Skyldkendelse i nævningesag om vold, psykisk vold og seksuelle krænkelser

Dom afsagt: 6. februar 2025

Kendelse:

Tiltalte har nægtet sig skyldig i alle anklageskriftets fire forhold og forklaret, at han ikke på nogen måde kan genkende beskrivelserne i anklageskriftets forhold 1-3 af, at han gennem flere år skulle have udsat sin tidligere ægtefælle for psykisk og fysisk vold samt daglige eller ugentlige voldtægter og anden seksuel krænkelse eller udøvet vold mod parrets to mindreårige drenge. Anklageskriftets forhold 4 om trusler rettet mod den tidligere ægtefælle og børnene, og som skulle være udtalt til en psykiatrisk sygeplejerske under opholdet i arresten, beror i følge tiltalte på en misforståelse. 

Tiltalte omtaler derimod sig selv som en stille og rolig person, der ikke kan gøre en flue fortræd, og har forklaret om et harmonisk familieliv med stor kærlighed til den tidligere ægtefælle og navnlig børnene. Den tidligere ægtefælle havde fast arbejde, mens tiltalte periodevis var tilknyttet arbejdsmarkedet. Begge forældre deltog i pasningen og pleje af børnene, men det var primært den tidligere ægtefælle, der stod for madlavning og madpakker og afleverede børnene i institution. Tiltalte tog sig af familiens økonomiske forhold, da han havde bedre økonomisk indsigt end hende. Parret og børnene tilbragte megen tid sammen med tiltaltes familie, men de kunne også have besøg af venner og veninder. Den tidligere ægtefælle var konverteret til islam, før de dannede par, og valgte selv at gå tildækket, herunder ved besøg i hjemmet af mænd. Tiltalte har erkendt, at han kunne være jaloux anlagt i forhold til hende, hvilket kom til udtryk ved, at han ikke tog kammerater med hjem, hvis de havde en muskuløs figur og gik i stramme t-shirts. Der havde været en episode, hvor tiltalte havde opsøgt en kollega til hende, som, han fejlagtigt havde fået opfattelse af, havde haft et seksuelt forhold til hende, men det foregik stille og roligt. Derudover havde tiltaltes jalousi ikke givet anledning til problemer i ægteskabet. 

Tiltalte har forklaret, at ægtefællerne sov sammen, og at de under samlivet helt frem til et par måneder før, at den tidligere ægtefælle tog på krisecenter, havde et almindeligt sexliv, hvilket betød, at de dyrkede sex to til tre gange ugentligt i form af vaginalt samleje og oralsex. Tiltalte kunne under oralsex få udløsning i ansigtet på hende. De havde efter ønske fra ham ikke analt samleje og anvendte ikke redskaber under sexakten. Al seksuel samvær skete med gensidigt samtykke. 

Tiltalte afviser, at han som led i opdragelsen skulle have slået nogen af parrets børn, herunder truet med at gøre dem eller deres mor fortræd på nogen måde eller tage børnene med til Tyrkiet. Udtalelser, der måtte være opfattet sådan, er udtryk for en misforståelse. Tiltalte har forklaret, at han i forbindelse med massage af børnene klappede dem kærligt under fødderne.

Heroverfor har den tidligere ægtefælle forklaret ad forhold 1-3, at hun mødte tiltalte, da hun var 18 år, og at de blev kærester, da hun var 19 år. Tiltalte flyttede ind hos hende og hendes mor, selvom moren ikke billigede forholdet eller tiltaltes ageren i hjemmet og i et tilfælde måtte forlade hjemmet grundet højlydte skænderier mellem tiltalte og hende, og hvor moren frygtede, at tiltalte var ved at slå hendes datter ihjel. 

