Afvisning af sager om påståede krænkelser af ophavsrettigheder

Spørgsmålet i sagerne var, om selskabet C havde søgsmålskompetence vedrørende krænkelser af ophavsretten til film produceret af selskabet Z (i et enkelt tilfælde selskabet M). Alle sagerne var i byretten blevet afvist fra domstolene med den begrundelse, at C ikke havde søgsmålskompetence. Sagerne var med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for landsretten. Landsretten kom i alle ni sager til samme resultat som byretterne.

Landsretten bemærkede i afgørelserne, at det fremgår af en erklæring om samarbejdet mellem Z og C, at det overordnede formål med erklæringen var at tildele C de rettigheder, som er nødvendige for at retsforfølge krænkelser igennem peer-to-peer fildeling af film ejet af Z, at rettighederne til værket tildeles C i det omfang, det er nødvendigt for at opnå det overordnede mål, og at Z er ejer af ophavsrettigheder og relaterede rettigheder til dets film.

Landsretten fandt, at det ikke var godtgjort, at der i kraft af erklæringen – der ikke specifikt angav hvilke rettigheder, der blev overdraget fra Z til C – eller på andet grundlag var sket en sådan rettighedsoverdragelse, at C havde søgsmålskompetence til at føre sagerne i eget navn.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens afgørelser.

Sagerne har været behandlet af landsrettens 24. afdeling under sagsnr. BS-39428/2020, BS-39431/2020-OLR, BS-39432/2020-OLR, BS-39435/2020-OLR, BS-39436/2020-OLR, BS-39437/2020-OLR, BS-39440/2020-OLR, BS-40174/2020-OLR og BS-42036/2020-OLR