Gå til sidens indhold

Retten i Aalborg

Retten i Aalborg

Retten i Aalborg dækker kommunerne Aalborg, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord.

Retten er beliggende i C. W. Obels tidligere tobaksfabrik på Badehusvej 17, 9000 Aalborg.

Rettens hovedindgang er placeret ud til Badehusvej. Se bykort her.

Du må ikke parkere i gården ved retsbygningen. Nedenfor kan du læse mere om parkeringsmuligheder i nærheden af retsbygningen.

Nedenfor finder du også informationer om andre praktiske forhold ved Retten i Aalborg.

Åbningstider

Mandag til fredag fra kl. 08.30 til kl. 15.00.

Særligt vedrørende notarforretninger se her.

Retten har lukket på helligdage, Grundlovsdag samt den 24. og den 31. december.

Ændringer i ekspeditionstiden vil fremgå af forsiden på rettens hjemmeside.

Telefon og mail

Rettens afdelinger kan kontaktes på telefon eller på mail.

Hvis du har et sagsnummer, skal du oplyse dette, når du ringer til retten. Hvis du skriver en mail til retten, skal du skrive sagsnummeret i emnefeltet.

Se rettens kontaktoplysninger her.

 

Digital Post og Sikker Mail

Digital Post

Her kan du se, hvad du skal gøre, hvis du skal sende en besked til retten via Digital Post. Når du er logget ind i Digital Post, skal du vælge "Skriv ny besked".

Du kan finde Retten i Aalborg på følgende måde:

  • I feltet ”Modtager” skrives ”Domstolsstyrelsen”
  • I søgefeltet ”Kategori” skrives navnet på retten, du vil kontakte, eller klik på ”Vælg kategori” for at åbne en oversigt over alle retter/nævn.
  • Herefter kan du vælge Retten i Aalborg, og hvilken postkasse du vil sende en besked til
  • Skriv din besked, og klik på ”Send”.

Både virksomheder og private kan benytte Digital Post.

Sikker Mail (kun for virksomheder)

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige personoplysninger via mail, skal mailen krypteres med et certifikat (Sikker Mail). For at sende Sikker Mail skal du have den offentlige nøgle, der hører til certifikatet.

De fleste postkasser ved Danmarks Domstole, der ikke er personlige, er i stand til at modtage Sikker Mail.

Du kan finde mere information om den offentlige nøgle til brug for kryptering til de enkelte postkasser på Digitaliseringsstyrelsens side om MitID Erhverv.

EAN-nummer og kontooplysninger

Fakturering:

Fakturering til Retten i Aalborg skal ske via elektronisk fakturering:
EAN-nr. 5798 000 162006 
Elektronisk fakturering kan fx ske via NemHandel Fakturablanket
Gå til NemHandel

Indbetaling:

Indbetalinger vedr. fogedsager, herunder
- betalingspåkrav
- fogedbegæringer
- politifremstillinger
- udsættelsesforretninger
- attester/udskrifter i fogedsager
skal ske til konto 0216 4069133444
IBAN: DK48 0216 4069 1334 44
Swift-Bic: DABADKKK

Indbetalinger vedr. auktioner, herunder
- auktionsbegæringer
- hammerslagsgebyr 
løsøreauktion
skal ske til konto 0216 4069133452
IBAN: DK26 0216 4069 1334 52
Swift-Bic: DABADKKK

Indbetalinger vedr. skiftesager, herunder
- dødsboer
- testamenter/notarialforretninger
- ægtefælleskifter
- konkursboer, rekonstruktioner, gældssaneringer m.m.
- attester/udskrifter i skiftesager
- sikkerhedsstillelser (i alle sagstyper)
skal ske til konto 0216 4069133452
IBAN: DK26 0216 4069 1334 52
Swift-Bic: DABADKKK

Indbetalinger vedr. civile sager, herunder
- stævninger
- berammelsesafgifter/forhøjelser/selvstændige påstande
- mortifikationssager
- omkostninger tilkendt statskassen (i alle sagstyper)
- attester/udskrifter i civile sager og i straffesager
skal ske til konto 0216 4069133436
IBAN: DK70 0216 4069 1334 36
Swift-Bic: DABADKKK

Ved anvendelse af NemKonto anvendes SEnr. 64698613.

