Ankesag i Pusher Street-komplekset

Østre Landsrets 21. afdeling har den 28. marts 2019 bestemt, at byrettens dom ikke skal ophæves, og at sagen ikke skal hjemvises til byretten i den ankesag om hashhandel på Christiania, der er kaldt sag nr. 3 i Pusher Street-komplekset. Sagen er den sidste af sagerne, der fortsat verserer. Landsretten har endvidere bestemt, at tre nærmere angivne politiagenter kan afhøres for landsretten.

Ankesagen har været udsat, efter at det under hovedforhandlingen for landsretten i september 2016 kom frem, at den mødende anklager havde givet urigtige oplysninger for landsretten. Anklageren er senere blevet dømt for forsøg på medvirken til falsk forklaring for retten og for tjenestemisbrug.

Landsrettens 3. afdeling, der oprindelig behandlede ankesagen, bestemte i foråret 2018, at afdelingen og de medvirkende domsmænd var inhabile.

Landsrettens 21. afdelings kendelse lyder således:
"De tiltalte har nedlagt påstand om, at byrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til byretten, hvor politiagenterne … ikke afhøres, subsidiært at landsrettens behandling af sagen begynder forfra, og at politiagenterne … ikke afhøres under ankesagen for landsretten.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at dommen ikke ophæves, og sagen ikke hjemvises til byretten, samt at politiagenterne … afhøres under ankesagen, som begynder forfra for landsretten.

Ophævelse og hjemvisning

Selvom anklagemyndigheden i medfør af retsplejelovens § 180 til brug for forberedelsen var berettiget til at fremsende links til de overvågningsvideoer, som politiagenterne … skulle afgive forklaring om i retten, finder landsretten efter den fremlagte e-mailkorrespondance, at kontakten mellem den mødende anklager og de tre politiagenter, der alle fire arbejdede i samme hus og havde omgang med hinanden, havde et omfang og en karakter, der er helt uantagelig for forholdet mellem anklagemyndigheden og vidner i en straffesag.

Herunder sendte anklageren i forbindelse med fremsendelse af links til observationsvideoer i visse tilfælde tillige sine bemærkninger til observationerne og i visse tilfælde tillige de konkrete spørgsmål, som hun ville stille i retten, samt i enkelte tilfælde hendes opfattelse af svaret på et spørgsmål. Navnlig sendte anklageren inden sagens påbegyndelse i byretten et samlet skema over samtlige observationer med henvisning til observationsvideoer og observationsrapporter og med bemærkninger til de tre politiagenter, mens hun til retten og forsvarerne sendte et skema uden disse bemærkninger. Anklageren holdt samtidig omfanget og karakteren af kontakten med de tre politiagenter hemmelig for retten og forsvarerne, ligesom det blev holdt hemmeligt, at de skemaer, som anklageren havde sendt til de tre politiagenter, indeholdt bemærkninger, der ikke fremgik af de skemaer, som var sendt til retten og forsvarerne.

Landsretten finder, at en sådan fremgangsmåde fra anklagemyndighedens side er kritisabel og i strid med princippet om equality of arms. Landsretten finder imidlertid ikke grundlag for at antage, at anklagemyndigheden herved har tilsidesat sin pligt til at påse ikke blot, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted (objektivitetspligten), jf. retsplejelovens § 96, stk. 2. Der lægges herved vægt på karakteren af de angivne bemærkninger, der for en stor del er uddrag af tekster udfærdiget af de tre politiagenter i rapporter udarbejdet i forbindelse med observationsvideoerne, ligesom der henses til, at de tre politiagenters forklaringer for en stor del knyttede sig til observationer, der er dokumenteret ved videooptagelser.

Spørgsmålet er herefter, om anklagemyndigheden ved den omtalte kontakt har udøvet en sådan påvirkning på politiagenternes forklaringer, at det må antages, at dette kan have medført et andet udfald i byretten, end sagen ellers ville have fået, jf. retsplejelovens § 925, stk. 1, eller § 927, stk. 2, for så vidt angår T15.

5 voterende udtaler:

Vi finder ikke grundlag for at antage, at den anvendte fremgangsmåde i sig selv har indebåret risiko for urigtig domfældelse af de tiltalte. Vi har herved lagt vægt på, at politiagenterne for Den Uafhængige Politiklagemyndighed alle har forklaret, at de på intet tidspunkt har følt sig påvirket til at sige noget bestemt i retten, og at de mest af alt opfattede de fremsendte skemaer fra anklagemyndigheden som ligegyldige bortset fra til brug for forberedelse. Det kan endvidere kun i enkelte tilfælde påvises, at politiagenterne har forklaret i overensstemmelse med det, som anklagemyndigheden på forhånd havde tilkendegivet som sin opfattelse. Vi har endvidere lagt vægt på, at der også ligger andre beviser end politiagenternes forklaringer til grund for byrettens dom, herunder de omhandlede observationsvideoer og forklaringer afgivet af andre vidner. Vi stemmer på denne baggrund for ikke at imødekomme de tiltaltes påstand om at ophæve byrettens dom og hjemvise sagen til byretten.

1 voterende udtaler:
Jeg finder efter en samlet vurdering, at det må antages, at den anvendte fremgangsmåde kan have indebåret risiko for urigtig domfældelse af de tiltalte. Jeg stemmer derfor for at tage de tiltaltes påstand til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Da landsrettens 3. afdeling med tre navngivne domsmænd den 26. marts 2018 har erklæret sig inhabil til at færdigbehandle sagen, følger det af retsplejelovens § 214, stk. 3, at sagen skal behandles forfra i landsretten.

Afhøring af de tre politiagenter i landsretten

Af de grunde, der er anført af flertallet ovenfor, finder landsretten ikke grundlag for at afskære de tre politiagenter fra at afgive forklaring under hovedforhandlingen i landsretten. De tiltaltes påstand herom tages derfor ikke til følge."

Ved byrettens dom er de 12 tiltalte, der er omfattet af landsrettens kendelse, blevet idømt straffe på fængsel mellem 2 år og 5 år.

Sagen har været behandlet under sagsnummer S-832-15.