Frifindelse i injuriesag

A, der er blikkenslager, var ansat hos en entreprenør, for hvem han bl.a. i september 2014 udførte arbejde på MGE Trekronergården ApS’ ejendom. Den 4. september 2017 afgav A vidneforklaring i Østre Landsret i forbindelse med en boligretssag, som MGE Trekronergården ApS, der er ejet af M. Goldschmidt Ejendomme A/S, havde anlagt mod en lejer i MGE Trekronergården ApS’ ejendom.

Under sin vidneforklaring fremkom A med en række udsagn, som ejendomsselskabet MGE Trekronergården ApS mente var omfattet af straffelovens § 267, stk. 1, der omhandler ærekrænkende udtalelser. Ejendomsselskabet anlagde derfor en privat straffesag mod A, hvorunder ejendomsselskabet nedlagde påstand om, at A skulle idømmes ”størst mulig straf” efter dagældende straffelovs § 267, stk. 1, ligesom ejendomsselskabet bl.a. ønskede en tortgodtgørelse på 100.000 kr.

Østre Landsret frifandt i dom af 13. december 2019 A for samtlige af ejendomsselskabets påstande, og ejendomsselskabet blev pålagt at betale sagsomkostninger.

Det hedder nærmere i landsrettens begrundelse for afgørelsen bl.a.:

”Sagen angår i første række spørgsmålet, om A har overtrådt dagældende straffelovs § 267 ved de udsagn, han fremsatte som vidne den 4. september 2017 under ankesagen i landsretten, og om udsagnene skal mortificeres (kendes ubeføjede) efter dagældende straffelovs § 273, stk. 1.

Efter dagældende straffelovs § 267 straffes den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

MGE Trekronergården ApS har nedlagt påstand om (påstand 1), at A idømmes størst mulig straf for bl.a. under sin vidneforklaring at have udtalt, at ”Han [A] har et tilgodehavende på 41.000 kr. mod B” (udsagnet gengivet i påstand 2 (i)). 

Landsretten finder anledning til at bemærke, at det efter bevisførelsen ikke kan lægges til grund – som forklaret af B – at A uden at være stillet spørgsmål herom udtalte sig om, at A mente at have et tilgodehavende hos B. Det tiltrædes i øvrigt med samme begrundelse som byretten, at udsagnet ikke – og heller ikke i den sammenhæng, hvori udsagnet indgår – indeholder en ærekrænkelse i straffelovens § 267’s forstand. Hertil kommer, at sagen er anlagt af MGE Trekronergården ApS og ikke af B personligt, og at udsagnet alene vedrører B og ikke selskabet.

Det tiltrædes derfor allerede af disse grunde, at der ikke er noget grundlag for at idømme A straf i relation til dette udsagn, ligesom der ikke er grundlag for mortifikation af udsagnet efter dagældende straffelovs § 273, stk. 1.

MGE Trekronergården ApS har endvidere påstået A straffet efter straffelovens § 267 for under vidneforklaringen at have udtalt, at ”Man [MGE Trekronergården ApS] forsøgte at ”tørste” [lejer] ud” (udsagnet gengivet i påstand 2 (ii)).

Udsagnet må anses at angå MGE Trekronergården ApS’ påståede konkrete handling af dadelværdig og muligt ulovlig karakter i forhold til en lejer, hvilken adfærd vil kunne efterprøves på objektiv måde. Landsretten tiltræder, at et sådant udsagn må anses for en ”sigtelse” i straffelovens § 267’s forstand og ikke som en såkaldt ”ringeagtsytring”.

Det følger af straffelovens § 269, stk. 1, at en sigtelse er straffri, når dens sandhed bevises, såvel som når den, der i god tro fremsætter sigtelsen, bl.a. har været forpligtet til at udtale sig. Spørgsmålet er derfor, om A har ført sandhedsbevis for sit udsagn, eller om sigtelsen er fremsat i god tro under afgivelse af hans vidneforklaring.

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at MGE Trekronergården ApS i en periode uberettiget afskar [lejer] fra at modtage vand til sin lejlighed, og at selskabet aktivt udfoldede bestræbelser for at forhindre, at [lejer] tappede vand fra andre haner. Landsretten har herved lagt vægt på navnlig bevisresultatet i Østre Landsrets ankedom af 22. september 2017, forklaringerne afgivet af [lejer], [lejers kæreste] og A og ikke mindst forløbet af den fogedsag, som blev anlagt i september 2014 af [lejer] med henblik på at få retableret vandforsyningen til sin lejlighed ved egne eller subsidiært MGE Trekronergården ApS’ håndværkere, under hvilken fogedsag MGE Trekronergården ApS nedlagde påstand om, at sagen skulle nægtes fremme, men hvor selskabet den 7. oktober 2014 blev pålagt at retablere vandforsyningen. Det er endvidere allerede på baggrund af B’s forklaring for byretten godtgjort, at formålet med at lukke for vandet i hvert fald var – uberettiget og i strid med varslingsreglerne – at tvinge [lejer] til at give selskabet adgang til sin lejlighed. Der er ikke sikre holdepunkter for isoleret set at forstå det omhandlede udsagn videre end, at selskabet ønskede at tvinge [lejer] til at ”åbne døren” og således give selskabet adgang til lejligheden. Der er således ført sandhedsbevis for alle dele af udsagnet. Landsretten finder imidlertid anledning til at bemærke, at selv om man tillægger udsagnet – set i dets sammenhæng – den forståelse, at formålet med at lukke for vandet var at få [lejer] til at flytte, så finder landsretten det efter det særlige forløb mellem MGE Trekronergården ApS og [lejer] endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at formålet med at afskære [lejer] vandforsyningen tillige har været at få [lejer] til at fraflytte lejemålet.

