Ny undersøgelsesmetode til dna-analyser

Overgangen til dna-analyser baseret på 23 dna-systemer medfører et behov for at revidere Rigsadvokatens retningslinjer om behandling af dna-beviset i straffesager. Retningslinjerne indebærer, at spor- og personprofiler, der er undersøgt for 10 eller 16 dna-systemer, som skal sammenlignes med spor- eller personprofiler, der er undersøgt for 23 dna-systemer, i visse tilfælde skal opgraderes. Rigsadvokaten har udarbejdet de nye retningslinjer i samarbejde med Rigspolitiet og Retsgenetisk Afdeling.

Opgradering af personprofiler

Hvis en personprofil, der er baseret på 10 eller 16 dna-systemer, skal sammenlignes med en sporprofil, der er baseret på 23 dna-systemer, skal personprofilen altid opgraderes til 23 dna-systemer, såfremt det er muligt.
Personprofiler kan enten opgraderes ved at lave en ny undersøgelse af en arkiveret referenceprøve eller ved at undersøge en ny prøve fra den pågældende person. Der vil i langt de fleste tilfælde være arkiveret en referenceprøve, hvis den tilhørende dna-profil er registreret i Det Centrale Dna-profilregister.
Retsgenetisk Afdeling opgraderer af egen drift en personprofil på 10 eller 16 dnasystemer i alle sager, hvor der skal foretages en sammenligning med en sporprofil på 23 dna-systemer.

Opgradering af sporprofiler

For så vidt angår sporprofiler har Retsgenetisk Afdeling anbefalet, at der ikke pr. automatik sker opgradering af sporets dna-profil i samtlige tilfælde, selvom referenceprøven er undersøgt med flere dna-systemer end sporet. Det skyldes blandt andet, at man – i de tilfælde, hvor en opgradering er mulig – som oftest vil opbruge hele det tilgængelige dna-materiale, der således ikke kan benyttes til supplerende undersøgelser på et senere stadie i efterforskningen.

På baggrund af erfaringerne fra den såkaldte ”dna-sag” og anbefalinger fra Retsgenetisk Afdeling har Rigsadvokaten i samarbejde med Rigspolitiet fastsat retningslinjer for, hvornår det som udgangspunkt er relevant at opgradere en sporprofil fra 10 eller 16 dnasystemer til 23 dna-systemer, hvis det ud fra mængden af sporprøven er muligt.
Retsgenetisk Afdeling anbefaler, at der altid foretages en konkret vurdering af, om det er relevant at opgradere sporprofilen. I sager, hvor en mulig mistænkt er identificeret på baggrund af en søgning i Det Centrale Dna-profilregister (”cold hit”), bør det i følgende tilfælde undersøges, om det er muligt at opgradere sporprofilen:

• når sporet består af en blanding af dna fra flere personer (blandingsprofil),
• når der skal ske sammenligning med nære familierelationer, eller
• når den beregnede likelihoodkvotient er under 1.000.000.

Der kan dog være tilfælde, hvor det – efter anbefaling fra Retsgenetisk Afdeling i den konkrete sag – ikke vurderes nødvendigt at opgradere sporprofilen. Dette vil i så fald fremgå af en rapport i sagsmaterialet.

Da mængden af spormaterialet i mange tilfælde vil være begrænset og derfor oftest vil være opbrugt i forbindelse med den første retsgenetiske analyse, vil det i praksis sjældent være muligt at opgradere en sporprofil fra 10 eller 16 dna-systemer til 23 dnasystemer.

Hvis det ikke er muligt at opgradere en sporprofil, kan der ifølge retningslinjerne fortsat laves en sammenligning med en personprofil, selvom personprofilen er baseret på et større antal dna-systemer end sporprofilen. Der kan dog naturligvis kun sammenlignes i de 10 eller 16 dna-systemer, som de to profiler har tilfælles.
Opgradering af sporprofiler sker efter konkret anmodning fra politikredsen.
Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om dna-beviset i straffesager er i samarbejde med Retsgenetisk Afdeling og Rigspolitiet opdateret i overensstemmelse med ovenstående. Afsnittet vil blive tilgængeligt i Anklagemyndighedens Vidensbase i løbet af denne uge.

Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til vicestatsadvokat Iren Mirmojtahedi.