Efter morens død blev hun mere og mere isoleret og fik frataget sin selvbestemmelsesret gennem en proces, hvor hun blev udsat for manipulation og voldelig adfærd fra tiltaltes side. Han overtog kontrollen over hendes økonomi og telefon, og sociale medier som Facebook blev lukket ned, adgangen til internettet blev afbrudt, hun måtte ikke fortsætte uddannelse eller tage arbejde, hvor der arbejdede mænd, hun måtte ikke se dansk, men kun tyrkisk fjernsyn, og hun blev nødsaget til at afbryde kontakten til sin familie og veninder. Hun følte samtidig et pres for at tilpasse sig tiltaltes syn på at være muslim, og hun ændrede påklædning og gik helt tildækket, når hun var udenfor og ved mandlige besøgende i hjemmet, ligesom hun ophørte med at gå med parfume og make-up. 

Hun har desuden forklaret, at tiltalte kaldte hende for skældsord og spyttede på hende, ligesom han beskyldte hende for at tilfredsstille sig selv med diverse redskaber og madvarer, samt opfordrede hende til at tage sit eget liv med videre, ligesom tiltalte flere gange ødelagde eller brændte hendes tøj som en del af en afstraffelse af hende for dårlig opførsel, alt som beskrevet i forhold 1.   

Tiltaltes gradvist mere og mere udtalte jalousi udmøntede sig derudover i yderligere kontrol, hvor hun ikke måtte gå ud alene, handle ind eller tage til f.eks. møder på kommunen, samt i trusler om eller egentlig vold mod hende, hvis tiltalte mente, at hun havde haft øjenkontakt med andre mænd, ligesom han truede med at tage børnene med til Tyrkiet, så hun aldrig ville få dem at se igen. 

Om volden har hun forklaret, at hun i begyndelsen fik lussinger, som derefter udviklede sig til slag med knyttet hånd og spark på kroppen eller slag med redskaber alt som beskrevet i sagens forhold 2, dog er der ikke forklaret om trusler om syreangreb mod øjnene. Hun havde som følge af volden ofte mærker på kroppen og skader i ansigtet efter slag eller spark, som hun måtte dække med tørklædet eller ved brug af solbriller. 

Hun har også forklaret om, at tiltalte som en del af opdragelsen af børnene slog parrets to drenge som beskrevet i forhold 3, herunder at hun til tider fremprovokerede, at tiltalte i stedet slog hende for at skåne børnene for slag. 
Endelig har hun forklaret om, at hun flere gange ugentligt var udsat for vaginalt eller analt samleje samt oralsex under trusler om vold, herunder ved brug af redskaber og i et tilfælde ved binding af hænder og fødder med strips, og uagtet at hun under sexakten i flere tilfælde tilkendegav manglende fri vilje til at indgå heri ved blandt andet udråb og gråd, alt som beskrevet i forhold 1. 

Hun har om truslerne forklaret, at tiltalte ville anse et nej til seksuelt samkvem fra hendes side som et tegn på, at hun havde været sammen med en anden mand eller tilfredsstillet sig selv, med den følge, at han ville udsætte hende for vold, også foran børnene. Hun har i forlængelse heraf forklaret, at tiltalte under sexakten udsatte hende for vold i form af slag mod ansigtet og kroppen samt kvælertag, og at han kaldte hende for luder og andre skældsord, ligesom han som et led i ydmygelsen af hende havde udløsning i hendes ansigt og derefter tørrede sæden ud i hendes hoved. 

Forklaringen fra den tidligere ægtefælle er sammenhængende, detaljeret og fremstår i det hele selvoplevet og uden tendens til at overdrive. 

Forklaringen om den begyndende psykiske vold har støtte i vidneforklaringer afgivet af den tidligere ægtefælles familie og en daværende veninde, samt Historisk oversigt, dateret 30. oktober 2023, notat om husspektakler den 12. april 2015. 

Forklaringen om den fortsatte psykiske vold har støtte i vidneforklaringer afgivet af en medarbejder på Jobcenteret, naboer fra kvarteret og den tidligere ægtefælles tidligere arbejdskolleger.

