Skifteretsattest

Når ejeren af en ejendom afgår ved døden, vil dette blive meddelt Det Centrale Personregister via en digital dødsanmeldelse. Tinglysningsretten abonnerer på disse opdateringer, og der vil ske automatisk opdatering af Tingbogen, så adkomsthaveren ændres til "boet efter", hvis:

• afdøde ejer fast ejendom på dødstidspunktet og
• afdøde i Tingbogen er opdateret med cpr-nr.

Det er et krav, at adkomsthaver i Tingbogen er opdateret til "boet efter" før videresalg eller overdragelse til arving/efterlevende ægtefælle.

Hvis ikke ovenstående er opfyldt, vil opdatering til ”boet efter” ikke være sket automatisk. Fremgår ejer ikke med cpr-nr. i Tingbogen, kan der rettes henvendelse via kontaktformularen med oplysning om afdødes cpr-nr.

Har afdøde ikke cpr-nr. eller fremgår dødsfaldet ikke af Det Centrale Personregister, skal dokumenttypen ”Navneændring Fast Ejendom” anvendes for at opdatere adkomsten til ”boet efter”.
Se evt. vejledning til ”Navneændring Fast Ejendom (pdf)”.

Læs om udenlandske dødsboer nedenfor.

Dokumenttypen ”Skifteretsattest Ægtefælle” anvendes, når efterlevende ægtefælle skal være tinglyst ejer af ejendommen(-e) og har fået boet udlagt som ægtefælleudlæg eller boudlæg, eller hvis boet behandles som forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving eller ægtefællen sidder i uskiftet bo.

Se vejledningen "Skifteformer (pdf)".

Fremgår førstafdøde af skifteretsattesten for boet efter længstlevende, skal skifteretsattesten alene forevises i forbindelse med tinglysning af skøde til tredjemand. 
Læs om skøder.

Hvis efterlevende ægtefælle (uskiftet bo, ægtefælleudlæg eller boudlæg til efterlevende ægtefælle) ikke har tinglyst adkomst på ejendommen og ønsker at videresælge ejendommen, er det ikke nødvendigt at tinglyse skifteretsattesten til efterlevende ægtefælle inden videresalg. I skødet skal erklæring A97 afgives i trinnet ”Erklæringer”, og efterlevende ægtefælle skal underskrive skødet med rollen ”Ejer”, ”Boet efter afdøde” eller ”Ægtefælle”. Erklæringen kan anvendes ved efterlevende ægtefælles videresalg af ejendommen, også i de situationer, hvor køber er i familie med afdøde eller efterlevende ægtefælle. 

Dokumenttypen ”Endeligt Skøde” anvendes desuden ved privat skifte, bobestyrerboer samt boudlæg til andre end efterlevende ægtefælle.
Læs om skøder.

Når en person, som er bosiddende i udlandet dør, vil boet blive skiftet i udlandet. Når et dødsbo, hvor afdøde ejer fast ejendom i Danmark, behandles i udlandet, foreligger der som udgangspunkt ikke en dansk skifteretsattest. Dette vil alene være tilfældet, hvis der indledes skiftebehandling i Danmark, fx fordi bobehandlingen i hjemlandet begrænser sig til aktiver i dette land.

Når der ikke kan forevises en dansk skifteretsattest ved tinglysning af salg eller arveudlæg skal der være vedhæftet øvrig dokumentation.

Det kan dreje sig om:

• Dokumentation for, at skiftebehandlingen i det pågældende land omfatter den faste ejendom i Danmark. Dvs. at skiftebehandlingen i det pågældende land omfatter et universalprincip i forhold til afdødes aktiver.
• Dokumentation for at dødsboet er udlagt til arvingerne – at de har overtaget bobehandlingen, ved fx privat skifte – eller at dødsboet er udlagt til behandling hos en anden, fx en eksekutor.  Der må ofte vedlægges dokumentation for det pågældende lands retsregler for dødsboskiftebehandling, fx ved udtalelse fra myndighed, responsum el.lign. For nogle lande kan dokumentationen være en attest, der svarer til en dansk skifteretsattest i det pågældende land.

De originale udenlandske dokumenter skal indscannes og vedhæftes, og som udgangspunkt skal dokumentet være oversat til dansk, da retssproget for Tinglysningsretten er dansk.

Læs om udenlandske dokumenter.

Hvis bobehandlingen omfatter fast ejendom i Danmark, skal arvingen også være opmærksom på boafgiftsloven § 9, stk. 2, om betaling af dansk boafgift af bl.a. værdien af fast ejendom i Danmark, selv om bobehandlingen har fundet sted i udlandet. Fristen for anmeldelse til Københavns skifteret er 6 måneder fra kendskab til arven – oftest fra dødsfaldet. Du kan kontakte skifteretten ved din lokale byret for yderligere information.
Gå til Københavns byrets hjemmeside. 

Tinglysning af adkomst for boet efter en afdød uden cpr-nr. skal ske med dokumenttypen ”Navneændring Fast Ejendom”. I anmeldelsen skal der vedhæftes dokumentation for dødsfaldet.
Se evt. vejledningen ”Navneændring Fast Ejendom (pdf)”.

Læs om tinglysningsafgifter.

Se vejledningen "Skiftefuldmagter og tinglysningsfuldmagter (pdf)".

Hvis boet er udlagt til én eller flere arvinger, skal der tinglyses skøde, hvor arving(erne) indsættes som køber(e). Eventuelle øvrige arvinger skal tiltræde med rollen "Boet efter afdøde".

Nej. Hvis der ændres skifteform, så er der ikke længere tale om bobestyrerbo, og meddelelsen om bobestyrerbehandling skal aflyses. Herefter kan der anmeldes skifteretsattest/skøde afhængig af skifteform.

Hvis ikke der ændres skifteform, skal videreoverdragelse fra boet altid ske ved skøde, og bobestyreren skal tiltræde skødet.

Arvingen skal indsættes med rollen "Boet efter afdøde" og der skal markeres i "Ingen underskrift". Skifteværgen indsættes med rollen "Værge". Skifteværgen skal underskrive personligt.

Ved adkomst til arvingens efterlevende ægtefælle, kan skifteretsattesten om uskiftet bo danne grundlag for tinglysning af adkomst til arvingens efterlevende ægtefælle. Anmeldelsen må ske ved skøde med arvingens efterlevende ægtefælle som køber.

Ved salg til tredjemand skal der også tinglyses skøde til arvingens efterlevende ægtefælle inden salget til tredjemand.

I begge situationer skal den afdøde ejer af ejendommen indsættes med rollen ”Sælger” og den afdøde enearving indsættes med rollen ”Ejer”. Alle skifteretsattester mellem den tinglyste adkomsthaver og afdøde arvings længstlevende ægtefælle skal vedhæftes som dokumentation.