Dom i sager vedrørende prisfastsættelsen for parkering i Ørestad.

Ved dommen blev Udviklingsselskabet By & Havn I/S frifundet for en påstand om, at selskabet skulle anerkende, at prisen for den årlige parkeringslicens, som selskabet i 2020 kunne opkræve fra beboere i Ørestad, skulle svare til Københavns Kommunes priser i 2020 for parkeringslicens for beboere i den øvrige del af Københavns Kommune som nærmere angivet i et af sagens bilag.

Af dommen fremgår blandt andet følgende:

”By & Havn blev stiftet i 2007 ved metroloven og har blandt andet til formål at udvikle Ørestad som nyt byområde. Lovgivningen herom er efter forarbejderne til metroloven inspireret af, at den nye infrastruktur finansieres af de værdistigninger, som infrastrukturen skaber i sine omgivelser (New Town-princippet).

Det følger af metrolovens § 15, stk. 1, at By & Havns formål nærmere er at forestå udvikling af selskabets arealer, hvorved efter forarbejderne forstås ”bl.a. omdannelse og salg på markedsvilkår af arealer til byudvikling med henblik på etablering af boliger og erhverv”. Efter bestemmelsens stk. 3 kan selskabet endvidere drive anden virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med blandt andet arealudvikling.

Retten lægger efter forklaringen afgivet af Søren Kastoft til grund, at Københavns Kommune i forbindelse med udvikling af Ørestaden besluttede, at der næsten udelukkende skulle etableres privat parkering i området. Dette har blandt andet medført, at der ved vejenes indretning kun er etableret få vejparkeringspladser, der administreres af kommunen. Søren Kastoft har endvidere nærmere forklaret, at der var tale om et bevidst valg fra kommunens side ud fra et ønske om, at der ikke skulle være så mange biler parkeret på terræn, og fordi kommunen ikke ønskede at stå for administrationen af parkeringspladser, når den kunne få andre til at påtage sig opgaven. Af plangrundlaget for Ørestad følger således, at der i forbindelse med bebyggelse stilles krav om, at der etableres et vist antal parkeringspladser (byggelovsparkeringspladser).

På dette grundlag finder retten, at By & Havns opførelse og efterfølgende drift af parkeringsanlæg i Ørestad har en sådan utvivlsom forretningsmæssig sammenhæng med arealudviklingen af Ørestaden, at dette har hjemmel i metrolovens § 15.

Det forhold, at By & Havn i det hele ejes af Københavns Kommune og staten, findes ikke at kunne føre til, at By & Havns parkeringsvirksomhed er at anse for offentlig virksomhed. Retten har herved lagt vægt på, at stiftelsen af By & Havn hviler på et særligt lovgrundlag. Det følger således udtrykkeligt af metrolovens § 2, at By & Havn er etableret i interessentskabsform med Københavns Kommune og staten som interessenter. Af loven fremgår endvidere, at staten ejer 5 pct. af selskabet, mens Københavns Kommune ejer de resterende 95 pct. Selskabet er etableret med selvstændig bestyrelse og selvstændig direktion.

Retten finder endvidere, at By & Havns parkeringsanlæg i Ørestaden ikke udgør vejarealer omfattet af vejlovens § 90, idet anlæggene, uanset at der er offentlig adgang, hverken direkte eller indirekte administreres af kommunen, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 2. At der derimod er tale om private anlæg støttes af social- og indenrigsministerens besvarelse af 31. oktober 2016 af spørgsmål nr. 684 stillet af Folketingets Transport- og Bygningsudvalg og af transport-, bygnings- og boligministerens besvarelse af 27. februar 2017 af spørgs­mål nr. 758 stillet af folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen.

Hertil kommer, at det fremgår af metrolovens § 15, stk. 4, at By & Havn skal drives på et forretningsmæssigt grundlag. Det fremgår nærmere af forarbejderne til bestemmelsen, at selskabet skal arbejde for størst mulig værdiskabelse, at selskabet skal agere kommercielt, og at det har til formål at skabe størst muligt overskud. By & Havn skal endvidere efter selskabets vedtægter arbejde for at afvikle den gæld, som det er stiftet med.

By & Havn findes således efter metroloven, og uanset Københavns Kommunes og statens ejerskab, under alle omstændigheder at skulle drives på et andet grundlag og med et andet formål end Københavns Kommune.

Som følge af det anførte frifindes By & Havn for sagsøgernes påstand 3, idet det af sagsøgerne i øvrigt anførte ikke findes at kunne føre til noget andet resultat.”

En tilsvarende påstand nedlagt mod Københavns Kommune blev samtidig afvist. Det samme gjaldt flere andre påstande nedlagt mod såvel Udviklingsselskabet By & Havn I/S som Københavns Kommune samt Indenrigs- og Boligministeriet.

Sagerne er behandlet af tre juridiske dommere under sagsnumrene BS-21441/2019-KBH og BS-14345/2020-KBH.

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer Jens Stausbøll på telefon 20 24 21 76.