedsråd. Hun og næstformanden havde ikke kompetence til at indgå en aftale med Kluge. Hun og næstformanden havde til opgave at videregive rådets opfattelse til Kluge. Der var 12 medlemmer i menighedsrådet. I orgellågeudvalget sad Christian Kampmann Larsen, i egenskab af projektleder, Lisbeth Bjergen, og næstformand Birgit Lund Terp. Orgellågeudvalget fik sin bemyndigelse fra menighedsrådet efter forelæggelse.

Hun var ikke med den 16. august 2021 ved prøveophængningen. Hun hørte om prøveophængningen samme dag, at der havde været uenighed under ophængningen. Problematikken blev taget op på næste menighedsrådsmøde den 14. september 2021. Hun sendte en mail til Kluge om, at konflikten ville blive drøftet på rådsmødet. Det var rådsmedlemmerne og Christian Kampmann Larsen i sin egenskab af medarbejderrepræsentant, der deltog i mødet den 14. september 2021. Rådet nåede til den konklusion, at der skulle indhentes rådgivning fra en advokat om, hvordan de stod i forhold til Thomas Kluge. Guldkanterne er valgt, fordi kanterne ellers gav genskin. Det blev besluttet på baggrund af en forelæggelse fra orgellågeudvalget. Thomas Kluge skulle være oplyst om, at menighedsrådet havde betinget sig, at der skulle guldkanter øverst på lågerne, hvis det måtte vise sig, at der var genskær fra stålkanterne. Kluge skulle have fået det oplyst af Christian Kampmann Larsen og tømrermester Torben Olsen, da de afleverede de ubemalede låger til Thomas Kluge. Hun har ikke selv besigtigede lågerne, da lågerne blev taget ned med det samme. Næstformanden var med til prøveophængningen. Menighedsrådet mente, at de havde ret til at sætte guldkanterne på. Menighedsrådet fik tilsendt et responsum fra advokaten, hvis indhold bekræftede dette. Hun husker ikke, om der stod, at det skulle forelægges for Thomas Kluge forinden. Hun mener, at hun fortalte Thomas Kluge, at de havde fået bekræftet fra advokaten, at de kunne lægge guldkanterne på. Hun viste ikke responsummet til Kluge, da det var rådets arbejdsredskab. Hun bekræfter, at Thomas Kluge fik besked om, at de ville tage hans synspunkter med tilbage til menighedsrådet efter dialogmødet. Lågeudvalget deltog i menighedsrådets møde. På mødet var der enighed om, at Thomas Kluges forslag ikke var brugbare, da der fortsat ville være genskin fra stålkanterne. Lågeudvalget var i kontakt med fonden angående konflikten. Menighedsrådet havde ikke kontakt med fonden. Der blev ikke forsøgt yderligere dialog med Thomas Kluge. Thomas Kluge fik skriftligt besked om, at der ville blive sat guldkanter på lågerne, og at de ville blive hængt op. Da Thomas Kluge fik beskeden, var guldkanterne sat på. Undersøgelserne viste, at der skulle guld på for at hindre genskær. Hun kan ikke svare på, om der kunne være andre anordninger, der kunne hindre genskin. Menighedsrådet besluttede, at der skulle guldkant på. Menighedsrådet opererede med to muligheder. Ændret belysning eller guldkanter. Menighedsrådet havde ikke andre overvejelser i form af andre farver eller lignende. Hun kan ikke svare på, hvorfra ideen med guldkanter opstod. Det er lang tilbage i tid. Hun ved ikke, om det er en ide, som orgellågeudvalget kom med.

Det var ikke menighedsrådet, der lavede referat fra dialogmødet, men formentlig Thomas Kluges bisidder. Hun har fået referatet tilsendt. Hun har ikke set det som et egentligt referat til godkendelse, og hun kan derfor ikke svare på, om hun kan tilslutte sig indholdet. Hun har ikke på mødet godkendt, at genskæret kunne afhjælpes ved en nedfasning af stålkanterne.

Det er orgellågeudvalget, der har sørget for betaling af Thomas Kluge. Lågeudvalget og projektlederen har givet besked om, at arbejdet var afsluttet.

Christian Kampmann Larsen mødte som vidne.

Retten gjorde vidnet bekendt med vidnepligten, sandhedspligten og strafansvaret.

