31 mar. 2023
Sø- og Handelsretten
Ansvar for skader på robot
Dom afsagt: 31. marts 2023
Novozymes A/S mod First Mover Group Denmark ApS, BS-14138/2022-SHR
Flyttefirma havde handlet simpelt uagtsomt i forbindelse med flytning af en robot, idet robotten blev flyttet før aftalt tid uden nærmere anvisning herom, hvorved der blev påført robotten betydelige skader. Parterne havde dog i deres samarbejdsaftale aftalt en ansvarsbegrænsning for flyttefirmaets ansvar, som fandt anvendelse, hvorfor flyttefirmaet blev pålagt at betale 50.000 kr. i erstatning.
Dommen kan læses i sin helhed i Sø- og Handelsrettens domsoversigt.