Om Ungdomskriminalitetsnævnet

Det er Ungdomskriminalitetsnævnets opgave at træffe afgørelse i sager, hvor børn og unge i alderen 10 til 17 år, der har lovligt ophold i Danmark, er mistænkt eller dømt for kriminalitet.

Nævnet fastsætter sociale foranstaltninger, der bedst muligt kan få barnet eller den unge ud af en kriminel løbebane.

Sager om personfarlig kriminalitet bliver henvist til behandling ved nævnet, hvis forholdet har udløst eller kunne udløse en fængselsstraf. Hvis et barn eller en ung er mistænkt for anden alvorlig kriminalitet, bliver sagen henvist til nævnet, hvis forholdet har udløst eller kunne udløse en fængselsstraf, og barnet eller den unge samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå kriminalitet igen.

• Personfarlig kriminalitet er f.eks. vold, trussel om vold, voldtægt mv., afpresning og røveri.
• Anden alvorlig kriminalitet er f.eks. indbrud, bedrageri, groft hærværk, brandstiftelse, brugstyveri af biler, salg af euforiserende stoffer og overtrædelse af våbenlovgivningen.
• Vurderingen af, om barnet eller den unge er i risiko for at begå kriminalitet igen og ende i den hårde kerne af unge kriminelle, er en konkret, individuel vurdering. Både individuelle, familie- og miljømæssige omstændigheder kan pege på en risiko.

Ungdomskriminalitetsnævnets medlemmer er dommere, ansatte i politiet med indsigt i kriminalitetsforebyggende arbejde og kommunalt ansatte med indsigt i sager om social støtte til børn og unge. Medlemmerne er udpeget efter indstilling fra Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet og Kommunernes Landsforening.

Nævnsmedlemmerne er uafhængige. Medlemmerne skal alene bedømme sagerne ud fra deres egen faglige vurdering og på baggrund af sagens faktiske omstændigheder og det relevante retsgrundlag.
Nævnets formand og næstformænd er dommere. Der deltager tre nævnsmedlemmer i behandling af én sag.

En dommer, en ansat i kommunen og en ansat i politiet. Nogle afgørelser kan formand eller næstformændene dog træffe alene. Nævnets formand eller en af næstformændene leder nævnsmøderne.

I sager om børn og unge i alderen 10- 14 år skal nævnet have bistand fra en børnesagkyndig.

Nævnet skal også have bistand af en børnesagkyndig i sager om 15-17-årige, når der skal træffes afgørelse af meget indgribende karakter. Det kan f.eks. være ved indstilling om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke og anbringelse på sikrede institutioner.

Den børnesagkyndige, der er psykolog, skal sikre en yderligere social faglig indsigt i forhold til børn og unge og skal på den baggrund rådgive nævnet, når det træffer afgørelse.

Ungdomskriminalitetsnævnet sættes i den politikreds, hvor barnet eller den unges opholdskommune er beliggende. Mødet afholdes i mødelokaler ved domstolene.

På nævnsmødet deltager - udover nævnsmedlemmerne - en række andre personer. Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal være til stede. Derudover deltager den kommune, der er kommet med indstilling til afgørelse, ungekriminalforsorgen samt eventuelle bisiddere, partsrepræsentanter og ressourcepersoner.

Nævnsmødet ledes af formanden/næstformanden, som sikrer sig, at de nødvendige mødedeltagere er til stede. Udover at sikre sig mødedeltagernes identitet, gør formanden/næstformanden også parterne opmærksom på deres rettigheder og sikrer sig, at de er iagttaget.

Det er kommunens repræsentant, der forelægger sagen for nævnet og redegør for kommunens indstilling til sagens afgørelse.

Når kommunen har redegjort for sagen, drøfter nævnet sagen med de tilstedeværende. Drøftelserne tager udgangspunkt i en dialog om barnets eller den unges situation og de fremadrettede muligheder. Barnet eller den unge har som led i dialogen mulighed for at fortælle om deres opfattelse af situationen. Dialogen har til formål - så vidt det er muligt - at nå til enighed om den fremadrettede indsats. Læs nævnets vejledende principper for samtalen med den unge på nævnsmødet her. 

Når der er opnået enighed - eller nævnet vurderer, at det ikke er muligt - trækker nævnet sig tilbage for at træffe afgørelse i sagen. Voteringen er ikke offentlig.

