Dom i sag vedr. grov bedrageri begået mod blandt andet Socialstyrelsen

Københavns Byret har den 18. februar 2020 kendt en 65-årig kvinde skyldig i blandt andet omfattende bedrageri begået mod Socialministeriet og Socialstyrelsen i årene 1993 – 2018.

Ved dommen findes den 65-årige kvinde skyldig i bedrageri af særligt grov karakter for et beløb på ca. 117.000.000,00 kr. begået i perioden fra 1993 - 2018, misbrug af offentlig stilling og dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed. Straffen er fastsat til fængsel i 6 år og 6 måneder.

Af dommen fremgår blandt andet følgende:

” Forhold 1, subsidiært forhold 1a

Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig, idet hun har erkendt at have indtastet blandt andet egne kontonumre og derved har fået overført beløb fra konti tilhørende Socialministeriets departement og Den Sociale Sikringsstyrelse til egne konti, som hun havde oprettet til formålet, men har forklaret, at hun ikke kan huske alle transaktionerne, og hvornår hun foretog dem. Hun har imidlertid blandt andet forklaret, at hun har arbejdet med puljeområdet siden slutningen af 1980´erne/begyndelsen af 1990´erne, og at de stadig havde papirsager, da hun begyndte at overføre penge til sig selv. Familiens økonomiske problemer begyndte, da de købte hus i Hvidovre, og hun husker, at børnene var små, da hun begyndte at overføre beløb til sig selv. Tiltalte har videre forklaret, at hun indtil omkring 2012 oprettede fiktive sager og anvendte disse til at få overførte penge til sig selv. Hun anvendte blandt andet modtagerne HSU, HSU v/ Markou og Foreningen Hjælp til Selvhjælp. Hun havde en postboks på Hvidovre Posthus, som hun modtog kontoudtog i fra de banker, som hun havde oprettet konti i.

Der er af PwC foretaget en søgning på historiske data fra PAS-systemet i Rigsarkivet på blandt andet ordene HSU, HSU v/ Markou og Foreningen Hjælp til Selvhjælp. Der er herved fundet en række overførsler, som ikke fremgår af kontooplysninger i sagen, på de nævnte modtagere, der er anvendt af tiltalte på de fiktive sager, og hvor modtagernes adresser blandt andet er anført som postboks 117 og Hvidovrevej 272 i Hvidovre. Sagerne er oprettet af brugeren DPBRI, som efter det oplyste fra Socialministeriet var det brugernavn, som tiltalte brugte frem til 2009. Vidnet … har nærmere forklaret om foretagelsen af søgningen og de fundne data.

På denne baggrund og efter det i øvrigt oplyste finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i den i forhold 1 rejste tiltale. Forholdet henføres under straffelovens § 279, idet tiltalte ved at indtaste egne kontonumre og ændre andre stamdata i sagsbehandlingssystemet skabte en vildfarelse hos de kollegaer, der herefter foretog selve udbetalingen til hendes konti.

Forhold 2, subsidiært forhold 2a

Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig. Forevist kontooplysninger vedrørende de overførte beløb har tiltalte forklaret, at de penge, der udover hendes løn, er gået ind på hendes konti fra Socialministeriet og de nævnte styrelser, er beløb, som hun har foranlediget overført til sig selv ved at indtaste egne kontonumre og indtaste eller ændre andre stamdata, således at hendes kollegaer foretog den endelige udbetaling til hende. Hun kan dog ikke huske alle overførsler og beløb og har bestridt at have haft forsæt til at få overført et beløb på 3.783.333,00 kr., som gik ind på hendes konto den 20. januar 2016, idet hun ikke havde forsæt til at få dette beløb overført. 