Christian Kampmann Larsen forklarede, at han er organist og valgt medarbejderrepræsentant. Han blev bedt om at udarbejde et projekt om påsættelse af låger på svaleredeorglet. Forslaget kom fra Ole Beuchert Olesen. Det var en gammel tradition, at der var låger på svaleredeorgler. Svaleredeorglet er en rekonstruktion af et oprindeligt svaleredeorgel, og det stod færdigt i 2016. Det var kutyme fra middelalderen, at der var guld på den ene side af lågerne og malerier på den anden side, eller malerier på begge sider. Lågerne er finansieret af fonden. Han skulle fungere som projektkoordinator. Mads Kjersgaard var tilknyttet projektet grundet sit speciale inden for orgler. Der skulle findes en løsning for lågerne, der passede til renæssancetiden. Det var menighedsrådet, der fandt den kunstner, der skulle bemale lågerne. De første låger blev udført i en hård, men let træsort, som viste sig ikke at være anvendelig grundet indeklimaet i kirken. Det var tanken oprindeligt, at lågerne skulle være ophængt med bukkehornsbeslag. Man endte med at lave lågerne i birkekrydsfiner og med en støttende stålkant for oven og for neden. Samtidig gik man væk fra ideen om bukkehornsophænget. Det var i 2019.

Det var en forudsætning for projektet, der nu måtte helt omtænkes, at de stabiliserende stålkanter kunne cammufleres med guldkanter. Ole Beuchert Olesen skulle godkende fremgangsmåden. Guldkanterne var valgt ud fra, at der er guld i orglet. De vidste på forhånd, at Thomas Kluges billeder er ferniseret, og at de kaster genskær. Det var derfor også vigtigt af den grund, at der kom en kant på for at hindre genskær.

Han har udarbejdet redegørelsen for, hvad der passerede i efteråret 2019, hvor spørgsmålet om guldkanterne blev aftalt med Thomas Kluge. Torben Olsen var med ude hos Thomas Kluge. Thomas Kluge blev gjort bekendt med, at det var en betingelse, at der kom en guldkant på, og det accepterede Thomas Kluge. Thomas Kluge sagde, at han ville male op til kanten, og så kunne de belægge lågerne med guld ned til den ønskede afstand. Det var Arne Hulbæk, der lavede bladguldsarbejdet.

Guldkanterne på den øverste del af lågerne blev lagt på i maj 2022 efter anmodning fra menighedsrådet.

Den 15. juni 2021 blev de prøveophængt, men uden fernis. Her blev han klar over, at der ikke var enighed om, at der skulle være guldkanter øverst.

De ferniserede låger blev hængt op den 16. august 2021. Thomas Kluge havde hidkaldt pressen. Det var ikke muligt at se motiverne grundet manglende belysning. Genskinnet blev slet ikke berørt den dag. Han opdagede først dagen efter, at der var genskær, da han skulle overvære opsætningen af belysningen. Han kontaktede Thomas Kluge, at han skulle komme ned i kirken, hvor de kunne drøfte problemet med genskær. Det udviklede sig ubehageligt, og han måtte bede Thomas Kluge om at forlade kirken. Dagen efter mødtes orgellågeudvalget. De satte et guldgavebånd på den øverste kant af lågerne for at illudere en guldkant, da de ville undersøge, om det kunne afhjælpe genskæret. Det var tydeligt, at der var en stålkant, uanset at den var malet over. Der var enighed om i orgellågeudvalget, at guldkanten afhjalp problemet.

Adspurgt af modparten forklarede han, at et af orgellågeudvalgets medlemmer tog billeder af lågerne med og uden gavebåndet. Det er ikke muligt på fotoene at se stålkanten. Guldbåndet camouflerer skinnen og opfylder dermed sit formål. Guld reflekterer. Han mener ikke, at guldkanterne skinner. Der er også en stålkant for neden af lågen. Stålkanten nederst er uden for synsvinklen, da lågerne ses nedefra. Lågen er bladguldsbelagt på undersiden, og det tager fokus fra stålskinnen.

Stålkanten kan ses, hvis man ser lågerne lige forfra. Det er vinklen, der er afgørende. På Thomas Kluges foto af lågerne ses kanten tydeligt fra prøveoptagningen den 16. august 2021.

