Gå til sidens indhold

Sø- og Handelsretten

Sø- og Handelsretten

Kort om rettens historie og aktuelle sagsområder m.v.

Kort om rettens historie

Sø- og Handelsretten blev etableret med virkning fra. 1. januar 1862 og således mere end 50 år før den store reform af retsplejen i 1919, der grundlagde det nuværende domstolssystem i Danmark.

Sø- og Handelsretten har siden oprettelsen haft det særlige kendetegn, at der i hovedforhandlinger i civile sager altid skal deltage to sagkyndige medlemmer og i særlige tilfælde fire sagkyndige medlemmer.

Retten har sin egen liste af i alt ca. 140 sagkyndige medlemmer, der udpeges for perioder af fire år ad gangen efter indstillinger fra en række erhvervsorganisationer, godkendt af Justitsministeriet. Regler om udpegning af sagkyndige medlemmer og deres virke i retten findes i retsplejeloven.

Ved Sø- og Handelsrettens oprettelse i 1862 var der kun en juridisk dommer, kaldet Formand, samt et antal sagkyndige medlemmer. På grund af stigende sagstal blev det nogle år efter besluttet, at Formanden skulle bistås af en Næstformand, og før reformen af retsplejen i 1919 var der blevet udpeget yderligere en 2. Næstformand.

I forbindelse retsplejereformen fra 1919 blev det endeligt besluttet at bevare Sø- og Handelsretten som en del af det nye domstolssystem og med samme organisering, men dog med nye betegnelser for rettens dommerkollegium, som herefter bestod af en præsident og to vicepræsidenter.

I forbindelse med reformer i 1980’erne af reglerne om insolvensskiftesager (konkurs m.v.) blev det besluttet, at afgørelser i disse sager ikke længere skulle kunne appelleres til Højesteret, men til landsretten. Der blev samtidig oprettet en ny stilling som dommer i Sø- og Handelsrettens skifteret.

På grund af et fortsat stigende antal civile sager i Sø- og Handelsretten blev der i 1998 desuden oprettet en ny stilling som dommer i afdelingen for civile sager, ’Retsafdelingen’.

Den store domstolsreform pr. 1. januar 2007 indebar flere væsentlige ændringer af Sø- og Handelsrettens materielle sagsområder m.v., men der blev ikke foretaget ændringer af rettens organisering eller dommerkollegium i forbindelse hermed. Rettens dommerkollegium består således fortsat af en præsident, 2 vicepræsidenter og 2 dommere.

Siden 2016 har Sø- og Handelsretten desuden kontinuerligt haft bevilling til en 1-årig stilling som konstitueret dommer mhp. bunbekæmplese af de mange sager om konkurskarantæne, som retten siden 2014 modtaget som følge af indførelsen af de nye lovregler om konkurskarantæne i 2013.

Yderligere læsning om rettens historie:

  • Om Sø- og Handelsrettens oprettelse og ældre historie til og med 1986:

Se jubilæumspublikationen ’Sø- og Handelsretten gennem 125 år’, udgivet af Foreningen af Sø- og Handelsrettens medlemmer i september 1986.

  • Om Sø- og Handelsrettens nyere historie og opgaver mv. efter domstolsreformen i 2007:

Se jubilæumsbogen ’Sø- og Handelsretten 150 år’, udgivet af Karnov i november 2011.

En oversigt over rettens præsidenter siden 1862 kan ses her.


Rettens aktuelle sagsområder mv.

Sø- og Handelsretten behandler civile sager om udvalgte erhvervsretlige forhold for hele landet (Retsafdelingen) og skiftesager om insolvens i Storkøbenhavn (Skifteretten).

Sø- og Handelsretten er dermed en specialiseret domstol, der i modsætning til alle andre domstole i Danmark alene behandler disse udvalgte sagstyper og ikke også straffesager og familiesager mv.

Retten har ca. 45 ansatte og har siden 2012 haft til huse på Amaliegade 35 i København.

Insolvenssagerne i Skifteretten omfatter navnlig konkurs, rekonstruktion, gældssanering, tvangsopløsning og konkurskarantæne. Det geografiske område ’Storkøbenhavn’ dækker retskredsene, der hører til Københavns Byret, Retten på Frederiksberg, Retten i Glostrup og Retten i Lyngby.

De civile sager i Retsafdelingen omfatter navnlig internationale handelsforhold, transportret, konkurrenceret, markedsføringsret og IP-rettigheder, herunder patenter, varemærker, designs og brugsmodeller, samt principielle sager om ansættelsesret og ophavsret henvist fra byretterne.

Frem til den 1. februar 2014 kunne Sø- og Handelsrettens domme i civile sager frit ankes til Højesteret, men siden da har det krævet en konkret tilladelse fra Højesteret at få en ankesag prøvet direkte i Højesteret. Sagens parter kan altid vælge at anke Sø- og Handelsrettens domme til landsretten, enten direkte eller efter en eventuel afvisning fra Højesteret, hvis parten har valgt først at prøve dette.

I disse to artikler kan man læse mere om Sø- og Handelsrettens aktuelle civile sagsområder og om den nuværende ankeordning til Højesteret: 

Sø- og Handelsretten har sæde i København, og her hovedforhandles også de fleste sager.

Siden reformen i 2007 har Sø- og Handelsretten dog haft landsdækkende domsmyndighed, og som følge heraf er det i retsplejelovens § 17, stk. 5, bestemt, at retten efter høring af parterne kan sættes hvor som helst i landet. Spørgsmålet om sted for hovedforhandlingen tages typisk op ved det forberedende retsmøde, jf. retsplejelovens § 353, og retten er meget imødekommende over for parternes ønsker om at sætte retten uden for København, hvis dette er mere hensigtsmæssigt af hensyn til parter og vidner m.v. I praksis låner Sø- og Handelsretten lokaler i den lokale byret, og afviklingen af sagerne sker på sædvanlig vis.

Sidst opdateret: 06. januar 2022