Almindelige civile sager
Hvis du som borger eller virksomhed er part i en konflikt, kan du anlægge en almindelig civil sag mod den anden part for at få rettens hjælp til at afgøre konflikten.
Sager om krav, som har en økonomisk værdi på mere en 100.000 kr., skal anlægges som en almindelig civil sag.
Den part, der anlægger sag mod en anden part, kaldes sagsøger. Den anden part kaldes sagsøgte.
Mange almindelige civile sager handler om erstatningskrav, brud på en aftale eller forbud eller påbud. Det kan også være en myndighedsafgørelse, der bliver prøvet ved domstolene.
Hvilke sager kan ikke anlægges som en almindelig civil sag?
Der er særlige regler for behandlingen af familieretlige sager (fx sager om separation/skilsmisse, forældremyndighed og faderskab). Disse sager kan ikke anlægges som en almindelig civil sag.
Hvis en anden skylder dig penge, og du regner med, at vedkommende ikke vil have indsigelser mod dit krav, kan du vælge at indgive et betalingspåkrav i stedet for at anlægge en almindelig civil sag.
Hvordan anlægger jeg en almindelig civil sag?
Civile sager anlægger du på domstolenes digitale sagsportal minretssag.dk, hvor du skal logge ind med MitID.
Gå til vejledninger til minretssag.dk
Fritagelse fra at bruge minretssag.dk
Det er muligt at blive fritaget fra at bruge minretssag.dk, hvis du opfylder betingelserne for det. Det kan være, hvis du har et særligt handikap, mangler digitale kompetencer eller har sprogvanskeligheder.
Læs, hvad du skal gøre, hvis du er digitalt fritaget
Udelukkelse fra at bruge minretssag.dk
Du kan blive udelukket fra at bruge minretssag.dk, hvis retten beslutter, at du har indsendt et stort antal ensartede anmodninger i portalen.
Retten beslutter samtidig, hvordan du i så fald skal anlægge en sag, og hvordan sagen skal behandles, eller hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.
Hvordan forløber en almindelig civil sag?
Stævning
Når du som sagsøger har indtastet de nødvendige oplysninger til stævning på minretssag.dk, opretter systemet automatisk stævningen på baggrund af, hvad du har indtastet. Den borger, virksomhed eller offentlige myndighed, som du har anlagt sagen imod, får besked i Digital Post om sagen eller ved forkyndelse af stævningen. Alle sagens dokumenter samles på minretssag.dk, hvor kommunikationen med retten også foregår. Du får tilsendt adviseringsmails i Digital Post, når der er nyt i sagen.
Hvis du vælger at være repræsenteret af en advokat, kan du vælge, at advokaten får adgang til sagen på minretssag.dk. I så fald vil advokaten håndtere sagen.
Svarskrift
Din modpart (sagsøgte) får en frist på 7 dage til at kvittere for modtagelsen af sagen. Herefter får sagsøgte 4 uger til at indlevere et svar til stævningen via minretssag.dk og evt. protestere mod dit krav. Svaret fra modparten kaldes et svarskrift. Hvis modparten ikke kvitterer for modtagelsen af sagen inden 7 dage, vil retten i stedet forkynde stævningen for modparten. Det betyder, at retten sørger for, at modparten får besked om stævningen på anden vis. Modparten kan inden fristens udløb anmode retten om, at fristen for svarskrift forlænges.
Hvis retten ikke modtager et svarskrift inden udløbet af fristen på 4 uger, vil retten behandle sagen som en udeblivelsessag. Dette betyder, at retten som regel afsiger dom efter din påstand.
