Gå til sidens indhold

Sø- og Handelsretten

12 dec. 2024

Sø- og Handelsretten

Stillinger som fast kurator og gældssaneringsmedhjælper

Et antal stillinger som fast kurator og gældssaneringsmedhjælper ved Sø- og Handelsrettens skifteret er ledige til besættelse pr. 1. januar 2026

Sø- og Handelsrettens skifteret - stillinger som fast kurator og gældssaneringsmedhjælper

Et antal stillinger som fast kurator og gældssaneringsmedhjælper ved Sø- og Handelsrettens skifteret er ledige til besættelse pr. 1. januar 2026. Stillingerne er begrænset til en femårig periode, og der gælder ingen aldersgrænse. 

Om de generelle vilkår i øvrigt henvises til Sø- og Handelsrettens “Rapport fra udvalg om Sø- og Handelsrettens kurator-/medhjælperordning”, der er afgivet den 3. april 2013, og som er tilgængelig via rettens hjemmeside, www.shret.dk. 

Du bedes i overskriften i ansøgningen angive, om du ansøger stillingen som fast kurator eller gælds-saneringsmedhjælper. 

Ansøgere, der måtte være interesseret i begge hverv, bedes indsende en ansøgning for hver stillingstype.

For så vidt angår medhjælperstillingerne i gældssanering, er der tale om et personligt hverv, hvorfor arbejdet i det væsentligste forventes udført af den, der antages som medhjælper.

Ved besættelsen af stillingerne vil der særligt blive lagt vægt på de kriterier, der fremgår af konkurslovens § 238 a, og forarbejderne dertil. 

Ansøgningen skal sendes til:

Post@shret.dk, att. juridisk sekretariatschef Thomas Finne Andersen. 

Ansøgningsfristen udløber den 31. januar 2025.