Dom i sag om embedsmisbrug og krænkelse af tavshedspligt

Pågældende blev dømt for embedsmisbrug ved at have foretaget opslag i politiets sagsbehandlingssystem, uden at det var tjenstligt begrundet, samt ved at have krænket sin tavshedspligt i ét tilfælde i forbindelse med en bog om en række straffesager. Ved dommen blev den pågældende frifundet for 8 yderligere forhold, hvor der var rejst tiltale for krænkelse af tavshedspligten i forbindelse med bogen.

Af rettens begrundelse for afgørelsen fremgår følgende:

Generelt ad forhold 1-3

Retten lægger til grund, at citaterne i anklageskriftet er gengivet rigtigt fra tiltaltes bog.

Forhold 1

Citatet indeholder oplysninger om den forurettede kvindes helbredstilstand og manglende påklædning, da hun blev fundet efter forbrydelsen. Retten lægger til grund, at tiltalte må have haft kendskab til oplysningerne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, som efterforskede sagen. Retten lægger endvidere til grund, at der er tale om personfølsomme oplysninger, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Oplysningerne om den forurettede kvindes helbredstilstand og manglende påklædning, da hun blev fundet efter forbrydelsen, fremgår af byrettens dom i sagen. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at oplysningerne har været omtalt i medierne, og at de var offentligt tilgængelige forud for udgivelsen af tiltaltes bog. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningerne var fortrolige, og at tiltalte havde tavshedspligt med hensyn til oplysningerne på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog.

Tiltalte og medforfatteren til bogen XX har forklaret, at retten har nedlagt navneforbud vedrørende den forurettede kvinde, og at man ved søgning på nettet ikke kan identificere kvinden. Anklagemyndigheden har ikke imødegået disse oplysninger, og retten lægger derfor til grund, at kvinden alene kan identificeres af en snæver kreds af personer.

Som følge af det ovenfor anførte finder retten det ikke godtgjort, at tiltalte uberettiget har videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte.

Forhold 2

Ad punkt 1

Citatet indeholder oplysninger om gerningsmandens selvmordsplan. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningen i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten lægger endvidere til grund, at der er tale om en personfølsom oplysning, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at gerningsmanden i et interview med Ekstra Bladet - efter den endelige dom i Højesteret og forud for udgivelsen af tiltaltes bog – selv har omtalt sine selvmordsplaner, herunder at han stadig havde planer om at tage sit eget liv. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningerne var fortrolige, og at tiltalte havde tavshedspligt med hensyn til oplysningerne på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog.

Som følge heraf finder retten det ikke godtgjort, at tiltalte har videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte.

Ad punkt 2

Hverken tiltalte eller vidnet XX har kunnet eller villet forklare, hvor oplysningen om den dræbtes hustrus udtalelse stammer fra. Vidnet YY, der var anklager på sagen, da den blev hovedforhandlet i byretten, har forklaret blandt andet, at han var i besiddelse af alle sagens akter, at han ikke husker oplysningen fra sagen, og at han mener, at han ville have kunnet huske oplysningen, hvis han havde set den i sagen.

Anklagemyndigheden har bevisbyrden for, at tiltalte havde kendskab til oplysningen i kraft af sin stilling i Københavns Politi. Retten må på det foreliggende grundlag lægge til grund, at oplysningen ikke indgik i den pågældende sag hos Københavns Politi. Som følge heraf har anklagemyndigheden ikke bevist, at tiltalte havde kendskab til oplysningen i kraft af sin stilling, og allerede af denne grund frifindes tiltalte for den principale tiltale.

Retten kan efter bevisførelsen, der alene har bestået af de ovennævnte forklaringer og dokumentation af dommen, ikke lægge til grund, at den dræbtes hustru har udtalt sig som anført. Som følge heraf frifindes tiltalte også for den subsidiære tiltale.

Ad punkt 3

Citatet indeholder oplysning om en dialog mellem gerningsmanden og den forurettede umiddelbart før, at gerningsmanden skød den forurettede. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningerne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Dialogen blev optaget på en diktafon, som gerningsmanden havde på sig. Det fremgår blandt andet af dialogen, at den forurettede beder for sit liv, hvilket findes at være en personfølsom oplysning, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at den omhandlede straffesag blev dækket massivt af medierne fra umiddelbart efter gerningstidspunktet og frem, herunder i forbindelse med alle retsmøder i sagen. Det lægges endvidere til grund, at optagelserne på gerningsmandens diktafon blev afspillet for åbne døre under hovedforhandlingen i byretten, og at indholdet heraf blev gengivet massivt i medierne og var offentligt tilgængelig forud for udgivelsen af tiltaltes bog.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningerne var fortrolige, og at tiltalte havde tavshedspligt med hensyn til oplysningerne på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog.

Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte.

