Notarbooking
Hvis du skal bruge notarens underskrift, skal du bestille tid telefonisk. Ring venligst til os på tlf. 99684400 - tast 6.
Testamenter
Hvis man ønsker at oprette et testamente, kan man enten selv eller med hjælp fra en advokat skrive dette og derefter rette henvendelse til notaren ved Retten i Nykøbing F. med henblik på at underskrive det.
Notaren gennemgår testamentet med opretteren og sikrer sig, at det er den pågældendes endelige vilje, og at vedkommende er fornuftig nok til at lave testamente. Notaren skal derimod ikke godkende indholdet af testamentet. Derpå underskrives testamentet i 2 eksemplarer, hvoraf det ene opbevares i retten, så man altid kan finde det igen.
Desuden indberettes testamentet til et landsdækkende register (Personbogen), så man kan være helt sikker på, at det nu også bliver fundet, når man er død.
Dokumenter
Ønsker man at oprette et andet betydningsfuldt dokument, f.eks. til brug i udlandet, kan man også få notaren til at bevidne, at underskriften er ægte, samt at man er berettiget til at disponere i et bestemt firma.
Legitimationspapirer
Man skal altid huske at medbringe pas eller kørekort, da notaren skal påse, at det er den rette person, der opretter dokumentet.
Andet
Notaren kan også være til stede ved åbning af bankbokse.
Endelig kan notaren foretage lodtrækninger.
Kontortider:
Der er åbent for henvendelser hos notaren i rettens åbningstid fra kl. 8.30 til 15.00 efter forudgående tidsbestilling dog er senest mulige tid til notarforretning kl. 14.30.
Tidsbestilling foretages ved telefonisk henvendelse til retten.
Vær opmærksom på, at oplyse os om, hvis du har flere dokumenter.
Hvis man er sengeliggende og derfor ikke er i stand til at møde på rettens kontor, kan det undtagelsesvis aftales, at en notarforretning foretages udenfor rettens lokaler. For eksempel i dit hjem, eller på sygehuset, hvis du er hospitalsindlagt.
Tidsbestilling til lodtrækning og udkørende notarforretninger skal ske på telefon 99 68 44 00.
Som udgangspunkt udleveres notardokumenterne samme dag, som dokumenterne er underskrevet. Retten forbeholder sig dog ret til først at have dokumenterne klar den følgende arbejdsdag, f.eks. hvis underskriften først sker omkring lukketid.
Retsafgifter
Testamenter: 300 kr.
Andre dokumenter: 300 kr.
Lodtrækninger: 300 kr. pr. påbegyndt time.
Bekræftelse af fotokopier: 150 kr.
Du kan læse mere om notarens opgaver på den fælles side for Danmarks Domstole
Det skal du gøre ved testamente
Når du kommer til notaren, skal du medbringe:
- Det originale dokument i papirform, som skal underskrives eller kopieres. Papiret må ikke være underskrevet på forhånd. Hvis det drejer sig om underskrift af et testamente, skal du medbringe testamentet i to ens eksemplarer. Eksemplarerne skal hver især have en forside bestående af en fast blanket
- Officiel billedlegitimation, fx pas eller kørekort
- Penge til at betale retsafgiften. Retten i Nykøbing F. modtager kontanter, dankort og MobilePay
Det skal du gøre ved fremtidfuldmagt
Hvis du vil lave en fremtidsfuldmagt, skal du først oprette fremtidsfuldmagten på Tinglysningsrettens selvbetjeningsside. Du skal bruge MitId for at logge ind. Hvis du er fritaget for digital kommunikation med det offentlige, skal du i stedet henvende dig til et af landets familieretshuse, hvor du så kan oprette din fremtidsfuldmagt.
Gå til Tinglysningsrettens selvbetjeningsside
Se oversigt over landets familieretshuse
En digital fremtidsfuldmagt er først gyldig, når den er påtegnet af notaren. Du skal huske at notere referencenummeret fra Tinglysningsrettens selvbetjeningsside. Det skal notaren bruge sammen med din billedlegitimation.
Du kan læse mere om fremtidsfuldmagter på Familieretshusets hjemmeside.
Læs mere om fremtidfuldmagter hos Familieretshuset
Priser for brug af notaren
Retsafgifterne for notarens arbejde er:
- Bekræftet kopi af et dokument: 150 kr. pr. kopi
- Testamente: 300 kr.
- Ændring eller tilbagekaldelse af testamente: 300 kr.
- Fremtidsfuldmagt: 300 kr.
- Andre notarialpåtegninger: 300 kr.
- Lodtrækning: 300 kr. pr. påbegyndt time
- Hvis notaren er nødt til at komme hjem til dig, skal du betale for transporten
Sidst opdateret: 07. november 2024