Indbetaling og dokument skal følges ad. Det vil sige, at indbetalingen skal kunne ses på rettens kontoudtog samme dag, som sagen modtages. Alle indbetalinger skal så vidt muligt ledsages af sagsnummer samt en præcis angivelse af indbetaleren. 

MobilePay:
Retten kan også modtage betalinger via MobilePay. Ved betaling via MobilePay skal der anføres et sagsnummer i bemærkningsfeltet.

Parkering og adgangsforhold

Parkering

Retten i Aalborg råder ikke over parkeringspladser, som kan benyttes af rettens brugere. Rettens brugere henvises til offentlig parkering i området.

På Badehusvej er der få kantstensparkeringspladser med betalingsautomat.

Ved siden af retten på Badehusvej 5, 9000 Aalborg, ligger et p-hus, som kan benyttes. Se bykort her.

P-hus

Der kan være mulighed for i en gå afstand på ca. 10 min. at finde gratis parkering f.eks. ved Vestre Bådhavn.

Adgangsforhold

Der er adgang til retten via hovedindgangen på Badehusvej.

Når man møder i retten, skal man igennem rettens adgangskontrol. Du kan læse mere om adgangskontrollen nedenfor.

Retten i Aalborg har gode adgangsforhold for handicappede.

Der er en handicapparkeringsplads i gården med indkørsel via Badehusvej. 
Der er adgang til gården og handicapindgangen for både gående og køretøjer via porten umiddelbart til højre for hoveddøren på Badehusvej 17. Porten er 4,7 meter bred og 3,4 meter høj.

Ved handicapindgangen i gården er der placeret en sliske, solid nok til el-kørestole m.v. Indgangsdøren kan åbnes til en bredde på ca. to meter. Hvis der er behov for hjælp, er der en ringeklokke på højre side af indgangsdøren, så man kan tilkalde en medarbejder fra retten
.

handicapadgang

Ved hovedindgangen ud mod Badehusvej er der en ringeklokke på venstre side af døren.

Man kan komme til alle retssale og mødelokaler med elevator.
 

På hver etage findes der handicapegnede toiletter. På 1. sal er handicaptoilettet placeret til venstre for venteområdet. På 2. sal er der 2 handicaptoiletter. Det ene er placeret overfor retssal 2, og det andet er placeret mellem retssal B og retssal D. I bygningen med nævningeretssalen er der et handicaptoilet i forbindelse med forhallen.

Er der spørgsmål til adgangsforholdene kan retten kontaktes på tlf. 9968 8400 - tryk 6.

 

Etablering af ”doorstep” til journalister

Retten i Aalborg har etableret et ”doorstep” i gården til brug for journalister.

Du kan læse mere om rettens "doorstep" i dette link.

Adgangskontrol

AdgangskontrolRetten i Aalborg har adgangskontrol for at skabe bedre sikkerhed for rettens brugere og personale

Det betyder, at personer, der møder i retten, som udgangspunkt skal gå igennem en metaldetektor. Nogle personer vil blive visiteret af rettens personale.  Medbringes en taske, vil indholdet blive gennemgået eller gennemlyst af en røntgenscanner.

I forbindelse med sikkerhedskontrollen skal du være opmærksom på følgende:

  • Tøm lommerne og læg løse genstande (fx pung, nøgler, bælte) i en bakke,
  • Når tasker, mapper, poser mv. er kontrolleret af rettens personale, skal du gå gennem metaldetektoren. 

Hvis metaldetektoren giver signal, skal du igennem et manuelt eftersyn af rettens personale. Der gennemføres også tilfældige manuelle eftersyn, selv om metaldetektoren ikke giver alarm. 