Efter votering træffer nævnet sin afgørelse og giver meddelelse herom til parterne. Formanden/næstformanden redegør mundtligt for afgørelsens hovedtræk, og om nævnet har været enige om afgørelsen.

Parterne bliver oplyst om klageadgang og domstolsprøvelse.

En skriftlig afgørelse vil som udgangspunkt blive udleveret til parterne på nævnsmødet. Hvis det ikke er muligt, sender sekretariatet afgørelsen hurtigt muligt efter mødet.

Det er nævnets opgave at fastsætte sociale foranstaltninger, der bedst muligt kan få barnet eller den unge ud af en kriminel løbebane.

Behandlingen i nævnet er ikke en strafferetlig proces. Nævnet kan ikke idømme barnet eller den unge en sanktion, og nævnet skal ikke tage stilling til, om barnet eller den unge har begået en kriminel handling.

Barnets eller den unges opholdskommune kommer med en indstilling til nævnet om, hvilken reaktion, der vurderes bedst egnet til at støtte barnets eller den unges udvikling.

Når nævnet skal afgøre sagen, foretager nævnet en konkret, individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet eller den unge - og indsatsen bliver fastlagt efter dialog med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne.

Det er barnets eller den unges opholdskommune, der iværksætter og gennemfører de indsatser, som nævnet træffer afgørelse om. I samarbejde med kommunen fører ungekriminalforsorgen tilsyn med, at barnet eller den unge efterlever afgørelsen.

Afgørelsen kan indeholde to elementer: En straksreaktion og/eller et forbedringsforløb.

Hvis en afgørelse ikke efterleves, eller barnets eller den unges forhold ændrer sig, kan sagen blive behandlet i nævnet igen.

Straksreaktion

En straksreaktion skal være af genoprettende og opdragende karakter. Den kan derfor bestå i at bidrage til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende eller samfundsnyttigt formål.

Der kan f.eks. træffes afgørelse om, at barnet eller den unge skal rydde op efter hærværk i form af rengøring eller reparation, udføre frivilligt arbejde eller deltage i konfliktmægling, hvis begge parter ønsker det.

Straksreaktioner indgår som ét element i den forebyggende indsats.

Forbedringsforløb

På baggrund af barnets eller den unges situation og sagens omstændigheder, kan der blive fastlagt et længerevarende forbedringsforløb i form af en handleplan, der angiver en eller flere konkrete foranstaltninger.

Forbedringsforløbet skal bringe barnet eller den unge tilbage i trivsel og positiv udvikling væk fra en kriminel løbebane.

Foranstaltningerne, der kan fastsættes, svarer i vid udstrækning til støttende indsatser, som kommunen kan fastsætte efter barnets lovs § 32 (tidligere servicelovens § 52).

Det kan f.eks. indgå i forløbet, at barnet eller den unge skal være hjemme på nærmere angivne tidspunkter eller deltage i en fritidsaktivitet, herunder tage ophold i en ungdomsklub mv. eller på uddannelsesinstitution, ligesom der kan etableres et praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver. Der kan også ydes støtte til hjemmet, eller ske behandling af barnets eller den unges problemer. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med døgnophold eller støtteophold, ligesom barnet eller den unge kan få udpeget en kontaktperson.

Det er som led i et forbedringsforløb også muligt at træffe afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet.

Genbehandling eller ophør af forbedringsforløb

Et forbedringsforløb fastsættes i form af en handleplan med en varighed på op til 2 år eller i helt særlige tilfælde 4 år for børn og unge i alderen 10 til 14 år.

Der skal løbende tages stilling til, om den konkrete indsats fortsat er egnet til at opnå det fastsatte formål. Nævnet skal genbehandle en sag, hvis:

• Der foreligger nye væsentlige oplysninger, der har betydning for indsatsen
• Afgørelsen ikke bliver efterlevet
• Barnet/den unge er mistænkt eller dømt for ny kriminalitet

En afgørelse om anbringelse uden for hjemmet skal genbehandles efter de lovbestemte frister.

