Gå til sidens indhold

Københavns Byret

28 mar. 2022

Københavns Byret

Skyldkendelse om forsøg på terror

Københavns Byret har den 28. marts 2022 afsagt skyldkendelse i sag om forsøg på terror ved anvendelse af TATP og om finansiering af Islamisk Stat.

Københavns Byret har i dag fundet to 23-årige mænd skyldige i forsøg på terror ved anvendelse af TATP samt i ildspåsættelse. De to mænd blev anholdt den 18. april 2019 i forbindelse med, at de satte ild til en bus ved Amager Strandvej. Under ransagninger fandt politiet kemikalier og effekter til brug for fremstilling af TATP og detonator, ligesom politiet under efterforskningen fandt materiale, der forbandt mændene til Islamisk Stat.

En 40-årig kvinde - der var tiltalt for forsøg på terror i forening med de to mænd - blev frifundet for dette forhold, men hun blev fundet skyldig i terrorfinansiering.

Sagen har journalnummer SS 3-32566/2020.

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer Jens Stausbøll på telefon 20 24 21 76.