Gå til sidens indhold

Retten i Sønderborg

Retten i Sønderborg

Her finder du informationer om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du er indkaldt som vidne i en retssag ved Retten i Sønderborg.

Hvis du skal vidne har du modtaget en vidneindkaldelse i din e-Boks.

Her står alle praktiske informationer som mødetidspunkt, retslokale m.m.

Det er vigtigt, at du ankommer til retten i god tid, selv om der kan opstå ventetid. Der er ikke fast adgang- og sikkerhedskontrol ved Retten i Sønderborg, men retten kan indføre det midlertidigt i særlige tilfælde, hvis man skønner, det er nødvendigt. Retten bruger videoovervågning i retsbygningen og på udendørsarealerne.

Retten i Sønderborg består af en enkelt retsbygning. Hvis du skal møde personligt i retten, skal du henvende dig i receptionen. Receptionen ligger til højre, når du er kommet indenfor.

Når du ankommer til den korrekte retssal, bedes du tage plads udenfor, og du vil blive kaldt ind.

Hvis du er i tvivl om noget skal du kontakte den afdeling, du er indkaldt af. 

Mere info om det at vidne 

Alle øvrige oplysninger om det være vidne i retten, er generelt gældende for alle vidner i Danmark. Det kan du derfor læse mere om på fællessitet for Danmarks Domstole. Her kan du fx få svar på, hvordan din vidneforklaring foregår inde i retslokalet samt hvilke pligter og ansvar, der følger med at skulle vidne i retten. 

Gå til fællessitet for Danmarks Domstole

Sidst opdateret: 19. februar 2020