De forudsatte, at det ville blive nødvendigt at bladguldsbelægge kanterne, allerede inden lågerne blev bemalet. Ole Beuchert Olesen blev gjort bekendt med det samme, nemlig at der kunne komme et genskin. Han vidste ikke med sikkerhed, at der ville komme et genskin, men han anså det som en mulighed. Han bragte derfor problematikken på banen. Det var og er ikke et problem på den nederste kant på grund af vinklingen. Han tog ikke andre med på råd, om der kunne være en anden teknisk løsning. Det var der ikke grundlag for, da det var en forudsætning for opgaven, at der kom guldkanter på lågerne. Han har deltaget i rekonstruktionen af svaleredeorglet, som er et renæssanceværk. Han har derfor en faglig indsigt. Malerierne er af en anden tid. Der skal være en klar overgang mellem de to værker. Lågerne med motiverne og orglet. De to kunstarter skulle inkorporeres, så de fremstod homogene. Man skal kunne se, hvornår det ene kunstværk slutter, og hvornår det andet begynder. Han blev først klar over, at guldkanterne skulle på, da han så lågerne ophængt første gang. Det var den 19. november 2019, at Thomas Kluge accepterede, at der skulle guldkanter på. Det var en mundtlig aftale.

Der var et møde den 5. juni 2021 i Thomas Kluges atelier, hvor han og Kluge var til stede. Da var malerierne færdige, og her berørte de guldkanterne igen. Kluge sagde her, at han ikke ønskede guldkanterne alligevel. Drøftelserne blev lidt heftige. Han kontaktede Ole Beuchert Olesen og bad ham om at tage et møde med Thomas Kluge. Han lavede en aftale med Thomas Kluge om, at de afventede med at sætte guldkanter på, til det blev konstateret, om der var genskær. Så der blev ikke lagt guld på førend, at der havde været en prøveophængning. Der var et enormt genskin i ferniseringen, som de skulle have fjernet først ved ny belysning, derfor kom de slet ikke ind på spørgsmålet om guldkanterne ved prøveophængningen den 16. august 2021.

Han var med i Sønderborgs Slotskirke. Der har været nogle traditioner for, hvordan lågerne blev udformet i renæssancen. Disse traditioner er uden betydning for udformningen af lågerne, da de måtte omstille projektet. Der er ikke rammer på lågerne i Sønderborg.

Wroblewski Fonden har doneret 514.-519.000 kr. til dækning af udgifterne for det endelig værk inklusiv ophæng og belysning. Trælågerne alene kostede 250.000 kr. I dette beløb er indeholdt udgifter til stillads, bukkehornsbeslag mv. Der er betalt projekthonorar til ham og Mads Kjersgaard, på henholdsvis 20.000 kr. og 27.000 kr. Mads Kjersgaard havde tegnet lågerne og havde derfor fået til opgave at finde en løsning på opbygningen af disse. Mads Kjersgaard var med fra begyndelsen og frem til den 21. august 2021, hvor det hele gik galt. Mads Kjergaard fik sit honorar i april 2021, hvor menighedsrådet troede, at projektet var færdigt. Thomas Kluge fik sit honorar, da lågerne blev afleveret. Det var i begyndelsen af august 2021. Ifølge kontrakten skulle Thomas Kluge have sin betaling, når han har afleveret sit færdige arbejde. Han godkendte over for fonden, at Thomas Kluge havde afleveret sit værk. Værket var færdigt i begyndelsen af august 2021. Der havde Kluge sagt, at de ikke måtte lægge guld på. Thomas Kluges arbejde var færdigt, da han godkendte værket. Det var Arne Hulbæk, der skulle lægge bladguld på. Thomas Kluges værk var i orden. Han var ikke tilfreds med, at Thomas Kluge ikke ville have, at der blev lagt guld på.

Adspurgt af advokat Kirk forklarede han supplerende, at han tog Thomas Kluge i ed om guldkanterne, inden Thomas Kluge gik i gang med at male lågerne.

Tømrermester Torben Olsen mødte som vidne.

Retten gjorde vidnet bekendt med vidnepligten, sandhedspligten og strafansvaret.

Torben Olsen forklarede, at han er tømrermester. Han arbejder for menighedsrådet. Han har været med til at bygge orglet. Arbejdet med bygningen af orglet begyndte i 2013. Lågerne er kommet til efterfølgende som et ønske fra fonden. Lågerne er 72 cm brede og 90 cm høje.

