14 okt. 2022
Retten i Nykøbing F.
Videregivelse af personoplysninger i konkursboer
Dom afsagt: 14. oktober 2022
Retterne videregiver personoplysninger i konkursboer til Rigsrevisionen
Der orienteres hermed om, at retterne videregiver personoplysninger i konkursboer til Rigsrevisionen. Videregivelsen sker på Rigsrevisionens anmodning og som led i Rigsrevisionens forestående undersøgelse af skifteretternes tilsyn med konkursboer. Der videregives oplysninger om personer, der optræder i et eller flere konkursboer, som Rigsrevisionen har anmodet retten om at videregive. Navn og cpr-nummer for fallenter vil ikke blive videregivet. Retsgrundlaget for videregivelsen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, sammenholdt med rigsrevisorlovens §§ 2 og 12.
En kopi af de oplysninger, der videregives til Rigsrevisionen, vil blive opbevaret af retten indtil Rigsrevisionen har afsluttet deres undersøgelse.
Dine rettigheder
Du har ret til at anmode om indsigt i de oplysninger om dig, som Retten i Nykøbing Falster videregiver til Rigsrevisionen. Du har også ret til at anmode om berigtigelse, sletning af dine personoplysninger eller begrænsning i behandlingen af dine personoplysninger. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod, at Retten i Nykøbing Falster videregiver dine personoplysninger til Rigsrevisionen.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte den ret der har behandlet konkursboet. Du kan finde rettens kontaktoplysninger på www.domstol.dk.
Du har ret til at klage til over, at retten har videregivet dine personoplysninger til Rigsrevisionen. Klagen skal fremsættes til:
Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
persondatatilsyn@domstolsstyrelsen.dk
Hvis du har spørgsmål til videregivelsen, herunder f.eks. til hvordan du udøver dine rettigheder, kan du kontakte Danmarks Domstoles databeskyttelsesrådgiver:
Att. Databeskyttelsesrådgiver Sidsel L. Kier
Store Kongensgade 1-3,
1264 København K