Dom i Se og Hør-sagerne

Seks offentligt kendte personer havde sagsøgt forlaget bag Se og Hør, to tidligere chefredaktører og tys tys-kilden med påstand om betaling af tortgodtgørelse på i alt 1 mio. kr. Sagerne vedrørte navnlig, om Se og Hørs anvendelse af oplysninger fra den såkaldte tys tys-kilde i årene 2008-2011 havde påført sagsøgerne en tort.

Ved dommen blev alle sagsøgte frifundet.

Af præmisserne fremgår blandt andet følgende:

”Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1

Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, er det en betingelse for godtgørelse for tort, at der foreligger en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person.

Retten finder, at samtlige sagsøgere under de anførte samlede omstændigheder har godtgjort at have været udsat for grove retsstridige krænkelser af deres privatliv i form af overvågning af deres kreditkorttransaktioner - og dermed i en vis udstrækning af deres færden. Spørgsmålet er, om disse krænkelser har påført sagsøgerne en tort.

Som anført af Højesteret i blandt andet U 2020.1879 H fremgår anvendelsesområdet for erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, blandt andet af forarbejderne til loven og senere ændringer og af forarbejderne til den tidligere bestemmelse i § 15 i ikrafttrædelsesloven til straffeloven. I disse forarbejder anføres blandt andet, at tort forudsætter en culpøs krænkelse af en vis grovhed, og at krænkelsen skal angå den pågældendes selv- og æresfølelse, det vil sige vedkommendes opfattelse af eget værd og omdømme. Som yderligere anført af Højesteret er det for visse typer af krænkelser i forarbejderne mere præcist angivet, hvad der skal til for, at der foreligger tort, og at disse angivelser kan bidrage til fastlæggelse af bestemmelsens anvendelsesområde også for så vidt angår andre krænkelser. Højesteret anfører herunder om vold, at det fremgår af lovændringen i 1997, at der kun foreligger tort, hvis volden er begået under særligt krænkende, ydmygende eller hånende omstændigheder.

Efter bevisførelsen, herunder afgørelserne i straffesagerne vedrørende [tys tys-kildens] rolle, lægger retten til grund, at krænkelserne består i, at sagsøgerne, bortset fra [sagsøger 4], i en periode har stået på en liste, som [tys tys-kilden] sendte til Se og Hør med navne på en række offentligt kendte personer, at [tys tys-kilden] i et antal tilfælde har skaffet sig adgang til oplysninger om samtlige sagsøgeres kreditkorttransaktioner og videregivet oplysningerne til Se og Hør, og at Se og Hør har anvendt nogle af disse oplysninger i eller i forbindelse med en eller flere artikler om hver af sagsøgerne.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at [tys tys-kilden] har videregivet oplysninger i følgende omfang: at der vedrørende [sagsøger 1] er videregivet oplysninger om ca. 37 kreditkorttransaktioner, at der vedrørende [sagsøger 2] er videregivet oplysninger om ca. 39 kreditkorttransaktioner, at der vedrørende [sagsøger 3] er videregivet oplysninger om ca. 27 kreditkorttransaktioner, at der vedrørende [sagsøger 4] er videregivet oplysninger om 8 kreditkorttransaktioner, at der vedrørende [sagsøger 5] er videregivet oplysninger om ca. 93 kreditkorttransaktioner, og at der vedrørende [sagsøger 6] er videregivet oplysninger om ca. 43 kreditkorttransaktioner.

Oplysningerne om de transaktioner, som måtte være indgået i artikler i Se og Hør eller grundlaget herfor, afslører på det foreliggende ikke personfølsomme forhold. Endvidere vedrører de videregivne oplysninger for hovedpartens vedkommende transaktioner af hverdagsagtig karakter, hvoraf mange er foretaget i det offentlige rum.

Særligt for så vidt angår videregivelse af cpr-nummer for [sagsøger 1, 2, 3 og 5], bemærkes, at det ikke findes godtgjort, hvad oplysningerne måtte være anvendt til.

Uanset at sagsøgerne har været udsat for grove retsstridige krænkelser, finder retten efter en samlet vurdering, at krænkelserne efter deres karakter og omfang ikke er egnet til at påvirke deres selv- og æresfølelse. Det bemærkes herved, at det efter oplysningerne om, hvordan [tys tys-kilden] kunne overvåge sagsøgernes kreditkort, ikke kan lægges til grund, at det var tale om en systematisk eller kontinuerlig overvågning. Retten henser endvidere til, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at der i den omhandlede periode i Se og Hør alene har været offentliggjort få artikler med baggrund i de af [tys tys-kilden] uberettiget videregivne oplysninger.

Det bemærkes, at retten finder, at der ikke kan lægges vægt på det forhold, at der muligt kan være tale om, at [tys tys-kilden] har foretaget et, efter sagsøgernes opfattelse, betydeligt antal yderligere søgninger efter kreditkorttransaktioner, end hvad der kom frem under straffesagen. Dette skyldes, at forholdet ikke støttes af oplysninger om, at der skulle være sket yderligere videregivelse, anvendelse eller offentliggørelse af kreditkorttransaktioner i den forbindelse.

Det af sagsøgerne i øvrigt anførte, herunder om Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 om retten til beskyttelse af privatlivet, findes ikke at kunne føre til noget andet resultat.

Som følge heraf findes sagsøgerne ikke at være berettigede til godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.

Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3

Selv om der ikke er lidt tort, skal den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en anden, dog betale den forurettede en godtgørelse, såfremt krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret et særligt groft angreb mod en andens person eller frihed.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der er tale om en begrænset øget mulighed for at tilkende en godtgørelse for ikke økonomisk skade ved særlig grove forbrydelser, og at bestemmelsen omfatter særlige grænsetilfælde, hvor forbrydelsen ikke direkte har været egnet til at krænke ofrets selv- eller æresfølelse, og hvor der derfor ikke ydes godtgørelse for tort, men hvor forbrydelsen desuagtet er af en sådan karakter, at den generelt set er egnet til at skabe meget betydelig angst og længerevarende psykiske belastninger for offeret.

De grove retsstridige krænkelser, der er overgået sagsøgerne, findes som følge af det anførte om bestemmelsens anvendelsesområde ikke at udgøre et sådant særligt groft angreb, at der er godtgjort grundlag for at tilkende sagsøgerne en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.”

Retten tog endvidere stilling til spørgsmål om forældelse, passivitet og erstatning efter persondataloven.

Sagerne er behandlet under journalnummer BS 10759/2017-KBH og BS 10760/2017-KBH.

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer Jens Stausbøll på telefon 20 24 21 76.