Tiltalte har afgivet en detaljeret forklaring om, hvordan hun i gerningsperioden fandt beløb i sagsbehandlingssystemet eller på de tildelte bevillinger, som enten var kommet retur fra en modtager, eller som ikke var blevet fordelt til en modtager. Hun har herunder forklaret, at hun i den første periode oprettede og anvendte fiktive sager til at få overført beløb til sig selv. Fra 2013 ændrede hun fremgangsmåde, således at hun blandt andet fandt uforbrugte beløb på reelle sager, som hun via oprettelsen af fiktive tillægstilskud og indtastning af eget kontonummer fik overført til sig selv. Dette fortsatte, indtil der som forklaret af blandt andet vidnerne … og … blev indført digital ledelsesgodkendelse, og det fra udgangen af 2015 ikke længere var muligt at oprette tillægstilsagn på eksisterende sager. Efter bevisførelsen kan det endvidere lægges til grund, at tiltalte herefter i flere tilfælde fandt frem til midler, der var tildelt reelle tilskudsmodtagere, herunder Københavns Kommune, Jammerbugt Kommune, Roskilde Kommune og Foreningen Cystisk Fibrose, men som på grund af forsinkelse ved opstart af et projekt eller af anden grund ikke var blevet brugt eller som på grund af en misforståelse blev sendt retur. I den forbindelse anvendte tiltalte f.eks. en ikke-eksisterende mailadresse for at dække over det, hun gjorde, og vedlagde mailen sendt til denne adresse til en kollega med henblik på udbetaling til sig selv, ligesom hun skrev mails om, at der var sket en fejl, når en modtager opdagede, at pengene, som hun havde overført til sig selv, ikke var indgået på dennes konto.

Overførelsen af beløbene til tiltaltes konti er bekræftet af kontooplysninger i sagen.

Tiltalte har bestridt at have haft forsæt til overførelse af et beløb på 3.783.333,00 kr. den 20. januar 2016. Efter bevisførelsen og herunder den af tiltalte afgivne forklaring kan det lægges til grund, at tiltalte havde et indgående kendskab til sagsbehandlingssystemet og dermed vidste, at hver modtager kun havde ét interessentnummer og alene var registreret med ét kontonummer af gangen. Da hun den 16. januar 2016 indtastede sit eget kontonummer i stedet for København Kommunes kontonummer vedrørende to beløb på henholdsvis 495.829,50 kr. og 18.754,00 kr. og godkendte disse til udbetaling i strid med den interne vejledning om godkendelse, må hun derfor have forholdt sig accepterende til den risiko, der var for, at kommunen samme dag skulle have overført andre beløb fra Socialstyrelsen, som dermed også ville gå ind på hendes konto i stedet for på kommunens konto. Bedrageriet var fuldbyrdet allerede, da hun ved sine handlinger skabte væsentlig risiko for, at kommunen ville lide et tab, hvorfor det forhold, at hun senere tilbagebetalte beløbet på 3.783.333,00 kr. ikke har nogen betydning for vurderingen af skyldsspørgsmålet. Hun er derfor skyldig i bedrageri også vedrørende denne transaktion.

Tiltalte findes herefter i det hele skyldig i forhold 2, jf. straffelovens § 279.

Forhold 3

Under henvisning til det under forhold 1 og 2 anførte, og idet tiltalte i hele perioden har været ansat i Socialministeriets departement eller i en af de i tiltalen anførte styrelser som administrativ medarbejder i Tilskudsadministrationen, er tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 155, 2. pkt., jf. 1. pkt.

Forældelse vedrørende overførelser omfattet af forhold 1 - 3.

Efter det oplyste om gerningsperioden, der strækker sig fra 1993 til 2018, antallet af overførsler, karakteren af disse og den anvendte udførelsesmåde, og at beløbene alle er taget fra Socialministeriet eller de underliggende styrelsers konti, og at overførslerne er sket kontinuerligt, selvom de er gennemført med forskellige mellemrum, finder retten ikke som anført af tiltalte, at der er indtrådt forældelse vedrørende de forhold, der er begået før 2009, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.

Forhold 4

Tiltalte har erkendt sig skyldig i dokumentfalsk jf. straffelovens § 171, stk. 1, hvilket understøttes af de øvrige oplysninger vedrørende dette forhold.

Straffastsættelse

Under hensyn til det oplyste om antallet af overførsler, det samlede beløb og den lange gerningsperiode henføres bedrageriforholdene i sagens forhold 1 og 2 under straffelovens § 286, stk. 2.

