Dom i sag om bl.a. skyldnersvig begået af to advokater

A havde sammen med C i en årrække stået for forvaltningen af midler på flere mio. kr., som skulle fordeles til medlemmerne af tre foreninger, D, E og F. Forvaltningen skete gen- nem dels et advokatfirma ejet af A, B og C, dels selskabet G, som de tre også var ultimative ejere af. Landsretten fandt det ligesom byretten bevist, at A sammen med C havde handlet mod foreningerne Ds og Es tarv ved i 2011-2014 at have overfaktureret foreningerne for i alt ikke under 85 mio. kr. Byretten havde fundet, at der var tale om ikke under 100 mio. kr., men landsretten nedsatte beløbet efter syn og skøn gennemført af revisor.

A blev for dette forhold fundet skyldig i mandatsvig af særlig grov beskaffenhed.

I foråret 2015 havde A, B og C underskrevet et gældsbrev til foreningen D (kreditor) på knap 50 mio. kr. på vegne af bl.a. ovennævnte selskab G og deres advokatfirma (debitor) og tillige som kautionister. Kort efter overdrog de tre Cs ejerandel af selskabet H til et ny- stiftet selskab I, der var ejet af bl.a. selskaber ejet af As og Cs ægtefæller og af B og dennes ægtefælle og barn. A, B og C overdrog endvidere selskabet Js ret til kommission af brutto- indtægten i selskabet H til selskabet I. Selskabet J var ejet med 50 % af selskabet G, og ejerandelen var stillet til sikkerhed for gælden efter gældsbrevet.

Landsretten tiltrådte, at der under de givne omstændigheder ikke var tale om en saglig for- retningsmæssig disposition. Landsretten fandt det som byretten bevist, at A og B (ligesom

C) have været af den opfattelse, at værdien af Cs ejerandel og Js ret til kommission var betydeligt større end købesummen på 100.000 kr. Landsretten afviste dermed As og Bs for- klaringer om, at de anså aktiverne for uden reel værdi. Der var derfor tale om forstikkelse af aktiver, så de ikke kunne tjene kreditor til fyldestgørelse. 5 voterende fandt, at der ikke var et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, hvilken værdi A og B nærmere gik ud  fra, at aktiverne havde. Anklagemyndigheden havde således ikke ført bevis for, at forholdet kunne tilregnes A og B som forsøg på skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed omfattet af straffelovens § 286, stk. 2. 1 voterende ville stadfæste byrettens domfældelse herfor.

Efter landsrettens stemmeafgivelse blev A og B herefter alene fundet skyldige i (fuldbyrdet) skyldnersvig omfattet af straffelovens § 285, stk. 1.

Landsretten tiltrådte endvidere, at A og B var skyldige i et forhold om videregivelse af urigtige/vildledende oplysninger i advokatfirmaets og selskabet Gs regnskaber for 2014.

Herudover tiltrådte landsretten, at A var skyldig i endnu et tilfælde af mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, idet A i februar 2015 uberettiget havde faktureret foreningen F for me- re end 5 mio. kr. A blev ligesom af byretten også fundet skyldig i et forhold om overtrædelse af selskabslovens regler om lån til ledelsesmedlemmer og selskabsejere.

Landsretten nedsatte straffen for A fra fængsel i 5 år og 6 måneder til fængsel i 4 år og 6 måneder. 1 voterende stemte for alene at nedsætte straffen til fængsel i 5 år.

Landsretten tiltrådte, at A var frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed uden tidsbegrænsning. Landsretten tiltrådte endvidere, at A var frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Frakendelsestiden blev imidlertid begrænset til 3 år (mod tidsubegrænset ved byrettens dom), navnlig fordi A ved to afgørelser i 2017 var pålagt konkurskarantæne i sammenlagt 5 år.