På denne baggrund finder landsretten, at A’s udsagn er straffri efter dagældende straffelovs § 269, stk. 1, ligesom A frifindes for påstanden om, at udsagnet skal kendes ubeføjet efter dagældende straffelovs § 273, stk. 1.

MGE Trekronergården ApS har endvidere påstået A straffet efter straffelovens § 267 for under vidneforklaringen at have udtalt, at ”Han [A] har aldrig læst eller fået oplæst en beskrivelse af hændelsesforløbet, hvorefter han skulle have oplyst, at [lejer] var kommet med trusler, herunder om at slå ihjel” (udsagnet gengivet i påstand 2 (iii)), og for at have udtalt, at ”Han [A] har ikke læst eller fået oplæst eller godkendt politianmeldelsen” (udsagnet gengivet i påstand 2 (iv)).

Landsretten bemærker, at A’s udsagn ikke er citeret helt korrekt i påstandene. Det tiltrædes i øvrigt med samme begrundelse som byretten, at udsagnene ikke indebærer nogen overtrædelse af dagældende straffelovs § 267, og at der således hverken er grundlag for at idømme A straf herfor eller for mortifikation af udsagnene efter dagældende straffelovs § 273, stk. 1.

Endelig har MGE Trekronergården ApS påstået A straffet efter straffelovens § 267 for sine samlede udsagn om, at politianmeldelsen af 26. september 2014, indgivet af MGE Trekronergården ApS mod [lejer], ikke er baseret på oplysninger fra ham, og at den indeholder ukorrekte oplysninger.

Det tiltrædes allerede af de grunde, der er anført af byretten, at der heller ikke i relation til disse ”samlede udsagn” er noget som helst grundlag for at fastslå, at A har overtrådt dagældende straffelovs § 267, ligesom der ikke er grundlag for mortifikation efter dagældende straffelovs § 273, stk. 1.

A frifindes derfor i det hele for de nedlagte påstande 1 og 2. Henset hertil er der ikke grundlag for at tilpligte A at betale MGE Trekronergården ApS nogen tortgodtgørelse (påstand 3), hvorfor A tillige frifindes i relation til den nedlagte påstand 3.

En pådømmelse af MGE Trekronergårdens ApS’ påstand 4 indebærer efter påstandens formulering ”… [A] skal anerkende at være erstatningsansvarlig for det tab, som MGE Trekronergården ApS har lidt og måtte lide …” en stillingtagen til forhold, som endnu er ukendte, idet erstatningsansvar foruden ansvarsgrundlag (der er nævnt i påstandens første led) forudsætter, at der tillige foreligger årsagsforbindelse og adækvans i relation til et eventuelt tab. Allerede af denne grund er der intet grundlag for at finde A erstatningsansvarlig i anledning af den vidneforklaring, han afgav i landsretten. Landsretten finder imidlertid anledning til at bemærke, at der efter bevisførelsen i landsretten i øvrigt ikke er holdepunkter for at fastslå, at A har afgivet en falsk forklaring i Østre Landsret, idet det dog vedrørende skyldforholdet (udsagnet gengivet i påstand 2) bemærkes, at der juridisk set omvendt heller ikke er sikre holdepunkter for at antage, at der skulle bestå et sådant. På denne baggrund frifindes A også i relation til den nedlagte påstand 4.

Med disse bemærkninger stadfæstes byrettens dom med den ændring, at A tillige frifindes i relation til påstand 2 (ii) og dermed frifindes i det hele.

Efter sagens resultat skal MGE Trekronergården ApS betale sagens omkostninger for landsretten. MGE Trekronergården ApS har opgjort sagens værdi til 1,1 mio. kr. Sagens omkostninger fastsættes under hensyn hertil og i øvrigt under hensyn til sagens karakter og forløb. For så vidt angår sagens karakter og forløb finder landsretten anledning til at bemærke, at såvel sagsanlægget som anken synes at savne rimelige og reale grunde, ligesom sagsførelsen for landsretten fra ejendomsselskabets side har været unødvendig tidskrævende og langstrakt, jf. herved princippet i retsplejelovens § 318, jf. § 336 a. Sagen har således i landsretten været hovedforhandlet over 2 ½ retsdage med vidneførelse fra ejendomsselskabets side, der i al væsentligt har været en gentagelse af vidnebeviserne for byretten. Det bemærkes endvidere, at der ikke fra A’s side har været nedlagt påstand efter retsplejelovens § 319. Med disse bemærkninger findes sagens omkostninger for landsretten at skulle fastsættes til 100.000 kr., der skal betales af MGE Trekronergården ApS til statskassen, idet A er meddelt fri proces.”

Byretten var i det væsentlige nået til samme resultat.

Sagen har været behandlet af landsrettens 6. afdeling under sagsnummer BS-48748/2019.