Den 19. november 2019 var der et møde med deltagelse af Thomas Kluge, Christian Kampmann Larsen og vidnet. Han fører dagbog og gjorde det også i november 2019. Han har derfor kunne gå tilbage i sin dagbog og læse, hvad der skete på mødet. Han har set Christian Kampmann Larsens erklæring om indholdet af mødet. Han har afgivet erklæring af 1. september 2021, hvor han tiltræder indholdet af erklæringen.

Det blev aftalt, at Thomas Kluge ville male op til kanten, og så kunne menighedsrådet selv lægge guld på så langt ned, som de havde brug for. Lågerne havde været længe undervejs. For at lågerne kunne blive en realitet, så måtte der anvendes et nyt materiale, og det krævede, at der kom en stålkant på til at stabilisere. Projektet blev derfor ændret i forhold til det oprindelige. De drøftede derfor i november 2019, hvordan de kunne komme videre.

Adspurgt af modparten forklarede han, at han fik forevist erklæringen uden udstregninger. Han fik redegørelse tilsendt som en e-mail. Han blev bedt om at forholde sig til erklæringens indhold. Han kan vedstå sin erklæring. Han er ikke blevet spurgt til, om stålkanterne kan undersænkes. Der vil ikke kunne lade sig gøre, da det vil gøre kanten for svag.

Han har ikke valgt størrelsen på stålkanten. Det gjorde lågeudvalget. Udvalget bad om, at stålkanten blev så diskret/lille som mulig.

Ole Beuchert Olesen mødte som vidne.

Retten gjorde vidnet bekendt med vidnepligten, sandhedspligten og strafansvaret.

Ole Beuchert Olesen forklarede, at han sidder i bestyrelsen for Wroblewski Fonden, der har til formål at støtte restaureringen af historiske orgler. Han har siddet i bestyrelsen i 32 år. Fonden har doneret midler til 110 sager, hovedsageligt til orgler. Donationerne er baseret på tillid, og at der er tilknyttet en sagkyndig konsulent, der har forstand på orgelbygning. Fonden udpeger, hvem der skal være sagkyndig konsulent på opgaverne. Derefter slipper fonden opgaven og overlader ansvaret til konsulenten. Orgellågernes motiver falder ikke ind under fondens fundats, men fonden valgte at støtte projektet, da fonden havde givet donationer til opførsel af orglet. Mads Kjersgaard blev tilknyttet projektet som ansvarlig fagkonsulent. Fonden var meget trygge ved Mads Kjersgaard, der er en international kapacitet inden for orgelbyggeri. Det blev taget for givet, at Mads Kjersgaard havde ansvaret for projektet. Han har været til besigtigelse af lågerne ved to lejligheder. Første gang blev han kontaktet af Christian Kampmann Larsen, da han var blevet uenig med Thomas Kluge om en guldkant nederst på lågerne. Han besøgte Thomas Kluge i hans atelier alene, hvor Thomas Kluge forklarede ham, at det drejede sig om den stabiliserende støtteliste forneden af lågen. Thomas Kluge ville gerne gå med til, at der kunne laves en guldstribe forneden på lågernes front. Han gav menighedsrådet besked herom, og det gav ro i menighedsrådet. Der blev ikke omtalt, at der skulle være guld på lågernes øverste kant. Han oplevede, at striden var blevet bilagt, hvilket glædede ham. Fonden havde ikke stillet opgaven, men han vurderede, at det var et håndværk af meget høj kvalitet, og det levede op til hans forventninger. Han kunne personligt godt lide Thomas Kluges værk.

Han var til stede den 16. august 2021, da lågerne blev hængt op. Der var mødt mange mennesker op på dagen, herunder flere fra pressen. Lågerne blev hængt op, og der kom lys på. Alle var enige om, at der ikke var noget problem med refleksion fra stålkanterne på lågernes nederst kant. Han anså herfor problemet for løst. Han hørte ikke om, at der var problemer med listerne foroven. Han talte med Christian Kampmann Larsen. De har kendt hinanden i 25 år og er personlige venner. Christian Kampmann Larsen gav også udtryk for, at han var tilfreds. Dagen efter kontaktede Christian Kampmann Larsen ham, at der manglede en guldkant i form af en ramme hele vejen rundt. Det virkede diffust ifølge Christian Kampmann Larsen. Der manglede en afslutning. Alt andet havde en ramme, uden lågerne. Han har hørt Christian Kampmann Larsen udtale, at det var en forudsætning for arbejdet, at der kom en guldramme, men det var først senere i forløbet. Han har ikke haft faglige diskussioner med Christian Kampmann Larsen om, hvorvidt der skulle guldramme på lågerne.

