Gå til sidens indhold

Retten på Bornholm

16 dec. 2021

Retten på Bornholm

19-årig idømt fængsel i 40 dage, advarsel om udvisning og nattelivsforbud

Den 19-årige, der tidligere var dømt for vold, havde på et diskotek taget et kortvarigt halsgreb på forurettede.

Sagsnummer: SS 779/2021

Sagen kort fortalt

Retten fandt det bevist, at tiltalte under en konfrontation med forurettede på et diskotek

havde grebet forurettede om halsen og skubbet ham op mod væggen. Retten fandt efter bevisførelsen, at halsgrebet havde været kortvarigt, og at tiltalte i forbindelse med

halsgrebet ikke havde klemt til om halsen.

Tiltalte havde nægtet sig skyldig.

Anklagemyndigheden påstod tiltalte straffet med fængsel, at tiltalte skulle udvises af Danmark, og at tiltalte skulle idømmes et forbud mod at færdes i nattelivet.

Retten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage. Retten meddelte samtidig tiltalte en advarsel om udvisning samt et forbud mod i 4 måneder at færdes i nattelivet.

Sagen blev behandlet med domsmænd.

Anklagemyndigheden og tiltalte vil inden for 14 dage fra dommen beslutte, om dommen skal ankes.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten på Bornholm den 3. december 2021.

Læs hele dommen her