Retten i Næstved

Der er i alt 72 medarbejdere i Retten i Næstved fordelt over 5 afdelinger.

Ud af de i alt 72 medarbejdere er der ansat ti dommere, hvoraf den ene er retspræsident, Alex Elisiussen. 

Som en del af rettens ledelse er der ansat en administrationschef, Kim Dyreborg.

Afdelinger i Retten i Næstved

Retten har organiseret arbejdet i afdelinger ud fra de typer af sager, som retten behandler. 

Skifteretten behandler sager inden for skifteret: Dødsboer, konkursboer, gældssaneringer og tvangsopløsninger.

Fogedretten behandler sager inden for fogedret: Fogedsager, tvangsauktioner og betalingspåkrav.

Retsafdelingen behandler civile sager og samtlige straffesager.

Familieretsafdelingen tager sig af sager om bl.a. skilsmisse, forældremyndighed og samvær.

Administrationen tager sig af den daglige drift, økonomi, notarsager, aktindsigter, klagesager samt sikkerhed.

Sidst opdateret: 28. september 2020