Dom i sag mellem museum og kunstner

Dom afsagt: 18. september 2023

Sagen kort fortalt

Sagsøgeren, et museum (herefter benævnt A), krævede tilbagebetaling af 532.549 kr., som var stillet til rådighed for sagsøgte, en kunstner (herefter benævnt B), til reetablering af to værker til brug for udlån af værkerne til en udstilling hos A.

B nedlagde påstand om frifindelse over for A’s krav.

B nedlagde endvidere selvstændig påstand om betaling af 550.000 kr. i vederlag, erstatning og godtgørelse efter ophavsretslovens § 83.

A nedlagde påstand om frifindelse over for B’s selvstændige påstand.

Sagens udfald

Retten fastslog, at B til A skulle betale 492.549 kr., idet der i det skyldige beløb blev modregnet visningsvederlag og kunstnerhonorar.

Følgende fremgår af rettens begrundelse vedrørende A’s påstand:

”A afholdt i perioden fra den 24. september 2021 til den 16. januar 2022 kunstudstillingen ”Work it Out”. Det blev mellem A og B aftalt, at B til udstillingen skulle udlåne værkerne ”An Average Austrian Year Income” (2007) og ”En gennemsnitlig dansk årsindkomst” (2010).

Det fremgår af udstillingskontrakten af 28. juni 2021 mellem A og B, at A stillede penge til rådighed til den midlertidige visning af værkerne, samt at pengene skulle returneres til A efter endt udstilling. Det fremgår videre af udstillingskontrakten, at ændringer i eller i forbindelse med kontrakten kun var muligt med en skriftlig aftale underskrevet af begge parter.

A overførte den 28. juni 2021 532.549 kr. til B til brug for reetablering af værkerne. Det fremgår af udlægskvitteringen, at beløbet skulle tilbagebetales til A ved endt udstilling ultimo januar 2022.

Både udstillingskontrakt og udlægskvittering er underskrevet af B, og der foreligger således en klar aftale mellem parterne om, at beløbet skulle tilbagebetales efter endt udstilling.

B leverede den 22. september 2021 imidlertid værket ”Take the Money and Run” i stedet for de aftalte værker. ”Take the Money and Run” indeholdt ikke de penge, som A havde stillet til rådighed for værkerne ”An Average Austrian Year Income” (2007) og ”En gennemsnitlig dansk årsindkomst” (2010), og B har for retten forklaret, at en del af værket var, at pengene, han havde modtaget fra A, ikke ville blive tilbageleveret. Det fremgår af sagen, at B i forbindelse med mediedækningen af sagen fra september 2021 og frem gav udtryk for samme synspunkt.

Retten bemærker, at Bs levering af ”Take the Money and Run” må anses som en mangelfuld ydelse, idet parterne havde aftalt levering af to andre værker, samt at A herefter var berettiget til at gøre sædvanlige misligholdelsesbeføjelser gældende, herunder ved at kræve omlevering.

A modtog og udstillede ”Take the Money and Run”, idet A over for B dog samtidig udtrykkeligt gjorde gældende, at der efter As opfattelse var tale om en mangelfuld ydelse og fastholdt et krav om levering af de to aftalte værker og dermed implicit de penge, som A havde stillet til rådighed for værkerne.

Der foreligger herefter ingen accept fra A’s side til en ændring af vilkårene i parternes aftale, hvilken ændring i henhold til den oprindelige aftale i øvrigt skulle være sket ved skriftlig aftale underskrevet af begge parter. B er derfor i henhold til den indgåede aftale forpligtet til at tilbagebetale det beløb, der blev stillet ham til rådighed af A til at reetablere værkerne ”An Average Austrian Year Income” (2007) og ”En gennemsnitlig dansk årsindkomst” (2010).

A har dog samtidig anerkendt, at B er berettiget til visningsvederlag og kunstnerhonorar i henhold til udstillingskontrakten, hvorfor et beløb på samlet 40.000 kr. modregnes i det skyldige beløb. Da der ikke er opgjort konkrete udgifter til eventuelle udlæg afholdt af B, finder retten ikke grundlag for tillige at foretage modregning herfor. A gives herefter medhold i et krav om betaling af i alt 492.549 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.”

Retten frifandt dernæst A for B’s selvstændige påstand, idet det ikke var godtgjort, at A havde krænket eller medvirket til at krænke B’s ophavsrettigheder til værket ”Take the Money and Run”.

B blev pålagt at betale sagens omkostninger.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Københavns Byret den 18. september 2023.

Sagen har journalnummer BS-7685/2022-KBH