Anmodning om, at en sag bliver genbehandlet med henblik på, at nævnet træffer afgørelse om ophør eller ændring af foranstaltninger kan fremsættes af:

• Den unge, der er fyldt 12 år
• Forældremyndighedshaverne
• Den ansvarlige kommune
• Ungekriminalforsorgen
• Nævnet af egen drift

Forbedringsforløbet ophører, når:

• Foranstaltningerne er gennemført
• Nævnet træffer afgørelse om ophør

Koordinationsudvalget drøfter spørgsmål om almindelige retningslinjer for nævnets arbejde mv.

Koordinationsudvalget kan også drøfte mulige kriterier og faktiske forhold, der kan indgå i nævnets afgørelser, betydningen af nye domme eller regulering på området. Koordinationsudvalget har ikke beføjelse til at gribe ind i det enkelte nævns afgørelser, ligesom nævnet ikke kan udsætte en sag på drøftelser i koordinationsudvalget.

Nævnets medlemmer bliver gjort bekendt med koordinationsudvalgets beslutninger ved at få tilsendt referat fra udvalgets møder.

Koordinationsudvalget består af 3 nævnsmedlemmer:

• Nævnsformanden
• Nævnsmedlem fra politiet
• Nævnsmedlem fra en kommune

Det er sekretariatets hovedopgave at yde en kvalificeret juridisk og praktisk servicering af nævnets formandskab, koordinationsudvalget og nævnets øvrige medlemmer. Det skal ske i form af hurtig og korrekt sagsbehandling, hurtig og sikker ekspedition af sagerne samt en hensigtsmæssig og effektiv tilrettelæggelse af nævnsmøderne.

Sekretariatet bistår med at forberede og oplyse sagen, undersøge juridiske problemstillinger, besvare folketingsspørgsmål og henvendelser fra andre myndigheder eller institutioner.

Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat er organisatorisk forankret under Danmarks Domstoles organisation, men virker uafhængigt af domstolenes arbejde.

Sekretariatet har kontor i København, Næstved, Fredericia og Aarhus.

Du kan i nævnets årsberetninger læse om nævnets organisering og sagsbehandling.

Du kan i Ungdomskriminalitetsnævnets årsberetning 2019 læse om den lovgivningsmæssige ramme for nævnet, nævnets organisering, opstartsperioden og den første nævnspraksis.
Gå til Ungdomskriminalitetsnævnets årsberetning 2019 (pdf)

I nævnets årsberetning 2020 kan du læse mere om nævnets praksis i anbringelses- og genindbringelsessager, ligesom du blandt andet kan læse om straksreaktioner og forbedringsforløb med kontaktperson.
Gå til Ungdomskriminalitetsnævnets årsberetning 2020 (pdf)

I nævnets årsberetning 2021 kan du læse mere om nævnets praksis i anbringelsessager med særligt fokus på sikrede rammer og om sager vedrørende unge med tilknytning til kriminelle grupperinger, ligesom der er konkrete eksempler på, hvordan nogle fastsatte foranstaltninger er forløbet.
Gå til Ungdomskriminalitetsnævnets årsberetning 2021 (pdf)

I nævnets årsberetning 2022 kan du blandt andet læse om ændringer af ungdomskriminalitetsloven og om en børnesagkyndig psykologs perspektiv på foranstaltninger i skoleregi samt betragtninger fra nævnsmedlemmer fra politiet om nævnsmødet.
Gå til Ungdomskriminalitetsnævnets årsberetning 2022 (pdf)

I nævnets årsberetning 2023 kan du blandt andet læse om, hvilken kriminalitet der primært fører til, at unge henvises til nævnet. Beretningen indeholder også en beskrivelse af nævnets afgørelser om hjemgivelse af unge, som har været anbragt uden for hjemmet som led i deres forbedringsløb, samt beskrivelser af afgørelserne om straksreaktioner, herunder med betragtninger fra en forsker om genoprettende ret. Endelig indeholder beretningen gode råd til den kommunale sagsbehandler samt betragtninger fra tre advokater om nævnets virke.
Gå til Ungdomskriminalitetsnævnets årsberetning 2023 (pdf)

Nævnet har vedtaget vejledende principper for samtalen med den unge på nævnsmødet med henblik på at sikre den unges inddragelse og deltagelse ved nævnets behandling af sagen.
Gå til vejledende principper for samtalen med den unge på nævnsmødet (pdf)

Ungdomskriminalitetsnævnet behandles jævnligt i medierne.
Du kan se en artikel om nævnet her (pdf).