10 feb. 2023
Københavns Byret
Dom i sag om ulovlig udøvelse af virksomhed
Dom afsagt: 10. februar 2023
Københavns Byret har afsagt dom i en sag, hvor en erhvervsmand, der var tiltalt for vedblivende at have udøvet virksomhed, selv om han var frakendt retten til indtil videre at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, blev frifundet.
Sagsnummer: SS 3-16214/2022
Rettens begrundelse og afgørelse er sålydende:
Indledningsvis bemærkes, at de af tiltalen omfattede forhold, der drejer sig om ensartede og kontinuerlige aktiviteter, må anses som led i S ApS’ almindelige forretningsmæssige aktivitet i den angivne periode med den virkning, at ingen del af tiltalen er forældet, jf. straffelovens § 94.
Dernæst bemærkes, at retten ikke finder grundlag for at antage, at der i medfør af straffelovens § 79, stk. 3, jf. § 78, stk. 3, har påhvilet anklagemyndigheden en selvstændig forpligtelse til at indbringe spørgsmålet om fortsat rettighedsfrakendelse for retten uanset den tid, der er forløbet, siden tiltalte blev idømt rettighedsfrakendelsen.
Ved Østre Landsrets dom af 26. september 2012 blev tiltalte kendt skyldig i overtrædelse af den rettighedsfrakendelse, han blev idømt den 4. juni 2008.
Af dommen vedrørende overtrædelse af rettighedsfrakendelsen fremgår, at tiltalte er skyldig, såfremt han reelt har været direktør i de selskaber, som er anført i tiltalen, hvilket afhænger af en samlet vurdering af de dispositioner, som er foretaget i relation til selskabernes drift. Videre fremgår, at en direktørs opgaver omfatter såvel den overordnede og strategiske ledelse som den daglige ledelse. Hvad der nærmere henhører til direktørens daglige ledelsesopgave, afhænger af det konkrete selskabs forhold. Endvidere skal direktøren sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed, herunder i relation til finansiering og ansættelsesmæssige forhold. Direktøren har bl.a. også ansvar for, at selskabet har tilstrækkelig likviditet, og at bogføringen foretages efter lovgivningens regler herom.
Om tiltalte på ny har gjort sig skyldig i overtrædelse af rettighedsfrakendelsen, må derfor bedømmes på dette grundlag.
Sagen angår herefter, om tiltalte i perioden fra den 31. marts 2010 til den 29. september 2020 reelt har været direktør i S ApS og dermed er vedblevet med at udøve virksomhed i strid med Østre Landsrets rettighedsfrakendelse ved dom af 4. juni 2008.
Der har i den angivne periode været registreret to forskellige direktører for S ApS.
Perioden fra den 31. marts 2010 til den 12. marts 2012
-
Vidnet A har forklaret, at han blev direktør i S ApS efter samtaler med tiltalte og D, og at D var mest aktiv for at engagere vidnet som direktør. Under sin ansættelse refererede vidnet til generalforsamlingen og til D.
Om tilrettelæggelsen af arbejdet i S ApS har vidnet forklaret, at det var ham, der indgik konsulentaftalen med tiltalte og traf beslutning om tiltaltes honorar. Tiltalte kunne ikke indgå aftaler på vegne af S ApS ud over det bagatelagtige og havde ikke noget mandat eller prokura. Tiltaltes arbejde kunne f. eks bestå i at udarbejde en business case, således at vidnet kunne vurdere, om et påtænkt projekt var en god forretning. Tiltalte kunne bestille varer og tjenesteydelser, som ikke havde afgørende betydning for selskabets økonomi, hvilket dog i praksis foregik efter aftale med vidnet. Det var vidnet, som havde adgang til S ApS’ bankkonto.
Han var bekendt med tiltaltes rettighedsfrakendelse ved sin tiltræden som direktør. Ham bekendt har tiltalte ikke handlet uden for det mandat, der blev fastlagt i konsulentkontrakten.
Om sin ledelsesmæssige baggrund har vidnet forklaret, at han har omfattende erfaring som både direktør og bestyrelsesmedlem.
Om den periode, hvor A var direktør, har tiltalte forklaret blandt andet, at han hjalp S ApS med et par projekter, men at han afsonede og ikke kunne udføre de opgaver, som han og A havde regnet med på grund af Kriminalforsorgens restriktioner. Det var tiltalte, som sendte eventuelle bilag til bogføring hos revisoren, når han var på udgang, men aktiviteten var meget begrænset.
Der er ikke fremlagt kontoudskrifter eller lignende for S ApS for denne periode, som underbygger den rejste tiltale.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder navnlig forklaringerne afgivet af tiltalte og af vidnet A sammenholdt med oplysningerne om A’s omfattende erfaring med ledelse af selskaber med begrænset ansvar, finder retten det ikke med den til domfældelse i en straffesag tilstrækkelige sikkerhed bevist, at tiltalte reelt har været direktør i S ApS i perioden fra den 31. marts 2010 til den 12. marts 2012.