Han tog fat i Mads Kjersgaard nok allerede samme dag og bad om hans vurdering som fagkonsulent. Mads Kjersgaard svarede, at han ikke vidste, at han var konsulent på opgaven, men at han i øvrigt ikke var enig i, at der skulle være en guldkant. Her blev vidnet for alvor bekymret. Han havde taget det givet, at Mads Kjersgaard havde ind over hele projektet, herunder guldkanterne. Mads Kjersgaard mente, at det ville være forkert, at der på et renæssanceorgel sættes rammer på lågerne.

Fonden er vred over, at Kjersgaard ikke har været ansvarlig fagkonsulent, da dette var aftalen med menighedsrådet. Sagen overgik efter august 2021 til fondens formand, og korrespondancen var herefter alene skriftlig. Menighedsrådet gav via Christian Kampmann Larsen fonden uartige svar på, hvorfor Mads Kjersgaard ikke blev brugt som fagkonsulent. Fonden har desværre betalt menighedsrådet donationen. Fonden beklager dette, da betalingen er sket på urigtige vilkår. Det var en betingelse for donationen, at Mads Kjersgaard var ansvarlig fagkonsulent, og at han havde godkendt lågerne, inden donationerne blev udbetalt. Mads Kjersgaard har ikke godkendt projektet, og det er ikke givet, at han kommer til at godkende projektet på grund af guldkanterne. Donationen er endvidere givet med det formål, at lågerne skal op og hænge. Det er heller ikke længere givet, at lågerne bliver hængt op.

Fonden fik på et tidspunkt tilbudt, at de kunne få lågerne tilbage, hvilket undrede fonden. Fonden har ikke noget ejerskab af lågerne. Det er menighedsrådets låger. Fonden har taget forbehold for, at fonden kan kræve sin donation tilbage på 500.000 kr., hvis lågerne ikke kommer op at hænge. Fonden har ikke taget stilling til, om de vil kræve donationen tilbage, hvis Mads Kjersgaard ikke kan godkende projektet. Fondens jurister har manet til fornuft, at fonden skal afvente, om lågerne ikke skulle komme op og hænge. Først når det er afklaret, vil fonden tage stilling til, om den vil lægge sag an mod menighedsrådet. Fonden lever normalt et stille liv. Fonden er meget trist over, at dens gode navn og anseelse knyttes op på denne skandalesag.

Adspurgt af modparten forklarede han, at han ikke har haft kontakt med Christian Kampmann Larsen siden august 2021. Det var ikke ham, der fik uartige breve fra Christian Kampmann Larsen. Brevene var stilet til fonden. Han har ikke kontaktet Christian Kampmann Larsen som en god ven i den anledning. Han har været lidt konfliktsky over for Christian Kampmann Larsen, da han gerne vil beholde deres venskab.

Donationen er udbetalt i rater. Den 1. juli 2021 fik fonden en mail om, at lågerne var modtaget, og en anmodning om at få udbetalt 250.000 kr. til brug for honorering af Thomas Kluge. Fonden anså det som en godkendelse af det afleverede værk.

Arne Hulbæk mødte som vidne.

Retten gjorde vidnet bekendt med vidnepligten, sandhedspligten og strafansvaret.

Arne Hulbæk forklarede, at han er malermester og været i Næstved som sådan i 60 år. På hans gamle dage arbejder han kun for kirkerne. Han har lavet alle udsmykningerne med guld på orglet og lågerne. Det er han, der har lavet guldkanten på undersiden af lågerne og den øverste kant. Den øverste kant lavede han den 13. maj 2022. Sankt Peders Sogn er hans største kunde, så derfor lavede han guldkanten, da de bad ham om dette. Han tager ikke parti for nogen. Han fik skæld ud af Christian Kampmann Larsen, fordi han lod sig interviewe af aviserne. Han har kun talt med Christian Kampmann Larsen. Han har lagt bladguld på kanterne. Han har stadig den sorte farve, så han kan male kanterne sorte igen. Bladguldet kan slibes af, men det er nemmere at male det over.

