Om gyldigheden af servitutter

Sag BS-49397/2019-ROS

Banedanmark
mod
Køge Afløb A/S
og
Køge Vand A/S
og
Køge Kommune

Dom afsagt den 11. januar 2021

Vand- og afløbsledningerne i Køge Kommune blev i 2007 overdraget fra kommunen til Køge Vand A/S og Køge Afløb A/S, som via et holdingselskab var 100 % ejet af kommunen. Køge Vand A/S og Køge Afløb ejede herefter forsyningsledningerne, mens kommunen forblev ejer af grundarealerne.

Sagen drejede sig om gyldigheden af to servitutter om vand- og afløbsledninger, som fraveg det såkaldte gæsteprincip, og som i 2011 blev tinglyst på en række kommunale ejendomme forud for, at grundene i 2014 i forbindelse med anlæg af en ny jernbane blev eksproprieret til fordel for Banedanmark. Gæsteprincippet regulerer, om det er grundejeren eller ledningsejeren, der skal betale for omlægning af ledninger mv.

Retten fastslog, at ledningsejerne, Køge Vand A/S og Køge Afløb A/S, og kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at det allerede ved overdragelsen af forsyningsledningerne i 2007 var aftalt eller tilsigtet, at gæsteprincippet skulle fraviges.

Ledningsejerne blev dømt til at anerkende, at servitutterne var ugyldige, fordi kommunen ved tinglysningen af servitutterne havde handlet i strid med det grundlæggende princip om saglig forvaltning. Retten lagde vægt på, at tinglysningen af de to servitutter med fravigelse af gæsteprincippet medførte, at staten – fremfor ledningsejerne – ville komme til at bekoste de forestående ledningsomlægninger i forbindelse med etablering af jernbanen, og at kommunen og ledningsejerne på tinglysningstidspunktet vidste, at ledningsejerne stod over for omfattende udgifter forbundet med ledningsomlægninger. Retten lagde endvidere vægt på, at tinglysningsdispositionerne, der væltede udgifterne over på Banedanmark, var uden økonomisk risiko for kommunen og udgjorde en betydelig økonomisk fordel for ledningsejerne, der var interesseforbundne med kommunen.

Kommunen blev frifundet, idet Banedanmark ikke havde retlig interesse i afgørelse af en påstand om anerkendelse af servitutternes ugyldighed i forhold til kommunen, og fordi der som følge af servitutternes ugyldighed ikke var grundlag for at tage stilling til en påstand om, at kommunen skulle holde Banedanmark skadesløs for ethvert beløb, som Banedanmark måtte betale til ledningsejerne som følge af servitutterne.

Sagen var en tredommersag, og dommerne var enige om sagens udfald.