Gå til sidens indhold

Københavns Byret

23 mar. 2022

Københavns Byret

Dom i sag om terrortrusler fremsat på Twitter

Københavns Byret har den 23. marts 2022 idømt en 46-årig mand fængsel i 3 år for terrortrusler fremsat på Twitter

Københavns Byret har den 23. marts 2022 idømt en 46-årig mand fængsel i 3 år for terrortrusler fremsat på Twitter.

En enig domsmandsret fandt tiltalte skyldig i over en periode på fire dage i oktober 2020 at have fremsat adskillige grove trusler om terror på det sociale medie Twitter og for på samme medie at have billiget terrorhandlinger udført i Frankrig i oktober 2020, hvor blandt andet en skolelærer blev dræbt og fik hovedet skåret af, angiveligt for at have vist sine elever tegninger af den islamiske profet Muhammed.

Tiltalte, der både havde dansk og tyrkisk statsborgerskab, blev endvidere frakendt sit danske statsborgerskab, og blev udvist med indrejseforbud for bestandig.

Sagen, der er blevet behandlet over tre retsdage, har journalnummer SS 2-24269/2022.

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer Jens Stausbøll på telefon 20 24 21 76.