Forberedende møde
Hvis retten modtager et svarskrift inden udløbet på 4 uger, vil retten indkalde dig og modparten til et forberedende møde, medmindre retten mener, at det er overflødigt eller bør vente til et senere tidspunkt. I mødeindkaldelsen står, hvilke spørgsmål der skal drøftes på mødet. Oftest vil mødet blive afholdt som et telefonmøde. I almindelige civile sager vil mødet ofte være mellem de advokater, der repræsenterer henholdsvis dig og modparten, og dommeren. Retten kan indkalde dig og modparten til flere forberedende møder. Retten kan beslutte, at du og modparten udover stævning og svarskrift skal indlevere flere skriftlige indlæg (processkrifter). Retten kan også beslutte, at du og modparten skal indlevere et såkaldt påstandsdokument, som skal indeholde en beskrivelse af det resultat, som hver af parterne ønsker at opnå, en begrundelse for det ønskede resultat og oplysninger om, hvilke beviser hver af parterne ønsker fremlagt under hovedforhandlingen.
Mulighed for retsmægling
Selvom du i første omgang har fravalgt at prøve retsmægling, kan du til enhver give retten besked om, at du ønsker det. Retsmægling kan kun tilbydes, hvis begge parter ønsker det.
Ved retsmægling får du og din modpart hjælp fra en professionel retsmægler til at finde en fælles løsning, som I begge kan acceptere. Sagen vil i så fald ikke skulle behandles ved en hovedforhandling i retten. Retsmægling foregår over ét eller flere møder – ofte i rettens mødelokaler.
Hovedforhandling
Hovedforhandlingen er det afsluttende retsmøde og foregår i retten.
Hovedforhandlingen indledes med, at parterne nedlægger deres påstande. Det betyder, at parterne oplyser retten og modparten, hvad deres krav i sagen er. Normalt vil retten herefter bede sagsøgeren om at forelægge sagen mundtligt. Det betyder, at sagsøgeren kort skal redegøre for sagens faktum og problemstilling, herunder redegøre for, hvilke punkter parterne er uenige om. Herefter følger bevisførelsen, hvor parterne og eventuelle vidner afgiver forklaring. Når bevisførelsen er afsluttet, har parterne lejlighed til at redegøre for deres syn på sagen i den afsluttende procedure.
Efter proceduren kan retten mægle forlig mellem parterne eller komme med en tilkendegivelse, som er rettens opfordring til, at parterne indgår forlig ud fra rettens opfattelse af sagen.
Hvis parterne ikke kan nå til enighed om et forlig, vil sagen blive optaget til dom. Det betyder, at retten træffer afgørelse i sagen snarest muligt efter hovedforhandlingens afslutning. Parterne vil blive adviseret i Digital Post, når dommen er tilgængelig på minretssag.dk.
Hvad hvis jeg udebliver eller ikke overholder frister?
Det er vigtigt at overholde de frister for indlevering af processkrifter, som retten fastsætter. Det er også vigtigt at komme til de møder, som retten indkalder til. I modsat fald kan det få udeblivelsesvirkning. Det betyder, at retten kan afvise sagen, hvis sagsøger udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et processkrift inden udløbet af en frist. Hvis sagsøgte udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et processkrift inden udløbet af en frist, kan retten afsige dom efter sagsøgerens påstand.
Hvem kan være parter i en almindelig civil sag?
Borgere, virksomheder og offentlige myndigheder kan være parter i en almindelig civil sag. Hvis en person er død, kan dødsboet være part i sagen. Hvis en person eller en virksomhed er erklæret konkurs, kan konkursboet være part. Er en person mindreårig eller sat under værgemål, er det værgen, der fører sagen.
En civil sag kan have mere end to parter. Hvis en sagsøger for eksempel mener at have krav mod tre andre, kan sagsøgeren anlægge sag mod alle tre med anmodning til retten om en samlet behandling af kravene. Visse betingelser skal være opfyldt for, at retten tillader sambehandling af kravene.
Flere personer med ensartede krav mod en modpart kan anlægge en retssag mod modparten, forudsat at visse betingelser er opfyldt. I så fald er der tale om et gruppesøgsmål.
Hvad koster det at anlægge en almindelig civil sag?
Når du anlægger en civil sag, skal du som hovedregel betale en retsafgift. Beløbets størrelse afhænger af, hvilken civil sag, der er er tale om. Afhængig af den civile sag skal der også betales en yderligere retsafgift i form af berammelsesafgift, der betales, når sagens værdi er over 100.000 kr.
