Gå til sidens indhold

Sø- og Handelsretten

09 apr. 2024

Sø- og Handelsretten

Behandling af tvangsopløsningssager digitaliseres

Den 17. april 2024 udrulles en udvidelse af Skifteportalen til Sø- og Handelsretten. Læs mere her.

Den 17. april 2024 udrulles en udvidelse af Skifteportalen til Sø- og Handelsretten Det betyder, at tvangsopløsningssager nu digitaliseres.

Folketinget har vedtaget en lovændring, der betyder, at tvangsopløsningssager fremover skal behandles på domstolenes digitale skifteportal. Dette har især betydning for dig, der arbejder som likvidator.

Fremover skal alt skriftlig kommunikation til skifteretten foregå via portalen

Vores ret er pilotret for Skifteportalen. Det betyder, at Skifteportalen lanceres til Sø- og Handelsretten den 17. april 2024. Retten afprøver systemet sammen med fire andre såkaldte pilotretter, før det lanceres til alle landets retter den 11. juni 2024.

Skifteportalen skal benyttes i tvangsopløsningssager, hvor:

  • Selskabet er sendt til tvangsopløsning den 17. april 2024 eller derefter i retskredse tilhørende: Sø- og Handelsretten, Retten i Holstebro, Retten i Roskilde, Retten i Kolding og Retten på Bornholm

I de resterende retter gælder ændringen først fra 11. juni 2024.

Du kan få mere information om Skifteportalen på domstol.dk via dette link

Genvej til www.minskiftesag.dk