Ad punkt 4

Citatet indeholder oplysning om, at et skud gik igennem den forurettedes højre hæl. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningen i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten lægger endvidere til grund, at der er tale om en personfølsom oplysning, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Oplysningen fremgår blandt andet af den supplerende sagsfremstilling i Højesterets dom i sagen. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at oplysningen har været nævnt i mindst en artikel i medierne, og at oplysningen var offentligt tilgængelig, da tiltalte udgav sin bog.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningen var fortrolig og omfattet af tiltaltes tavshedspligt på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog.

Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte.

Ad punkt 5

Citatet indeholder oplysning om, at politiets tekniske undersøgelser påviste vævsrester fra den ene af de forurettede på et projektil, der havde ramt og knust det ene lag glas i et vindue i lokalet. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningen i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten finder, at oplysningen om den forurettedes væv på projektilet er en personfølsom oplysning, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at oplysningen om forurettedes væv på projektilet ikke har været offentligt fremme før udgivelsen af tiltaltes bog.

Den forurettede er ikke nævnt med navn i tiltaltes bog, men på baggrund af den massive medieomtale af gerningsmanden og hans familie, herunder med navns nævnelse fordi de pågældende selv er stået offentligt frem, lægger retten til grund, at den forurettede …….. kan identificeres af en bredere kreds af personer.

Under disse omstændigheder findes det bevist, at tiltalte forsætligt har videregivet fortrolige oplysninger, som er omfattet af hans tavspligt.

Den omstændighed, at XX muligvis også har kendt oplysningen, eventuelt fra en hemmelig kilde, findes ikke at kunne føre til et andet resultat, da tiltalte som forfatter til bogen og i kraft af sin stilling som leder i Københavns Politi har bekræftet, at oplysningen er rigtig.

Som følge heraf findes tiltalte skyldig efter den principale tiltale, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Retten finder ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 152, stk. 2.

Ad punkt 6

Citatet indeholder oplysning om, hvor mange skud den dræbte …. blev ramt af, og hvor det ene skud mere præcist havde ramt. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningerne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten finder, at der er tale om personfølsomme oplysninger, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Oplysningerne er gengivet i byrettens dom i sagen, og retten lægger til grund, at oplysningerne har været genstand for massiv medieomtale, og at de var offentligt tilgængelige forud for udgivelsen af tiltaltes bog.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningen var fortrolig og omfattet af tiltaltes tavshedspligt på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog.

Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte.

Ad punkt 7                         

Citatet indeholder oplysninger, som stammer fra mentalundersøgelsen af gerningsmanden. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte må have kendt oplysningerne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten finder, at der er tale om personfølsomme oplysninger, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Oplysningerne er gengivet i byrettens dom i sagen, og retten lægger efter bevisførelsen til grund, at oplysningerne har været omtalt i medierne, og at de var offentligt tilgængelige på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog.

Under hensyn hertil og da gerningsmanden som ovenfor nævnt selv er trådt offentligt frem i et interview med Ekstra Bladet om sagen, finder retten det ikke godtgjort, at tiltalte har videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte.

Forhold 3

Det omhandlede citat indeholder oplysning om en straf for hæleri, som NN blev idømt i 2012. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt dommen i kraft af sin ansættelse i Københavns Politi. Retten finder, at der er tale om en personfølsom oplysning, der er fortrolig og undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at oplysningen har været omtalt i medierne, og at oplysningen var offentligt tilgængelig, før tiltalte udgav sin bog.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningen var fortrolig og omfattet af tiltaltes tavshedspligt på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog.

Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3, og tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte.

Forhold 4

Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring, lægges det til grund, at tiltalte foretog de i tiltalen beskrevne opslag i politiets sagsbehandlingssystem kaldet polsas. På baggrund af tiltaltes forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed lægges det til grund, at tiltalte foretog opslagene for at lave faktatjek til sin bog, da han ville sikre sig, at oplysningerne i bogen blev rigtige. Denne forklaring understøttes af det faktum, at de to sager, som tiltalte slog op, er beskrevet i tiltaltes bog, og af den omstændighed at tiltalte og medforfatteren XX nærmede sig den afsluttende fase med skrivningen af bogen på det tidspunkt, hvor tiltalte foretog opslagene.

På denne baggrund finder retten det godtgjort, at tiltaltes opslag ikke var tjenstligt begrundet, men derimod var begrundet i et ønske om at tjekke fakta til den bog, som tiltalte som privatperson var i gang med at skrive. Som følge heraf finder retten det bevist, at tiltalte har krænket privates eller det offentliges ret, og det findes derfor be­vist, at til­tal­te er skyl­dig i o­ver­ens­stem­mel­se med til­ta­len.

Sagen har journalnummer SS 1-6310/2021.

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer Jens Stausbøll på telefon 20 24 21 76.