Er du i tvivl om, hvem du skal kontakte?
Jeg er blevet syg og kan ikke møde op i retten
Straffesager
Hvis du bliver syg, så du ikke kan møde i retten, skal du straks kontakte din læge og den afdeling, du skal møde hos.
Gå til kontaktoplysning på de enkelte afdelinger
Lægen skal lave en lægeerklæring, som skal være modtaget hos retten senest ved retsmødets begyndelse.
Det fremgår af din indkaldelse, hvad der kan ske, hvis du ikke møder til retsmødet og har fremsendt en lægeerklæring i rette tid. Ofte kan der træffes afgørelse, selv om du ikke møder, eller du kan anholdes - også selv om du har ringet og sagt, at du er syg. Sagen udsættes normalt kun, hvis der foreligger en lægeerklæring ved retsmødets begyndelse.
Lægen skal bruge en særlig blanket til lægeerklæringen.
Gå til lægeerklæring.
Du skal selv medbringe blanketten til din læge, og du må forvente, at dommeren kun vil acceptere lægeattesten, hvis den er udstedt efter en personlig konsultation hos din læge.
Du skal som udgangspunkt selv betale udgifterne til din læge.
Civile sager, fogedsager og skiftesager
Hvis du bliver syg og derfor ikke kan møde i retten, skal du straks kontakte din læge og retten.
Retten kan forlange, at du indsender en lægeerklæring.
Lægen skal bruge en særlig blanket til lægeerklæringen
Gå til lægeerklæring.
Du skal selv medbringe blanketten til din læge, og du må forvente, at dommeren kun vil acceptere lægeattesten, hvis den er udstedt efter en personlig konsultation hos din læge.
Du skal som udgangspunkt selv betale udgifterne til din læge.
Jeg har et spørgsmål til en specifik sag
Hvis du kender sagsnummeret på den sag, du henvender dig om, er det en stor hjælp, hvis du oplyser dette, når du ringer eller skriver til os (gerne i emnefeltet på en mail).
Du skriver eller ringer direkte til den enkelte afdeling. Gå til kontaktoplysninger
Hvis du vil skrive et brev har Østre Landsret postadresse på Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn
Jeg har brug for hjælp til minretssag.dk
Hvis du har brug for hjælp til minretssag.dk, kan du prøve at finde svar på dine spørgsmål i vejledningsmaterialet.
Gå til vejledninger vedrørende minretssag.dk
Hvis du ikke finder svar, her kan du kontakte den afdeling, hvor den konkrete sag skal behandles.
Hvem kontakter jeg angående skolebesøg i retten?
Hvis du gerne vil arrangere et skolebesøg i Østre Landsret, kan du læse mere om, hvordan dette foregår.
Læs mere om skolebesøg under punktet besøgende
Du skal kontakte landsretten på mail Arkiv@oestrelandsret.dk
Sidst opdateret: 20. april 2022