Gå til sidens indhold

Københavns Byret

23 nov 2020

Københavns Byret

Dom i nævningesag om drabsforsøg på bosted

Et enigt nævningeting i Københavns Byret har i dag dømt en 25-årig mand til anbringelse på psykiatrisk afdeling for navnlig drabsforsøg.

Den forurettede var blandt andet stukket med kniv én gang i brystet midt i fortil og én gang i venstre side af brystkassen, hvilket medførte, at begge lunger sammenklappede, hjerteposen blev perforeret og hjertemuskulaturen blev beskadiget. Der blev ikke fastsat nogen længstetid for foranstaltningen. En 23-årig tidligere ustraffet mand blev samtidig fundet skyldig i at have undladt at hjælpe den forurettede, der var i øjensynlig livsfare, og for dette og blandt andet nogle tyveriforhold idømt fængsel i 3 måneder, betinget.

Rettens præmisser vedrørende de to forhold er sålydende:

"Forhold 3

Alle nævninger og dommere udtaler:

Det lægges efter personundersøgelsen vedrørende [forurettede] til grund, at han har været i livsfare, idet han uden den akutte, kompetente lægelige behandling ikke havde overlevet.

Tiltalte [T1] har erkendt at have slået [forurettede] et par gange og endvidere at have stukket [forurettede] med kniv flere gange. Herefter og efter de lægelige oplysninger lægger retten til grund, at tiltalte [T1] har udøvet den vold, der er beskrevet i tiltalen. Dog findes det ikke bevist, at tiltalte [T1] har tildelt [forurettede] slag på kroppen.

Ad nødværge

Alle nævninger og dommere finder, at der ikke foreligger nødværge, hverken efter straffelovens § 13, stk. 1 eller stk. 2, idet det ikke findes bevist, at [forurettede] har udøvet noget angreb mod tiltalte [T1].

Retten har navnlig lagt vægt på, at tiltalte [T1] udøvede volden i forbindelse med, at han konfronterede [forurettede] om de manglende Xanax-piller, og han i den forbindelse havde medtaget en kniv fra fælleskøkkenet, ligesom det efter [tiltaltes] forklaring var ham, der tog initiativ til at udøve vold ved at ruske og slå [forurettede], der lå i sin seng og sov/havde blackout. Tiltalte [T1] har hertil ligeledes forklaret, at han godt kunne være løbet fra stedet.

Retten har tillige lagt vægt på, at [tiltaltes] forklaring om, at [forurettede] truede med at slå ham ihjel, er blevet imodsagt ved forklaringerne afgivet af såvel [den anden tiltalte, T2] som vidnet [A]. Disse har således begge forklaret, at [forurettede] sagde: ”Slå mig ihjel”, idet [A] herved refererede, hvad tiltalte [..] havde oplyst hende om.

[T2] har endvidere nærmere forklaret, at tiltalte [T1] stod lige ved [forurettede]’ seng, og at han så "helt blæst" ud i øjnene. [forurettede] vågnede og rakte armene frem. [T2] har tillige forklaret, at tiltalte [T1] herefter tildelte [forurettede] nogle slag med knyttede næver og gjorde en bevægelse, som om han stak ham, og at [forurettede] på tidspunktet for [tiltaltes] slag og stik ikke var i besiddelse af et våben, hverken en kødøkse eller en kødhammer eller lignende.

[Forurettede] har forklaret, at den store kniv formentlig lå under hans seng. Han havde ikke haft den fremme. Han havde haft kniven i et par dage. Han havde ikke brugt den.

Vidnet [A], der er [tiltaltes] kæreste, har forklaret, at tiltalte [T1] til hende sagde, at [forurettede] forinden havde truet ham med en stor kniv. Hun har endvidere forklaret, at hun også sagde dette til politiet. Disse oplysninger fremgår imidlertid ikke af politiets rapport med gengivelse af hendes forklaring.

Vidnet [A] har endvidere forklaret, at tiltalte [T1] til hende sagde, at han var ked af det. Også vidnet politiassistent [B] har forklaret, at tiltalte [T1] over for ham gav udtryk for, at han var ked af knivstikkeriet.

At der ikke foreligger nødværge findes endvidere at være støttet af korre­spondancen på app’en WickrMe mellem tiltalte [T1] og [C], herunder besked fra tiltalte [T1] den 11. december 2020, kl. 00.10, hvoraf fremgår en grinesmiley til beskrivelsen af, at [forurettede] hev en økse frem. Det støttes endvidere af [tiltaltes] Messenger-korrespondance med sin onkel, [D], hvoraf der heller ikke er omtalt et forudgående angreb fra [forurettedes] side. Endelig støttes det af [tiltaltes] Messenger-besked til [E] den 10. december 2019, kl. 22.26.57: "Aldrig stjæl fra #[..][hjertesmiley]" som svar på [E's] besked om, at [forurettede] var blevet stukket ned.

Retten har endelig lagt vægt på, at tiltalte [T1] blev varetægtsfængslet den 12. december 2019 og først har forklaret om nødværge under hovedforhandlingen.

Konklusion

Herefter og da tiltalte [T1] ved at stikke [forurettede] med kniv som sket i hvert fald må have anset det for overvejende sandsynligt, at [forurettede] ville afgå ved døden, samt efter de i øvrigt foreliggende oplysninger finder retten tiltalte [T1] skyldig i forholdet med den anførte begrænsning vedrørende slag mod kroppen.

Forhold 4

Alle nævninger og dommere udtaler:

[T2] har forklaret, at han så [T1] stikke [forurettede], og at han løb med, da [T1] sagde, at de skulle væk derfra.

Tiltalte [T2] har benægtet, at han kunne se, at [forurettede] var i livsfare. Han så, at [forurettede] bevægede sig. Han så ikke noget blod.

Tiltalte [T2] har imidlertid ligeledes forklaret, at han ikke vidste, hvilken tilstand [forurettede] var i, da de forlod stedet, og at han var bange for selv at blive stukket og dø, idet han troede, at [T1] stadig havde en kniv. Der var ikke andre til stede på [forurettedes] værelse, da de gik.

Vidnet [F] har forklaret, at han hørte [forurettede] råbe på hjælp en del gange, og at han ikke var i tvivl om, at der skulle ringes efter en ambulance. Vidnet så også blodpletter på gulvet.

Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at tiltalte [T2] forlod gerningsstedet sammen med [T1], og at han derefter opholdt sig hjemme hos [T1] i mange timer, hvorunder [T1] blandt andet sov, mens tiltalte [T2] sad på en stol.

Herefter findes det at have stået tiltalte [T2] klart, at [forurettede] var blevet stukket med kniv, og at han som følge heraf må have anset det for overvejende sandsynligt, at [forurettede] var i øjensynlig livsfare. Det findes endvidere bevist, at tiltalte [T2] havde mulighed for uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre at hjælpe [forurettede] ved for eksempel i hvert fald at ringe til alarmcentralen i løbet af det langvarige ophold hos [T1]."

Sagen har journalnummer SS 2-15405/2020.

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer Jens Stausbøll på telefon 20 24 21 76.