Kan min modpart og jeg få hjælp til at løse vores konflikt?
Kan jeg søge om fri proces i almindelige civile sager?
Fri proces betyder, at statskassen betaler dine udgifter i forbindelse med retssagen. Det er blandt andet, salæret til din advokat og nødvendige udgifter forbundet med sagens behandling eller oplysning. Hvis du taber sagen, betaler statskassen også sagsomkostningerne til modparten. Du skal opfylde visse betingelser for at få fri proces.
Din ansøgning om fri proces skal indleveres til Civilstyrelsen eller til retten via minretssag.dk.
Du kan ikke få fri proces, hvis du har en retshjælpsforsikring eller en anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen.
Kan jeg få hjælp til sagen?
Brug for en advokat?
I Advokatnøglen finder du information om alle danske advokater ved at søge på navn, retskreds og sagsområde.
Advokatvagten
Advokatvagten har kontorer rundt om i landet, hvor alle borgere – uanset indkomstforhold – kan få helt grundlæggende mundtlig rådgivning. Denne rådgivning er gratis.
Læs mere på Advokatsamfundets hjemmeside
Offentlig retshjælp ved advokat
Hvis du som borger ønsker rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning og rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger, skal du opfylde nogle økonomiske betingelser, som bliver reguleret hvert år den 1. januar.
Staten betaler en andel af advokatens salær. Advokaten skal fortælle, hvad det vil koste dig, før advokaten yder retshjælpen. Tilskuddet fra staten omfatter kun vederlag, som ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden form for forsikring. Staten betaler hele vederlaget for retshjælp i forbindelse med en ansøgning om fri proces.
Byretten udarbejder og ajourfører løbende en fortegnelse over de advokater, som yder retshjælp i retskredsen. Hos byretten kan du få udleveret fortegnelsen. Fortegnelsen ligger også til gennemsyn hos lokale advokatvagter og retshjælpskontorer og på biblioteker.
Læs mere om offentlig retshjælp ved advokat
Frivillig retshjælp
Det er muligt at få gratis juridisk rådgivning hos en frivillig retshjælp. Retshjælpskontorerne ligger forskellige steder rundt om i landet. Den frivillige retshjælp tilbyder rådgivning indenfor de fleste sagsområder og kan hjælpe dig med håndteringen af din sag. Skal du have hjælp ud over mundtlig rådgivning, er det en forudsætning, at din indkomst/din husstands indkomst ligger under en vis beløbsgrænse.
Kontaktoplysninger på de lokale retshjælpskontorer finder du på Civilstyrelsens hjemmeside.
Retshjælpsforsikring
En retshjælpsforsikring dækker omkostningerne i forbindelse med visse retssager. Retshjælpsforsikring kan være knyttet til din indboforsikring, husforsikring og kaskoforsikring på en bil eller lignende. Hos dit forsikringsselskab kan du få nærmere oplysninger om retshjælpsforsikringen, herunder dækningsgrad, selvrisikoens størrelse og dækningsmaksimum, herunder få tilsendt forsikringsbetingelserne. Det er dit forsikringsselskab, som tager stilling til, om forsikringen dækker den konkrete sag.
Hvis din konkrete sag er dækket af en retshjælpsforsikring, og du samtidig opfylder de øvrige betingelser for fri proces, vil selvrisikoen og under visse betingelser det beløb, som ligger ud over maksimumdækningen, være dækket under den fri proces.
Kan retten pålægge mig, at jeg skal repræsenteres af en advokat?
Ja, retten kan beslutte, at en part skal lade sig repræsentere af en advokat under sagen. Dette kaldes et advokatpålæg. Retten giver et sådant pålæg, hvis retten mener, at en part ikke er i stand til at føre sagen på hensigtsmæssig måde uden hjælp fra en advokat.
Sidst opdateret: 14. november 2024