Mads Kjersgaard mødte som vidne.

Retten gjorde vidnet bekendt med vidnepligten, sandhedspligten og strafansvaret.

Mads Kjersgaard forklarede, at han er specialist i orgelbyggeri. Han har fungeret som rådgiver for det firma, som var udpeget som ansvarlig fagkonsulent på rekonstruktionen af svaleredeorgelet. Han lavede allerede et udkast i 1994 til, hvordan orglet kunne opbygges, så det blev ført tilbage til sin oprindelige form, og med forslag til låger. I 1996 lavede han en mere almen fremstilling, hvor lågerne var udeladt for ikke at komplicere tegningen.

Han tog udgangspunkt i orgelet i Sønderborg Slotskirke, hvor lågerne er de originale fra 1570. Lågerne i Sønderborg Slotskirke følger datidens norm. Lågernes inderside er uden kanter.

Efter datidens norm havde lågernes indersider et ikonografisk indhold. Lågerne fortalte en historie. Motivet ville følge fløjdørene helt ud til kanterne. Forsiderne af lågerne, der alene havde et dekorativt formål, har haft rammer. Lågernes indersider har typisk haft et bibelske motiv. Marias bebudelse er et ofte forekommende motiv. Indersiden af lågen har således haft en anden funktion end en dekorativ funktion.

Han har udformet dekorationerne på ydersiderne af lågerne, og han har været rådgiver på projektet med at sætte lågerne. Han har været ansat som rådgiver af menighedsrådet. Han har rådgivet om tekniske vanskeligheder og lidt vedrørende det kunstneriske udtryk. Han har ikke været fagkonsulent på projektet. Der har været en kommunikationsbrist der. Han har først efterfølgende fået forevist brevet af 3. december 2018 fra Wroblewski Fonden, hvoraf fremgår, at han var udpeget som ansvarlig fagkonsulent. Mange ulykker kunne have været undgået, hvis han havde været bekendt med, at han var ansvarlig fagkonsulent. Det er en ulykke, at han sidder her i dag. Han har fået honorar udbetalt af menighedsrådet, og det fremgår heraf, at han er honoreret for sin rådgivning. Det er Christian Kampmann Larsen, der har udspecificeret honoreringen. Han var meget tilfreds med valget af Thomas Kluge og hans valg af motiv og udførelse af bemalingen.

Der er ikke kanter om ikonografiske motiver. Christian Kampmann Larsen og Thomas Kluge har været på studiebesøg i Sønderborg Slotskirke. Han havde derfor en forventning om, at lågerne ville være uden rammer.

Vidnet skrev i et brev den 10. november 2019 til Ole Beuchert Olesen og Christian Kampmann Larsen, at han frarådede, at motiverne indrammedes med guldkant for neden. Det var efter, at han havde aflagt et besøg den 3. november 2019 hos Thomas Kluge. Han har ikke hørt om, at der skulle guldkanter på de øverste kanter.

Han fik besked om at sende sit honoraranmodningen den 31. marts 2020. Han sendte sin faktura den 2. april 2020, og han fik sin betaling den 20. april 2020. Han blev da frakoblet projektet. Han fandt det ikke problematisk, da han havde gjort det, som han skulle gøre ifølge sit opdrag fra menighedsrådet. Han var ikke klar over, at han skulle godkende det endelig projekt. Han vil ikke kunne godkende projektet med guldkanter. Han kan godkende Thomas Kluges værk, som, han finder, er til UG.

Thomas Kluge procederede i overensstemmelse med sine skriftlige indlæg, hvortil henvises.

Næstved Menighedsråd v/Sankt Peders Kirke procederede i overensstemmelse med sine skriftlige indlæg, hvortil henvises.

Retten afsagde

KENDELSE

Det er ubestridt, at Thomas Kluge har ophavsretten til værket, og at værket nyder beskyttelse efter ophavsretsloven, herunder dennes § 3, stk. 2.

Efter den skete bevisførelse lægges det til grund, at Thomas Kluge på intet tidspunkt har indgået en aftale om eller på anden måde accepteret, at menighedsrådet påførte lågerne en guldkant øverst oppe.

