Dom i sag om Københavns Kommunes tilbagekøb af ejendomme ved hjemfald.

Dom afsagt: 7. januar 2025

Sagen drejer sig om, hvorvidt Københavns Kommunes aftale med en selvejende institution om tilbagekøb af to ejendomme i overensstemmelse med tinglyste hjemfaldsdeklarationer er i strid med lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri og med forvaltningsretlige principper, aftaleretten og grundlæggende offentligretlige principper, herunder forbuddet mod finansiel magtfordrejning, samt om hvorvidt Københavns Kommune skal tilbagebetale et udskydelsesbeløb til den selvejende institution, eller om den selvejende institution er forpligtet til at betale yderligere udskydelsesomkostninger, samt at anerkende, at Københavns Kommune har ejendomsret til ejendommene.

Ved dommen bestemte retten, at Københavns Kommune skal frifindes for de nedlagte anerkendelsespåstande om, at hjemfaldsklausulerne er helt eller delvist ugyldige, at beslutningen om tilbagekøb er ugyldig samt varslet bortfaldet, idet der ikke fandtes grundlag for at tilsidesætte vilkårene om tilbagekøbsret efter aftalelovens § 36 eller andre aftaleretlige regler, ligesom retten fandt, at hjemfaldspligtsklausulerne var lovligt indsat som vilkår i forbindelse med Københavns Kommunes salg af ejendommene til den selvejende institution.

Retten fandt endvidere, at Københavns Kommunes beslutning om at gøre brug af retten til at tilbagekøbe ejendommene hverken er i strid med almindelige offentligretlige regler eller kommunalretlige principper, herunder forbuddet mod finansiel magtfordrejning, og at Københavns Kommune ikke er afskåret fra at hjemtage ejendommene i medfør af hjemfaldspligtsklausulerne, samt at det af den selvejende institution anførte, herunder om overkapacitet og om at beboerne har betalt renter og afdrag på lånene, ikke kan føre til et andet resultat.

Desuden fandt retten, at der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at statuere, at Københavns Kommune under forhandlingerne om eventuelt frikøb/omdannelse har givet den selvejende institution et tilsagn eller en berettiget forventning om, at der kunne ske frikøb med rabat/omdannelse, eller har forhandlet på skrømt, og at der ikke før den 10. januar 2023 blev truffet afgørelse om at hjemtage ejendommene. På denne baggrund fandt retten, at der ikke er grundlag for tilbagebetaling af det af den selvejende institution indbetalte udskydelsesbeløb på 2.591.017 kr., ligesom varslet af 1. marts 2017 ikke kan betragtes som bortfaldet.

Efter sagens udfald fandt retten, at den selvejende institution skal anerkende, at Københavns Kommune ved deponering af købesummerne har tilbagekøbt ejendommene, og at den selvejende institution ved den manglende medvirken til ejendomshandlernes berigtigelse og opfyldelse af parternes aftaler har skaffet sig en de facto udskydelse af tilbagekøbstidspunktet, hvorfor den selvejende institution skal betale for udskydelse af tilbagekøbsretten for perioden efter 1. april 2023 og indtil Københavns Kommune opnår ejendomsret i overensstemmelse med den opgørelse af kravet, som Københavns Kommune har fremlagt, og som den selvejende institution ikke har bestridt.

Statskassen skal til Københavns Kommunen betale sagsomkostninger med 2.561.500 kr., idet den selvejende institution har haft fri proces under sagen.

Tre dommere har deltaget i afgørelse af sagen, og dommerne var enige om sagens udfald.

Sagsnummer og pressekontakt

Sagen har journalnummer [BS-30534/2023].

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer Jens Stausbøll på telefon 20242176.