Lægers medvirken til selvmord

Østre Landsret har den 30. januar 2019 afsagt dom i en sag mod to læger for overtrædelse af straffelovens § 240 om medvirken til, at nogen berøver sig selv livet.

Den ene læge var tiltalt for i tre tilfælde at have medvirket til selvmord, hvoraf det ene var forsøg, idet selvmordet mislykkedes. I alle tilfælde havde denne læge erkendt at have vejledt de pågældende om selvmord, men han bestred at have overtrådt straffelovens § 240. I byretten blev lægen fundet skyldig i et tilfælde af medvirken til selvmord og i et tilfælde af forsøg herpå og straffet med 40 dages betinget fængsel. Den tiltalte havde anket dommen til landsretten med påstand om frifindelse, og anklagemyndigheden havde kontraanket med påstand om domfældelse i alle tre forhold samt skærpelse af straffen.

Den anden læge var tiltalt for i et tilfælde i forening med den medtiltalte at have forsøgt at medvirke til selvmord, og denne læge blev i overensstemmelse med sin tilståelse i byretten fundet skyldig i forholdet og straffet med 14 dages betinget fængsel. Anklagemyndigheden havde anket dommen til landsretten med påstand om skærpelse af straffen, mens den tiltalte påstod dommen stadfæstet.

Landsretten fandt, at det i alle tre forhold måtte lægges til grund, at de pågældende personer havde begået selvmord eller forsøgt at gøre dette bl.a. ved indtagelse af receptpligtig medicin. Landsretten fandt det endvidere bevist, at der i alle tre tilfælde forelå medvirken til selvmord eller forsøg herpå. Der var dog dissens for frifindelse i et af forholdene.

Landsretten forhøjede straffene til betinget fængsel i henholdsvis 60 dage og 20 dage. Ved strafudmålingen lagde landsretten på den ene side vægt på, at de tiltalte som læger havde medvirket henholdsvis forsøgt at medvirke til, at personer tog deres eget liv, og på den anden side, at det af forarbejderne til lovændringerne af straffelovens § 240 i 2000 og 2004 fremgik, at der ikke hermed var tilsigtet nogen ændring i det hidtidige udmålingsniveau.

Sagen har været behandlet af landsrettens 18. afdeling under sagsnummer S-2892-18.