Dom i nævningesag om samlivsvold og -voldtægt mv.

Dom afsagt: 25. april 2023

Den tiltalte, en 28-årig mand, er ved rettens dom af 25. april 2023 af et enigt nævningeting fundet skyldig i fra begyndelsen af 2019 til begyndelsen af 2020 over for den forurettede, tiltaltes daværende samlever, at have begået

• gentagen samlivsvold (straffelovens § 244, stk. 1 og stk. 2),
• psykisk vold (straffelovens § 243),
• ulovlig tvang med hensyn til rufferi og blufærdighedskrænkelse (straffelovens § 260, stk. 1, nr.1, jf. § 233, stk. 1, og § 232),
• deling af private optagelser, der kan forlanges unddraget offentligheden, og blufærdighedskrænkelse (straffelovens § 264 d og § 232),
• trusler og vidnetrusler (straffelovens § 266 og § 123) samt
• voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje (straffelovens § 216, stk. 1, jf. den dagældende § 216, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 225).

Der blev ved straffastsættelsen afgivet 5 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år, 4 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år og 6 måneder og 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år.

Som følge af retsplejelovens stemmeafgivningsregler blev den tiltalte idømt fængsel i 5 år og 6 måneder.

Alle voterende har ved straffens fastsættelse lagt vægt på navnlig forholdenes karakter og grovhed, omfanget og den tidsmæssige udstrækning af de skete krænkelser samt kriminalitetens konsekvenser for den forurettede, der var et sårbart offer. Det er indgået i strafudmålingen, at sagsbehandlingstiden, uden at dette har kunnet lægges tiltalte til last, har været unødvendig langvarig.

Den forurettede blev ved dommen tilkendt en tortgodtgørelse på 200.000 kr.

Den tiltalte ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Den tiltalte, der hidtil har været på fri fod, blev efter dommen varetægtsfængslet af hensyn til retshåndhævelsen.

Sagen er behandlet under rettens sagsnr. S 9-6293/2022.