Forklaringen om vold i hjemmet har støtte i personundersøgelse af den tidligere ægtefælle foretaget den 1. februar 2024, der viser skader, der kan være forenelig med vold, herunder navnlig skader på øret efter slag med en parfumeflaske og brandmærke efter metal fra en engangslighter, som forklaret af den tidligere ægtefælle, børnenes forklaring under afhøring i børnehuset, der alle omtaler, at tiltalte slog deres mor, drengenes udsagn under samtale med sprogpædagog i børnehaven, herunder udtalelse om, at deres mor måtte bære solbriller som følge af volden, hvilket udsagn bekræftes af vidnet fra Jobcenteret, der under et møde med den tidligere ægtefælle observerede, at hun havde et blåt øje under solbrillerne, ligesom der er flere vidneforklaringer, der beretter om, at hun ofte sås bærende solbriller, også når det var skyet og ved et tilfælde indendørs under mødet i børnehaven i forlængelse af drengenes udtalelser om vold i hjemmet.

Forklaringen om den psykiske og fysiske vold har endelig støtte i Historisk oversigt, dateret 30. oktober 2023, notat om kriminalpræventiv undersøgelse af 7. november 2022, risikovurdering af patriark af 8. november 2022 og personfarlig undersøgelse af 27. september 2023. 

Forklaringen om vold begået af tiltalte mod børnene har støtte i børnenes egen forklaring i børnehuset, hvor begge drenge præcist viser, hvordan de bliver slået under eller på foden af tiltalte, og hvor begge drenge giver tydeligt udtryk for, at der var tale om hårde slag, der udløste smerte.

Retten vurderer på baggrund heraf, at den tidligere ægtefælles forklaring har en sådan detaljeringsgrad og klarhed samt støtte i sagens oplysninger, at den kan lægges til grund for en domfældelse i forhold 1-3, således at tiltalte findes skyldig i psykisk vold, voldtægter, andre seksuelle krænkelser, grov vold, vold og trusler, og retten tilsidesætter samtidig hermed tiltaltes forklaring som værende utroværdig og konstrueret til lejligheden. 

Det er indgået i denne vurdering, at tiltaltes forklaring fremstår idylliserende, virkelighedsfjern og uden støtte i sagens øvrige oplysninger. 

Retten har herved blandt andet lagt vægt på, at tiltaltes forklaring om forholdene i hjemmet, herunder at den tidligere ægtefælle gik på arbejde, og at han tillige var tilknyttet arbejdsmarkedet, ikke støttes af de øvrige forklaringer, og at naboerne i nærområdet kan berette om en højlydt familie med ugentlige skænderier, gråd og udråb fra børn og den tidligere ægtefælle, samt lyden af ting, der væltede på gulvet, ligesom der er oplyst om flere beboerklager, hvoraf en er fremlagt i sagen, og beskriver truende adfærd fra tiltaltes side.   

Tilsvarende gælder tiltaltes forklaring om, at den tidligere ægtefælle havde besøg i hjemmet af veninder, der kunne være til stede, når han kom hjem, hvilken forklaring står i stærk kontrast til de øvrige forklaringer, der er afgivet under sagen, herunder fra tiltaltes egen søster, der har bekræftet, at den tidligere ægtefælle ikke havde reel kontakt med sine tidligere veninder siden sin mors død i 2015.

Ligeledes gælder det tiltaltes forklaring om hans ageren i forhold den tidligere ægtefælles kollega, som tiltalte havde beskyldt for utroskab, at denne fremstår som utroværdig. Det bemærkes hertil, at den tidligere kollega har forklaret, at tiltaltes tilstedekomst gjorde øvrige tilstedeværende utrygge, hvorfor de måtte gå afsides, og at tiltalte under den 20 minutter lange samtale med ham havde udtalt, at han ville tage 8 år, hvis han fandt ud af, at kollegaen og den tidligere ægtefælle havde haft en affære, sammenholdt med en anden ansats forklaring om, at samtalen foregik under højtråben fra tiltaltes side, så denne følte sig forpligtet til at blive på stedet, hvis der skulle opstå tumult, samt at tiltalte gik derfra med hidsige skridt. 