Perioden fra den 12. marts 2012 til den 29. september 2020
B har forklaret, at det kan have været tiltalte, som foreslog, at han skulle være direktør for S ApS, men at det var ejerkredsen, der traf beslutningen.
Om tilrettelæggelsen af arbejdet i S ApS har vidnet forklaret, at han har stået for både den overordnede og den daglige ledelse. S ApS er en lille virksomhed, og han har uddelegeret meget arbejde, dog ikke ledelsesmæssige opgaver ud over projektledelse. Tiltalte har ad flere omgange fungeret som konsulent for selskabet og har i disse perioder stået for forretningsudviklingen, men det er vidnet, som har besluttet, om et projekt skulle føres ud i livet. Det er vidnet, som har sat revisoren i gang med at udarbejde årsregnskab, og som har godkendt det endelige regnskab. Tiltalte har stået for at sende bogføringsmaterialet til revisoren med kopi til vidnet, som har fulgt op senest i forbindelse med årsregnskabet. Når tiltalte har sat arbejde i gang, har vidnet altid været orienteret om det på forhånd og været inde over større arbejder. Han har brugt den tid på direktørjobbet, som har været nødvendig, og har sat sig grundigt ind i alt det materiale, han har fået tilsendt eller forelagt. Han har kunnet varetage direktørjobbet ved siden af sine andre opgaver, fordi aktiviteten i S ApS har været begrænset. I 2017/2018 frasolgte S ApS på hans foranledning nogle aktiviteter i udlandet, fordi han ellers ikke ville kunne overkomme at varetage direktørjobbet.
Om sin ledelsesmæssige baggrund har vidnet forklaret, at han har været direktør og bestyrelsesmedlem i flere selskaber, heriblandt sit eget selskab, hvorigennem han fakturerer sine samarbejdspartnere. De selskaber, som han ikke selv har ejet, har alle haft tilknytning til tiltalte. Han har været med til at starte mange virksomheder op. Hans primære erhverv er projektledelse inden for medieverdenen.
Han har været opmærksom på tiltaltes rettighedsfrakendelse ved tilrettelæggelsen af arbejdet i S ApS.
B’s forklaring understøttes af oplysningerne om den omstrukturering, der fandt sted i 2017/2018, hvor omfanget af aktiviteter i selskabet blev nedbragt.
Revisor C har forklaret, at han har haft kontakt til både B og tiltalte i forbindelse med bogføring og revision for S ApS, og at han ved tvivl om væsentlige poster kontaktede B, som tog stilling til disse spørgsmål. Han var bekendt med tiltaltes rettighedsfrakendelse og ville have påpeget det, hvis han havde konstateret, at der var problemer i den henseende.
Om den periode, hvor B har været direktør, har tiltalte forklaret, at han har stået for refusion af udlæg og foretaget almindelige vareindkøb, som ikke har haft betydning for selskabets kapitalkonto. Han havde A-adgang til S ApS’ bankkonto, som var sat op således, at alle aktiviteter på kontoen blev sendt til revisoren og direktøren. Tiltalte sørgede derudover for at lægge alle fakturaer i en dropbox, som både revisoren og B kunne tilgå. Det var tiltalte, som stod for at udstede fakturaer på vegne af S ApS, og som rykkede, hvis der ikke blev betalt. Han holdt også øje med, om der var penge på kontoen. Tiltalte kunne komme med et oplæg til en strategi eller et projekt til B, som traf den endelige beslutning og blandt andet vurderede, om projektet var i selskabets interesse, om det var i orden med SKAT og anpartshaverne, og om papirerne var lavet ordentligt.
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte foretog indkøb af almindelige vare- og tjenesteydelser på vegne af selskabet, og at selskabets direktør blev orienteret på forhånd og godkendte større arbejder. Endvidere lægges til grund, at tiltalte efter aftale med direktøren varetog selskabets faktura- og bilagshåndtering samt refusion af udlæg og derudover stod for selskabets forretningsudvikling.
Henset til det oplyste om den cash management aftale, som blev indgået mellem S ApS og S International Ltd., kan det ikke anses for bevist, at tiltalte foranledigede og udbetalte lån fra S ApS til P. Det kan heller ikke anses for bevist, at tiltalte delegerede arbejdsopgaver til B, der stod registreret som selskabets direktør.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering af oplysningerne om selskabets forhold, den begrænsede aktivitet og tilrettelæggelsen af arbejdet sammenholdt med oplysningerne om B’s erfaring med ledelse, herunder projektledelse og ledelse af selskaber med begrænset ansvar, finder retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tiltalte reelt har været direktør i S ApS i perioden fra den 12. marts 2012 til den 29. september 2020.
Som følge af det anførte frifindes tiltalte.
For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer Jens Stausbøll på telefon 20 24 21 76.