19 aug 2019

Østre Landsret

Ny retsbygning til Østre Landsret

Ny retsbygning til Østre Landsret i 4. kvartal 2021.

Landsrettens nuværende bygninger er fredede og flere er af samme grund af stor kulturhistorisk værdi om end af ringe værdi som retsbygninger. Bygningerne lever således ikke op til nutidens funktions- og sikkerhedskrav til en moderne retsbygning. Det er derfor særdeles tilfredsstillende, at Folketinget har afsat midler på Finansloven, som gør det muligt at opføre en ny tidssvarende landsretsbygning.
Landsretten har i et tæt samarbejde med Domstolsstyrelsen og Bygningsstyrelsen fundet en velegnet byggegrund på Trælastholmen i Nordhavn og har efter udbud tildelt opgaven med at opføre og drive en ny landsretsbygning til et konsortium bestående af entreprenørselskabet A. Enggaard, Henning Larsen Architects og det rådgivende ingeniørselskab Norconsult. Bygningen bliver på 16.000 m2 fordelt på fem etager + 4.000 m2 kælder. Første spadestik forventes taget i september 2019, og bygningen forventes færdig i slutningen af 2021.
Nedenfor ses forskellige illustrationer og billeder af projektet:

 

 

Billedet viser Østre Landsrets nye bygning i Nordhavn