Gå til sidens indhold

Retten i Hillerød

24 apr. 2020

Retten i Hillerød

Retten er genåbnet den 27. april 2020

Retten er åbnet igen den 27. april 2020 efter at have været i nødberedskab siden den 12. marts 2020 på grund af Covid-19.

Danmarks Domstole – herunder Retten i Hillerød –  er genåbnet gradvist efter nedlukningen af det offentlige.

Retten i Hillerød åbnede igen dørene for personlige henvendelser fra mandag den 27. april 2020 i den normale åbningstid mandag til fredag fra kl. 8.30-15.00.

Genåbningen sker gradvist for at sikre, at vi overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Mange af vores medarbejdere arbejder derfor fortsat arbejde hjemmefra. Vores telefoner og mail er åben som normalt.

Notar

Fra den 27. april 2020 er der igen åbent for notarialforretninger – både for private borgere og erhvervskunder. Der er tidsbestilling til notarialforretninger i vores online booking kalender, som du finder på forsiden af vores hjemmeside. Hvis der ikke er ledige tider, kan du ringe til retten og aftale en tid.   

Retssikkerhed og sundhedsmæssige retningslinjer

Det er en forudsætning for gennemførelse af fysiske retsmøder, at de kan afvikles sundhedsmæssigt forsvarligt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Helt overordnet skal man holde 2 meters afstand. Ved ankomst til retten og flere gange i løbet af dagen skal du vaske/spritte dine hænder. Du skal følge de anvisninger, du får af rettens personale. Det er en juridisk vurdering, hvor mange personer, der kan være til stede samtidigt i et retslokale.

Hvis du er smittet eller har symptomer (selv milde symptomer), som kan tyde på Covid-19, skal du ikke møde i retten. Hvis retten har indkaldt dig til at møde, fx som skyldner, tiltalt eller vidne, skal du på forhånd kontakte retten og afklare, om du skal møde. Det er en juridisk afgørelse.

Bemærk, at du selv skal medbringe drikkevand, da retten ikke stiller kander og glas frem på grund af smittefaren.

Du bedes møde i retten højst 5 minutter før det tidspunkt, du er indkaldt til. Hvis der opstår ventetid, skal du benytte de stole, som står foran den retssal, du er indkaldt til.

Du er velkommen til at ringe til retten, hvis du er i tvivl om noget.

 

Læs mere om sagsafvikling under genåbningen generelt ved retterne ved at klikke her.