Gå til sidens indhold

Retten i Roskilde

08 apr. 2025

Retten i Roskilde

Dom i nævningesag om voldtægter og blufærdighedskrænkelser

Dom afsagt: 8. april 2025

Fængsel i 5 år og udvisning for flere tilfælde af voldtægt ved andet kønsligt forhold end samleje, forsøg herpå og blufærdighedskrænkelse

Et enigt nævningeting har fundet en 30-årig mand skyldig i bl.a. en række tilfælde af voldtægt ved andet kønsligt forhold end samleje og forsøg herpå samt ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse over for kvinder, som han mødte tilfældigt i København, Albertslund og Greve i perioden fra februar til maj 2024. 

Han blev idømt fængsel i 5 år og udvist med indrejseforbud i 6 år. 

Retten lagde ved straffens fastsættelse vægt på navnlig forholdenes karakter og grovhed. 

Den tiltalte blev pålagt at betale tortgodtgørelse og erstatning til de forurettede. 

Den tiltalte ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, og er fortsat varetægtsfængslet. 

Sagen er behandlet under rettens sagsnr. S 9-3277/2024.