Dom i sag om sprængning af en håndgranat i en kiosk

Dom afsagt: 20. marts 2025

Et nævningeting i Københavns Byret har fundet en svensk mand skyldig i at være rejst til Danmark for den 6. august 2024 at foretage sprængning af en håndgranat i Sol Kiosk på Hans Knudsens Plads på Østerbro i København. Det blev under sagen fundet bevist, at den svenske mand tæt ved Københavns Hovedbanegård mødtes med den danske mand, af hvem han fik overleveret håndgranaten, som kort tid senere blev anvendt til sprængning i kiosken. Ingen personer kom til skade ved sprængningen.

Begge personer blev fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, nr. 4, ved at have været i besiddelse af håndgranaten på offentligt tilgængeligt sted. Et enigt nævningeting fandt den svenske mand, som detonerede håndgranaten i kiosken, skyldig i overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1, idet det blev lagt til grund, at manden valgte at detonere håndgranaten i kiosken med viden om, at der var personer til stede, hvorved han – der intet konkret kendskab havde til håndgranatens farlighed – fandtes at måtte have indset risikoen for, at han ved at bringe håndgranaten til sprængning i kiosken udsatte andres liv for overhængende fare og accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det rent faktisk skete. Nævningetinget fandt endvidere, at såvel våbenbesiddelsen som overtrædelsen af straffelovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1, var omfattet af straffelovens § 81 b, idet granaten blev detoneret på offentligt tilgængeligt sted.

Den danske mand blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 1, men ikke stk. 2, idet nævningetingets flertal fandt det bevist, at han måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at håndgranaten skulle bringes til sprængning efter overleveringen til den svenske mand, og at der herved ville ske skade på andres formue. Det fandtes derimod ikke bevist, at han havde kendskab til, hvor og hvornår sprængningen skulle finde sted, herunder om det skulle ske på offentligt tilgængeligt sted, samt om der ville være personer i nærheden, som ville blive udsat for overhængende fare. Flertallet fandt herefter, at den ulovlige våbenbesiddelse og overtrædelsen af straffelovens § 183, stk. 1, ikke var omfattet af straffelovens § 81 b.

Den svenske kvinde – der fungerede som chauffør for den svenske mand – blev frifundet i alle sagens forhold, idet flertallet i nævningetinget fandt, at hun ikke havde viden om eller i øvrigt forsæt til at besidde en håndgranat, ligesom hun derfor heller ikke havde forsæt til den senere anvendelse af håndgranaten. 

Alle de tiltalte blev grundet manglende forsæt frifundet for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.

Flertallet i nævningetinget fastsatte straffen for den svenske statsborger til fængsel i 9 år, idet flertallet lagde vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed samt håndgranatens farlighed, herunder at forholdene er omfattet af strafskærpelsesbestemmelserne i straffelovens § 192 a, stk. 5, og § 81 b. Der blev endvidere lagt på, at ingen personer kom alvorligt til skade i forbindelse med sprængningen. Han blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Flertallet i nævningetinget fastsatte straffen for den danske mand til fængsel i 5 år, idet retten lagde vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed. 

Den svenske statsborger udbad sig betænkningstid med hensyn til anke af dommen.

Den danske mand ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Begge disse tiltalte blev fortsat varetægtsfængslet efter dom.

Sagen har journalnummer SS 4-18666/2024.

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer Jens Stausbøll på telefon 20 24 21 76.