Hvis visitationen foretages ved klappen og beføling uden på tøjet, kan du altid bede om at blive undersøgt af en person af samme køn som dig.

Rettens personale opbevarer genstande, som kan true sikkerheden i retsbygningen.

Du får en kvittering, som du fremviser, når du skal have de opbevarede genstande retur.

Genstande, der er blevet opbevaret under dagens retsmøder, og som ikke er blevet afhentet ved dagens afslutning kl. 15.00, opbevares af retten i 4 uger. Herefter overgives de til politiets hittegodskontor, alt efter genstandens art og værdi. Genstande, der ikke afleveres til politiet, destrueres.

Eksempler på genstande, der IKKE må medbringes i retten:

  • Skydevåben
  • Knive, dolke og andre stikvåben
  • Slagvåben
  • Knojern
  • Peberspray
  • Tåregas
  • Spidse genstande som fx sakse og sprøjter
  • Arbejdsværktøj, medmindre det tilhører håndværkere, der skal benytte det professionelt i retten
  • Håndjern
  • Spidse paraplyer
  • Glasflasker og dåser indeholdende væsker

Hvis rettens personale er i tvivl om, hvorvidt en besøgende har medtaget andre våbenlignende eller personfarlige genstande, vil personalet altid for en sikkerheds skyld opbevare genstanden under retsmødet.

Hvis man har pligt til at møde, f.eks. som tiltalt eller vidne, men nægter at gå igennem sikkerhedskontrollen, vil det i henhold til retsplejeloven blive sidestillet med udeblivelse.

Sikkerhedskontrollen kan desværre medføre ventetid ved rettens indgange. Alle opfordres derfor til at møde i god tid. Det er den mødendes eget ansvar at møde til tiden.

Ordensreglement ved ophold i rettens bygninger kan ses nedenfor.

Spørgsmål til ovenstående kan rettes til afdelingsleder i administrationsafdelingen Dorthe Petersen, tlf.: 99 68 84 05.

Mad og drikke

Det er ikke muligt at købe mad i retsbygningen, men der er en automat i forhallen, hvor man kan købe slik og sodavand. Der kan betales kontant og med Visa/dankort eller Mastercard. Der er endvidere en kaffeautomat, hvor der alene kan betales med Visa/dankort eller Mastercard.

 

Adgang til wi-fi

Der er trådløst netværk tilgængeligt i hele retsbygningen.

Der er 2 gæstenetværk i retsbygningen

Domguest:

Alle brugere kan i retten oprette et 8 timers login til et ikke sikret wifi-netværk. Vejledning for opkobling findes i rettens venteområder og kan udleveres ved service- og sikkerhedsmedarbejderen på 2. sal. Se denne vejledning (pdf).

Domprof:

Retten i Aalborg tildeler og opretter adgang for rettens faste brugere, f.eks. anklagere og advokater. En bruger kan benytte samme adgang på op til 3 enheder. Det kræver, at ens udstyr understøtter 5 Gigahertz. Vær opmærksom på, at din adgang til det sikrede netværk udløber efter et år.

Sådan får du adgang til domprof:

De faste brugere af retten, der ønsker adgang til domprof bedes henvende sig ved service- og sikkerhedsmedarbejderen på 2. sal eller sende en mail til: aalborg@domstol.dk og i emnefeltet skrive: Ønsker adgang til WIFI domprof.

Når du er oprettet, får du automatisk en mail med adgangskode. Denne adgangskode skal du medbringe, når du kommer til retten og tilkobler dig domprof.

Vær opmærksom på, at du selv skal bede en ret om at forny din adgangskode inden den udløber efter et år.

Teknik i retssalene

I de fleste af vores retssale er der installeret teknisk udstyr til bl.a. fremvisning af bilag og afspilning af videoklip og lydfiler. Retssalene er udstyret forskelligt, men af denne folder (pdf) fremgår det, hvordan den enkelte retssal er udstyret. 

Storskærm

Retten har 2 storskærme, der kan benyttes til fremvisning i alle retssale.

