09 aug. 2024
Sø- og Handelsretten
Forbudssag om sko
Dom afsagt: 9. august 2024
GANNI A/S mod Steve Madden LTD. og Steve Madden Europa B.V., BS-25562/2024-SHR
GANNI’s Buckle Ballerina-sko nød beskyttelse efter ophavsretsloven og markedsføringsloven. Steve Maddens GRAND AVE-sko udgjorde en krænkelse. De øvrige forbudsbetingelser var opfyldt, og der blev derfor nedlagt midlertidigt forbud mod markedsføring m.v. af GRAND AVE-skoen i Danmark over for både det amerikanske moderselskab og det europæiske salgsselskab. Ingen sikkerhedsstillelse.
Dommen kan læses i sin helhed i Sø- og Handelsrettens domsoversigt.