Det forhold, at en mor til en legekammerat til parrets sønner, har forklaret, at hun har været i hjemmet en eller to gange i forbindelse med en afleveringssituation, og at hun ikke i den forbindelse har bemærket noget usædvanligt, ændrer ikke på denne vurdering. Tilsvarende gælder de ti små videosekvenser optaget af tiltalte af dennes børn, herunder en enkelt sekvens visende den tidligere ægtefælle på en gynge i skoven uden børn, og to sekvenser, hvor hun ses med børnene. Det bemærkes hertil, at psykisk og fysisk vold i hjemmet ikke er ensbetydende med, at der ikke kan være stunder, hvor ægtefælle og børn kan udvise glæde. 

For så vidt angår tiltaltes søster, som må anses for at være indkaldt af forsvareren som et slags karaktervidne, har retten ikke tillagt hendes forklaring nogen egen betydning, men anser denne for konstrueret til lejligheden på baggrund af blandt andet oplysninger, som hun har fået fra de tidligere afhøringer under retssagen. Det er indgået i denne vurdering, at søsterens forklaring om det passerede under mødet i Jobcenteret i det hele afviger fra den forklaring, som sagsbehandleren er kommet med, og som er baseret på dennes observationer som fagperson, ligesom der er en påfaldende sammenhæng mellem de af tiltalte og andre vidner afgivne forklaringer og søsterens valg af ord og formuleringer vedrørende blandt andet forhold, som hun tidligere har udtalt, at hun ikke havde kendskab til. 

For så vidt angår forhold 4 har den psykiatriske sygeplejerske forklaret, at hun havde tre samtaler med tiltalte, mens han sad varetægtsfængslet, og at tiltalte under det tredje besøg udtalte over for hende, at han vidste, i hvilken by krisecenteret lå, at han fantaserede om – i forbindelse med, at han så vold i TV - at gøre skade på blandt andet sin tidligere ægtefælle og tage børnene med til Tyrkiet, og at han ville slå ihjel for sine børn, ligesom han var villig til at tage 3 år. 

Forklaringen er afgivet af sygeplejersken som led i dennes hverv og på baggrund af observationer, som hun har gjort af tiltalte i forbindelse hermed. Tiltaltes forklaring om, at den psykiatriske sygeplejerske havde misforstået deres samtale, er uden egentligt indhold og kan ikke begrunde en mulig misforståelse. Tiltaltes forklaring til forhold 4 tilsidesættes dermed som værende utroværdig. Retten finder endvidere, at udtalelserne efter en samlet vurdering af disse og den kontekst, hvori de er fremsat, er omfattet af straffelovens § 266. 

Med henvisning til alt det foranstående finder samtlige rettens medlemmer, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, at tiltalte har gjort sig skyldig i sagens forhold 1-4, i forhold 2 dog ikke for trusler om angreb med syre mod øjnene. 

Det bemærkes til forhold 2 herudover, at det er rettens vurdering, at det i forhold 2 beskrevne svarer til det af den tidligere ægtefælle forklarede i øvrigt, uagtet at der er mindre afvigelser i forhold til tid og sted for det passerede, og at disse afvigelser er uden betydning for skyldvurderingen og tiltaltes adgang til et forsvarligt forsvar. 

Det er endvidere rettens vurdering, at forhold 3 med rette er henført under straffelovens § 244, stk. 2, og § 81, nr. 11, idet der blandt andet på baggrund af den tidligere ægtefælles forklaring er tale om vold begået gentagne gange over en længere periode imod tiltaltes to sønner, der er at betragte som værgeløse ofre dels henset til deres unge alder og dels henset til deres afhængighedsforhold til tiltalte. 

Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, § 243, § 244, stk. 2, jf. § 81, nr. 11, § 245, stk. 1, og § 266.  

Derfor bestemmes:

Tiltalte er skyldig i forhold 1, 2, 3 og 4, i forhold 2 dog ikke at have udtalt trusler om angreb med syre mod øjnene af sin tidligere ægtefælle.

*

Et enigt nævningeting udmålte straffen til fængsel i 7 år og udviste tiltalte af Danmark med et indrejseforbud for bestandigt.

De juridiske dommere bestemte, at tiltalte skal betale erstatning til den tidligere ægtefælle, i alt 342.000 kr.