Tiltalte har bestridt, at forhold 4 vedrørende dokumentfalsk er så groft, at det bør henføres under straffelovens § 172, stk. 2.

Ved bedømmelsen af forholdets grovhed lægger retten til grund, at tiltalte efter at have ændret kontonummeret til sit eget og have indsat revisor …s underskrift på udbetalingsblanketten vedrørende SAMkbhvn af 14. oktober 2014 sendte denne til …, hvis opgave det var at kontrollere, at der var grundlag for udbetaling. Blanketten dannede herefter grundlag for udbetaling til tiltalte af 432.741,00 kr. den 15. oktober 2014, 500,000,00 kr. den 22. oktober 2014, 400.033,00 kr. den 1. december 2014 og 400.033,50 kr. den 15. december 2014. Forholdet henføres på denne baggrund under straffelovens § 172, stk. 2.

Vedrørende anvendelsen af straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., kan det efter bevisførelsen lægges til grund, at de danske myndigheder udstedte en udleveringsanmodning til de sydafrikanske myndigheder, men at tiltalte straks i forbindelse med anholdelsen i Sydafrika den 5. november 2018 gav udtryk for, at hun gerne ville hurtigst muligt til Danmark. Der blev herefter indgået en frivillig aftale herom, som blev behandlet i Retten i Randburg den 8. november 2018 og underskrevet af dommeren og tiltalte, der herefter blev løsladt og med hjælp fra de danske myndigheder blev fløjet til Danmark. På denne baggrund og efter indholdet af den indgåede aftale, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte har givet afkald på specialitetsprincippet, finder retten ikke grundlag for at tage tiltaltes påstand om afvisning af anvendelsen af straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., til følge.

Det fremgår af straffelovens § 88, stk. 1., 2. pkt., at straffen kan overstige strafferammen i de anvendte bestemmelser med indtil det halve, hvis der foreligger særdeles skærpende omstændigheder.

Uagtet at det af tiltalte begåede bedrageri må anses for særdeles groft, blandt andet henset til gerningsperiodens længde og det samlede beløb, finder retten ikke, at der efter en samlet vurdering af kriminalitetens karakter og udførelsesmåde, foreligger særdeles skærpende omstændigheder, hvorfor retten ikke finder grundlag for at anvende straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., ved fastsættelsen af straffen.

Straffen fastsættes herefter til fængsel i 6 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 155, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 171, stk. 1, jf. § 172, stk. 2, og § 279, jf. § 286, stk. 2.

Retten har ved strafudmålingen blandt andet lagt vægt på beløbets størrelse, at der er tale om 298 overførelser foretaget i en meget lang gerningsperiode fra 1993 til 2018, at tiltalte tog pengene fra SATS-puljerne, der var beregnet til projekter for udsatte og svage borgere og i den forbindelse misbrugte sin offentlige stilling, at bedrageriet blev udført på tiltaltes eget initiativ, og at tiltalte løbende udviklede sin fremgangsmåde, samt at tiltalte videreoverførte 400.000,00 kr. til en konto i Sydafrika den 27. september 2018 og overførte i alt 700.000,00 kr. til sin søns konto i Sydafrika den 29. september og den 8. oktober 2018, selvom hun den 24. september 2018 ved en mail fra en kollega var blevet bekendt med, at hendes sager i Socialstyrelsen blev undersøgt, og hun den 26. september 2018 var blevet bortvist fra Socialstyrelsen.

Retten har ikke fundet grundlag for at tillægge det betydning ved strafudmålingen, at kontrollen med de midler, som tiltalte tilegnede sig i Tilskudsadministrationen, var mangelfuld, og at der blandt andet ikke var den fornødne funktionsadskillelse og opfølgning vedrørende uforbrugte midler, hvilket blandt andet er belyst i en rapport som PwC har udarbejdet for Socialstyrelsen vedrørende Tilskudsadministrationen i perioden 1977- 2018.

Konfiskation

Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte … straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres 113.137.325 kr., diverse usb-stik, en Scandisk og et dokument vedrørende betalingsmodtagere af SATS-puljer.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.”

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer Jens Stausbøll på telefon 20242176.