Retten har herved lagt vægt på Thomas Kluges forklaring herom, der fremstår troværdig og underbygget af sagens øvrige oplysninger. Retten skal her henvise til Ole Beuchert Olesen og Mads Kjersgaards forklaringer om, at de ikke på noget tidspunkt har hørt tale om, at der skulle guld på lågernes øverste kanter, at der som led i aftalen om bemaling af lågerne var en studietur til Sønderborg Slotskirke for at studere stedets orgellåger, der er uden kanter, samt Mads Kjersgaards forklaring om, at det fulgte af datidens normer, at der ikke er kanter på indersiden af sådanne låger. Christian Kampmann Larsen og Torben Olsens forklaring om, at der var indgået en aftale med Thomas Kluge om, at lågerne skulle påføres en guldkant hele vejen rundt, tilsidesættes hermed som værende udtryk for en efterrationalisering.

Thomas Kluge har forklaret, at han over for Christian Kampmann Larsen har nægtet at udlevere lågerne, hvis dette var ens betydende med, at lågerne ville blive påført yderligere guldkanter.

Det kan således lægges til grund, at det har stået Christian Kampmann Larsen og menighedsrådet klart, at det var af væsentlig betydning for Thomas Kluge, at lågerne ikke blev påført guldkanter.

Thomas Kluge har forklaret, at de påførte guldkanter er stridende med hans kunstneriske koncept samt forståelsen af hans værk, baggrunden for motivvalg og de bibelske citater, den kunstneriske kommunikation mellem de to låger og samspillet med orgelet og kirkerummet, og endelig ønsket om at genskabe lågerne i respekt for den historiske fortælling.

Besigtigelsen af lågerne viste, at guldkanterne er malet ned over motivfladerne, og at guldkanterne fremstår markante i forhold til motiverne på de to låger, herunder at guldkanterne er i konkurrence med og dermed nedtoner den illusion af guld, som indgår som en del af motivet på begge låger. Derudover viste besigtigelsen, at guldkanterne reflekterer og kaster genskær indover motiverne, således at den ene af guldkanterne – set fra den første bænkerække i kirkerummet – spejler sig i motivet af Maria og lægger sig som en bjælke ind over hendes ansigt og dermed visuelt forstyrrer motivet.

Under disse omstændigheder finder retten, at værket i form af de to låger ved på førelsen af de øverste guldkanter er ændret i strid med ophavsretslovens § 3, stk. 2.

Det er endvidere rettens vurdering, at denne krænkelse gentager sig hver gang, at værket offentliggøres.

Med henvisning til alt det foranstående finder retten, at Thomas Kluge har godtgjort, at

1) Thomas Kluge har den ret, forbuddet skal beskytte, og

2) Næstved Menighedsråd v/Sankt Peders Kirkes adfærd nødvendiggør, at retten meddeler forbud, og

3) Thomas Kluges mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis Thomas Kluge skal afvente tvistens retlige afgørelse.

Herefter, og da ingen af de forhold, der er nævnt i retsplejelovens § 414 foreligger, er betingelserne i retsplejelovens § 413 for at meddele forbud opfyldt.

Retten besluttede, at der ikke er grundlag for, at Thomas Kluge skal stille sikkerhed. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er nogen økonomisk risiko forbundet med forbuddet for menighedsrådet.

THI BESTEMMES:

Retten forbyder Næstved Menighedsråd v/Sankt Peders Kirke v/formand Lene Cortz Pedersen, Sankt Peders Kirkeplads 5, 4600 Næstved, i ændret form med påført guld, at offentligegøre og i det hele give offentligheden adgang til at beskue det af rekvirenten, billedkunstner Thomas Kluge, begåede kunstværk kaldet ”Bebudelsen” bestående af bemalede låger til svaneredeorglet i kirkerummet i Næstved Sankt Peders Kirke, Sankt Peders Kirkeplads 5, 4700 Næstved.

Hvis Næstved Menighedsråd v/Sankt Peders Kirke overtræder forbuddet, kan Næstved Menighedsråd v/Sankt Peders Kirke blive straffet med bøde.

Retten vejledte om, at Thomas Kluge skal anlægge sag inden 2 uger efter, at afgørelsen er endelig.

Retten vejledte om kæreadgang og oplyste, at kære ikke har opsættende virkning.

Retten vil træffe afgørelse om sagens omkostninger på skriftlig grundlag. Der vil blive meddelt parterne en frist til at komme med eventuelle indlæg, hvorefter retten vil træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Retten udsatte sagen kl. 18.00.