Dom i sagen Vibevænget mod KAB

Østre Landsret har den 26. april 2019 afsagt dom i en sag mellem Boligselskabet Vibevænget og KAB s.m.b.a., der omhandlede Boligselskabet Vibevængets ret til at ændre sine vedtægter og opskrive sine grundfondsbeviser uden KAB s.m.b.a.’s godkendelse.

KAB s.m.b.a. blev stiftet i 1920 med formål om i samfundsmæssigt øjemed at arbejde for et tidssvarende og økonomisk boligbyggeri i København og omegn bl.a. ved at planlægge og gennemføre almennyttigt byggeri, navnlig gennem boligselskaber (datterselskaber). I 1986 blev KAB s.m.b.a. godkendt som almennyttigt forretningsførerselskab.

Boligselskabet Vibevænget blev stiftet i december 1927 som et såkaldt datterselskab af KAB s.m.b.a. (også benævnt ”et parlamentarisk selskab”). Boligselskabets kapital bestod af en grundfond, der udgjordes af medlemmernes indbetaling af bidrag til finansiering af grundkøb og bebyggelse. For hvert medlems indskud blev der udstedt et grundfondsbevis, og eksempelvis var til en 2-værelses lejlighed knyttet et grundfondsbevis med en nominel værdi på 832 kr. Et grundfondsbevis gav brugsret til en bestemt bolig, og overdragelse af et grundfondsbevis skulle ifølge vedtægterne ske til dets kontos pålydende. Grundfondsbeviserne var i al væsentlighed ikke opskrevet siden boligselskabets stiftelse.

Ifølge boligselskabets vedtægter krævede en række dispositioner KAB s.m.b.a.’s samtykke, herunder afhændelse og pantsætning, vedtægtsændringer samt udvidelse af boligselskabets virksomhed og opløsning. I tilfælde af boligselskabets opløsning skulle et eventuelt overskud afleveres til KAB s.m.b.a. eller til de af KAB s.m.b.a. godkendte formål.

På en generalforsamling i efteråret 2015 vedtog boligselskabet et sæt nye vedtægter, hvori KAB s.m.b.a. var uomtalt. KAB s.m.b.a. var således efter de nye vedtægter uden indflydelse på boligselskabet og dets beslutninger, og i tilfælde af boligselskabets opløsning skulle et eventuelt overskud ikke længere afleveres til KAB s.m.b.a. På en ekstraordinær generalforsamling i april 2017 besluttede boligselskabet endvidere at opskrive grundfondsbeviser fra i alt 191.232 kr. til i alt 142.364.474 kr., hvilket eksempelvis indebar, at et grundfondsbevis med en nominel værdi på 832 kr. blev opskrevet til ca. 620.000 kr.

KAB s.m.b.a. afviste at godkende vedtægtsændringerne og afviste at medvirke til en opskrivning af grundfondsbeviserne, og boligselskabet anlagde herefter sag mod KAB s.m.b.a. med påstand om, at KAB s.m.b.a. ikke kunne nægte at godkende vedtægtsændringerne, og at grundfondsbeviserne gyldigt kunne opskrives.

Landsretten fandt, at KAB s.m.b.a. fortsat havde en saglig interesse i at håndhæve sine rettigheder i henhold til boligselskabets vedtægter, og at det hverken var usagligt eller urimeligt, at KAB s.m.b.a. havde nægtet at godkende de i 2015 vedtagne vedtægtsændringer. Landsretten bemærkede herved, at boligselskabets medlemmer på intet tidspunkt havde haft en berettiget forventning om at få ejerskab til boligselskabets samlede formue.

Om opskrivning af grundfondsbeviser fandt landsretten efter en fortolkning af vedtægterne, at boligselskabets grundfond udgjorde den kapital, som medlemmerne havde indbetalt ved stiftelsen og senere måtte indbetale, og at grundfonden derudover kun i begrænset omfang kunne opskrives. Den foretagne opskrivning af grundfondsbeviserne, der i det væsentlige var baseret på den samfundsmæssige udvikling i ejendomsværdierne, var således ikke gyldigt vedtaget.

Landsretten frifandt herefter KAB s.m.b.a. for de af Boligselskabet Vibevænget nedlagte påstande.

Sagen er behandlet af landsrettens 18. afdeling under sagsnummer B-454-18 som en 1. instanssag.