Videolink

Retssal E og F er udstyret med Video4 til brug for afhøring via video.

Tilslutning af udstyr

Hos forsvareren og anklageren er det i retssal B, G og N muligt at tilslutte med HDMI, DisplayPort, Thunderbolt (Apple), mini HDMI eller mikro HDMI (se billede nedenfor). I retssal E og F er det muligt at tilslutte med HDMI eller VGA (hvis man tilslutter via VGA, skal man også anvende lydstikket). I retssal 1, 2 og 3 er det kun muligt at tilslutte med HDMI – medbring eventuelt selv en adapter.

Forsvarerens plads i retssal B

Forsvarerens plads i retssal B

orsvarerens plads i retssal E

Forsvarerens plads i retssal E

Tilslutningsmuligheder

 Tilslutningsmuligheder i retssal B, G og N.

Medbring altid selv en strømforsyning.

Der er strømstik hos forsvareren/anklageren og sagsøgeren/sagsøgte i alle retssale. Strømstikkene sidder i selve pulten.

Medbring altid selv fremvisningsudstyr, hvis du skal afspille billed- og lydfiler.

Højttalere

I retssal B og N er der højttalere installeret i loftet i retssalen. Hvis der er brug for højttalere i de andre retssale, kan de afhentes på vagtkontoret på 2. sal.

Yderligere oplysninger

Det er vigtigt at møde i god tid, så der er tid til at løse eventuelle problemer med tilslutningen inden retsmødets start. Hvis der er spørgsmål til mulighederne for tilslutning i retssalene, eller man ønsker at komme og afprøve udstyret, kan service- og sikkerhedsmedarbejderen på 2. sal kontaktes på telefonnummer 99 68 85 10.

Yderligere materiale om digitale retssager kan findes her.

Generel information om retslister

Offentliggørelse af retslister finder sted senest onsdag før den kommende uge, og retslisterne slettes ugen efter sidste retsdag.


Hasteberammede sager vil ikke altid fremgå af retslisten på hjemmesiden.

Aflysning af retsmøder vil ikke blive annonceret. Vær opmærksom på, at tvangsauktioner ofte aflyses med meget kort varsel.

Retslisterne er opstillet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 42 af 10. januar 2019 om retslister og om massemediernes aktindsigt i og opbevaring af kopier af anklageskrifter og retsmødebegæringer m.v.

En fuldstændig retsliste er opslået på infoskærme i retsbygningen.

Som hovedregel er der offentlig adgang til retsmøderne. Dommeren kan dog i den enkelte sag beslutte at lukke dørene for offentligheden. Visse sagstyper behandles altid for lukkede døre (ægteskabssager, faderskabssager og lignende samt forberedende retsmøder). Disse medtages ikke på retslisten.

Det understreges, at der kan forekomme ændringer i retslisterne.

Gå til Retten i Aalborgs retslister.

Ordensreglement

I retsbygningen færdes mennesker med mange forskellige ærinder. Her skal være trygt at komme og rolige forhold, og det er derfor nødvendigt, at alle overholder ordensreglementet for ophold i og ved bygningen.

  • Det er kun personer, der har ærinde i retten, der må opholde sig i bygningen.
  • Ophold skal ske under opretholdelse af god ro og orden
  • Rygning er ikke tilladt
  • Det er ikke tilladt at medbringe nogen form for alkohol
  • Det er ikke tilladt at fotografere eller optage lyd
  • Det er tilladt at bruge mobiltelefoner i rettens information og ventearealer, når dette sker hensynsfuldt. Mobiltelefonen skal altid være på lydløs
  • I retssalene skal mobiltelefoner være slukkede
  • Personer, der opholder sig i bygningen, skal følge anvisninger fra rettens personale
  • Der må ikke medbringes dyr uden tilladelse
  • Børn under 15 år har ikke adgang til retsmøder uden dommerens tilladelse

Overtrædelse af ovenstående kan medføre bortvisning.

Sidst opdateret: 08. juli 2024