Sager om statsløse palæstinensere

Baggrunden for sagerne var det hændelsesforløb, der i 2011 gav anledning til nedsættelsen af Statsløsekommissionen. I sin beretning fra 2015 fastslog kommissionen bl.a., at det daværende Integrationsministerium i en periode havde behandlet ansøgninger om dansk statsborgerskab fra statsløse personer født i Danmark på en måde, som var i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

De pågældende personer anlagde sager mod Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og forhenværende minister Birthe Rønn Hornbech bl.a. i anledning af retsstridig behandling af deres ansøgninger om dansk statsborgerskab. Alle ansøgerne var nu danske statsborgere.

Sagsøgerne, der alle havde været statsløse, krævede både godtgørelse for tort og erstatning for økonomisk tab. De påstod sig tilkendt beløb på mellem 11.000 kr. og 257.000 kr.

Ministeriet anførte under sagernes behandling for landsretten, at fem af ansøgerne var berettiget til en godtgørelse for tort på 10.000 kr., men påstod i øvrigt frifindelse.

Østre Landsret afsagde den 21. december 2016 dom i sagerne mod ministeriet, mens den del af sagerne, der vedrørte Birthe Rønn Hornbech, blev udskilt til senere afgørelse.

Sagsøgerne ankede dommen til Højesteret, der den 20. juni 2018 afsagde dom i sagerne. Ved dommen blev seks af sagsøgerne tilkendt 10.000 kr. i godtgørelse, mens ministeriet blev frifundet for de øvrige sagsøgeres krav. Ministeriet har opfyldt dommen.

Sagsøgerne har herefter under den fortsatte behandling ved landsretten af sagerne mod Birthe Rønn Hornbech – ud over gentagelse af betalingspåstandene – nedlagt flere subsidiære anerkendelsespåstande.

Birthe Rønn Hornbech har endeligt nedlagt påstand principalt om afvisning af sagerne, subsidiært frifindelse. Afvisningspåstanden støttes navnlig på, at sagsøgerne ikke har retlig interesse i at få prøvet de nedlagte påstande over for Birthe Rønn Hornbech.

Sagsøgerne har over for afvisningspåstanden nedlagt påstand om, at sagerne pådømmes i realiteten.

Spørgsmålet om afvisning af sagerne har været udskilt til særskilt behandling og er afgjort på skriftligt grundlag.

Østre Landsret har den 14. oktober 2019 afsagt dom i sagerne, hvorved Birthe Rønn Hornbechs afvisningspåstand er taget til følge.

Landsrettens begrundelse er sålydende:

”…

Sagsøgerne har under sagerne påstået de sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Birthe Rønn Hornbech, dømt til in solidum at betale godtgørelse og erstatning for følger af forsinket erhvervelse af dansk indfødsret, og har herudover påstået Birthe Rønn Hornbech dømt til at anerkende, at hun har krænket sagsøgernes rettigheder i forbindelse med behandlingen af sagsøgernes ansøgninger herom.

Ved Højesterets dom af 20. juni 2018 i sagerne mellem sagsøgerne og Udlændinge- og Integrationsministeriet blev det fastslået, at ansøgningerne om dansk indfødsret fra sagsøgerne 1, 2, 3, 5, 10, 11, 12, 13, 14 og 17 blev behandlet i overensstemmelse med de internationale regler for statsløse, hvorfor der ikke var grundlag for godtgørelse til dem. Det blev således ved Højesterets dom slået fast, at der ikke blev handlet ansvarspådragende over for disse sagsøgere, og at de følgelig ikke havde krav på godtgørelse. Der er dermed også gjort op med de påstande, som sagsøgerne har nedlagt over for Birthe Rønn Hornbech, hvorfor de pågældende ikke har retlig interesse i at få prøvet de nedlagte påstande. Landsretten afviser derfor sagerne for disse sagsøgeres vedkommende.

Højesteret fastslog samtidig, at sagsøger 8, der anlagde retssag mere end 3 år efter modtagelsen af afslag på dansk indfødsret, ved modtagelse af afslaget var uvidende om, at afslaget var i strid med FN’s konvention fra 1961 om begrænsning af statsløshed, og at der således bestod en retsvildfarelse. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at retsvildfarelsen undtagelsesvis kunne begrunde suspension af forældelsen i henhold til forældelseslovens § 3, stk. 2, hvorfor kravet var forældet. Landsretten finder, at der ved Højesterets dom er taget stilling til denne sagsøgers adgang til at rejse krav som følge af den forsinkede erhvervelse af dansk indfødsret.

Ved Højesterets dom tilkendtes sagsøgerne 4, 6, 7, 9, 15 og 16 i overensstemmelse med ministeriets anerkendelse 10.000 kr. i godtgørelse, da der ikke fandtes grundlag for at tilkende yderligere beløb. Ministeriet har betalt beløbene, herunder et upåanket rentekrav på 46 kr. til sagsøger 6. Landsretten finder, at der ved Højesterets dom er taget endelig stilling til størrelsen af den erstatning og godtgørelse, der tilkommer sagsøgerne som følge af den forsinkede erhvervelse af dansk indfødsret. Konstateringen af et eventuelt solidarisk medansvar for Birthe Rønn Hornbech har dermed alene betydning for en eventuel fordeling af ansvaret mellem Birthe Rønn Hornbech og ministeriet og er uden betydning for disse sagsøgeres retsstilling.

Som følge af Birthe Rønn Hornbechs påstand om afvisning har sagsøgerne nedlagt de anførte anerkendelsespåstande med henblik på at få fastslået, hvorvidt der er et ansvarsgrundlag for Birthe Rønn Hornbech, i anledning af de sager der ikke blev behandlet i overensstemmelse med de internationale regler for statsløse, dvs. sagerne vedrørende sagsøgerne 4, 6, 7, 9, 15 og 16. Da der ikke i forhold til disse sagsøgere er oplyst andre retlige konsekvenser af at påvise et ansvarsgrundlag end retten til erstatning eller godtgørelse, har heller ikke en stillingtagen til den endnu mere subsidiære påstand og den subsidiære påstand hertil betydning for disse sagsøgeres retsstilling.

Da varetagelsen af den af sagsøgerne påberåbte samfundsmæssige interesse kan ske efter andre regler – og i det foreliggende tilfælde er sket – kan heller ikke dette synspunkt begrunde en realitetsprøvelse alene for at opnå en afgørelse uden betydning for parternes indbyrdes retsstilling.

Herefter, og da Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang ikke giver en part, der ikke har retlig interesse deri, krav på at få en anlagt sag afgjort i realiteten, tager landsretten Birthe Rønn Hornbechs påstand om afvisning af sagerne i det hele til følge.”

Landsrettens 14. afdeling har behandlet sagerne under sagsnumrene B-2146-11 og B-3406-11.