Gå til sidens indhold

Københavns Byret

Københavns Byret

Her kan du få et kort historisk indblik i Københavns Byrets to hovedbygninger, Domhuset på Nytorv og Annekset i Slutterigade.

Domhuset på Nytorv

Domhuset indeholder 17 retslokaler med tilhørende kontorer, ligesom byrettens administration har kon-torer her.

Et hovedværk i dansk arkitektur

Det nyklassicistiske domhus er et hovedværk i dansk arkitektur, tegnet af professor og landbygmester C.F. Hansen.

Ved Københavns brand i 1795 blev store dele af byen og det gamle rådhus, der lå mellem Gammeltorv og Nytorv, ødelagt. Stedet er markeret i brolægningen på Nytorv. Det nuværende domhus blev opført i årene 1805-15. Byggeriet blev forsinket af englændernes bombardement i 1807.

Bygningen var indtil 1905 både rådhus og domhus. Domhuset har inden for de senere år gennemgået en omfattende restaurering, og bygningerne er nu fredet. I 2004 blev Slutterigade bragt tilbage til sit oprindelige udseende med granitbelægning efter C.F. Hansens originale tegninger fra 1800-tallet, således at gaden nu fremstår som en meget smuk plads.

En kort rundvisning i domhuset

Indskriften mod Nytorv ”Med lov skal man land bygge” er et citat fra indledningen til Valdemar Sejrs Jyske Lov fra 1241.

Gennem de imponerende joniske søjler mod Nytorv kommer man ind i forhallen, der blev kaldt Rådstue-børsen. Rummet er stort, da man her mønstrede borgervæbningens 200 mand. I lokalet for enden af forhallen var der mødesal for magistraten og senere borgerrepræsentationen. Til højre for forhallen ligger hovedtrappen, og foran denne er der en skærm af fire toskanske piller under fem buer. Ved trappen i stueetagen findes et lokale, der blev bygget som forværelse til en retssal kaldet Politiretten. Forværelset kan rumme omkring 100 personer. Politirettens sal, der er endnu større – ca. 200 kvadratmeter – blev indrettet til behandlingen af de såkaldte politisager. Det drejede sig om mindre straffesager og visse civile småsager.

På 1. sal med tre store vinduer mod Nytorv var der tidligere retslokale for ”Landsover- samt Hof- og Stads-retten”. I dag bruges rummet som mødesal og til repræsentative formål.

Link til Danmarks Retshistorie - Københavns Byret

 

Annekset i Slutterigade

Annekset i Slutterigade blev opført i 1805-16 som arresthus og forbundet med selve Domhuset med 2 store buer.

Den ene af disse buegange kaldes ”Sukkenes Bro”, da den blev og endnu bliver brugt til at føre arrestanter fra arresthuset til hovedbygningens retssale. Annekset blev ombygget i 1904 og igen i 1942-44, hvor det blev indrettet udelukkende til retslokaler med tilhørende kontorer.

Domhusets arkitekt, C.F. Hansen, har blandt mange andre bygninger også tegnet Vor Frue Kirke og det 2. Christiansborg, hvoraf dog kun Slotskirken er bevaret, samt ”Metropolitanskolen” på Frue Plads.

I 1808 blev som inskription over det daværende arresthus blandt andet foreslået en latinsk sentens, der oversat lød ”Til værn for uskyldig, til skræk for brøde”. Resultatet blev dog det mindre malende ”For almeen sikkerhed”.

Arresthus for både forgældede og forbrydere

Slutteri betyder arrest. Arresthuset i Slutterigade husede både gældsarrestanter, d.v.s. personer, som afsonede en gæld, og malefikanter, d.v.s. forbrydere. Gældsarrestanterne var i bygningen fuldstændig adskilt fra malefikanterne, idet det ikke var vanærende at være gældsarrestant.

Annekset indeholder nu 9 retslokaler med tilhørende kontorer. 

Øvrige bygninger

Københavns Byret råder i dag yderligere over bygningen Hestemøllestræde 6, hvor der er fællesekspedition for skifte- og fogedafdelingen samt notaren, og Frederiksberggade 1, 1.-4. sal, hvor der er 6 retslokaler.

 

Samlet spreder Københavns Byret sig over flere forskellige bygninger og adresser, men de to bygninger, der har størst historisk signifikans og værdi er Domhuset på Nytorv og Annekset i Slutterigade. Her får du en kort gennemgang af bygningerne i et historisk perspektiv. 

Sidst opdateret: 24. september 2024